All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesGør noget for vores planet, udskriv kun denne side hvis det er nødvendigt. Selv en lille indsats kan gøre en enorm forskel, når millioner af mennesker gør det!
Nyheder
Det Europæiske Miljøagentur har offentliggjort sin fulde vurdering af Luftkvaliteten i Europa – 2022, der indeholder status for luftkvaliteten i Europa, herunder en vurdering af konsekvenserne af luftforurening for helbredet og økosystemerne, og identifikation af kilder til luftemissioner.
Ifølge EEA-analysen udgør luftforurening fortsat en betydelig risiko for sundheden i Europa, idet den medfører kronisk sygdom og for tidlig død. I 2020 var 96 % af den europæiske befolkning i byer eksponeret for koncentrationer af fine partikler (PM2,5), der lå over WHO's retningslinjer på 5 mikrogram pr. kubikmeter luft (µg/m3). Luftforurening har også negativ indvirkning på biodiversiteten, landbrugsafgrøder og skove med store økonomiske tab til følge.
Dårlig luftkvalitet, især i byområder, fortsætter med at påvirke europæernes helbred. Ifølge Miljøagenturets seneste skøn døde mindst 238 000 personer i EU for tidligt i 2020 som følge af eksponering for PM2,5-forurening over WHO's retningslinjer på 5 µg/m3. Forurening med nitrogendioxid og eksponering for ozon medførte hhv. 49 000 og 24 000 for tidlige dødsfald i EU.
Ud over for tidlig død forårsager luftforurening dårligt helbred og påfører sundhedsvæsnet betydelige omkostninger. Eksempelvis førte eksponering for PM2,5 i 2019 til 175 702 år levet med sygdom som følge af kronisk obstruktiv lungesygdom i 30 europæiske lande.
Bemærk: Ligesom tidligere år bør forskellige forurenende stoffers indvirkning på helbredet ikke lægges sammen for at undgå dobbelttælling som følge af visse overlap i data. Dette gælder både dødelighed og sygdom.
Fra 2005 til 2020 faldt antallet af for tidlige dødsfald som følge af eksponering for PM2,5 med 45 % i EU. Hvis denne tendens fortsætter, forventes EU at opfylde målet i Handlingsplanen for nulforurening om en reduktion af antallet af for tidlige dødsfald på 55 % i 2030.
Ikke desto mindre er det nødvendigt at sætte ind med yderligere foranstaltninger for at indfri visionen om nulforurening i 2050 med reduktion af luftforureningen til et niveau, der ikke længere anses for skadeligt for helbredet.
Luftforurening rammer også økosystemer i vand og på land. I 2020 blev der observeret skadelige niveauer af nitrogenaflejring i 75 % af det samlede økosystemområde i EU, svarende til et fald på 12 % siden 2005; målet for EU's handlingsplan om nulforurening er en reduktion på 25 % i 2030.
Ifølge EEA-analysen var 59 % af skovområderne og 6 % af landbrugsjorden i EU eksponeret for skadelige niveauer af troposfærisk ozon i 2020. Økonomiske tab som følge af indvirkningen af troposfærisk ozon på hvedemarkerne udgjorde ca. 1,4 mia. EUR på tværs af 35 europæiske lande i 2019, med de største tab i Frankrig, Tyskland, Polen og Tyrkiet.
Den primære kilde til partikelforurening i Europa kommer ifølge analysen fra forbrænding af brændstoffer i boliger, virksomheder og institutioner. Udledningerne er primært knyttet til forbrænding af faste brændstoffer til bygningsopvarmning. I 2020 stod denne sektor for 44 % og 58 % af hhv. PM10- og PM2,5-udledningerne. Andre væsentlige forureningskilder omfatter industri, vejtransport og landbrug.
Landbruget stod også for langt størstedelen (94 %) af ammoniakudledningerne og mere end halvdelen (56 %) af metanudledningerne. Hvad angår nitrogenoxider, var de primære forureningskilder vejtransport (37 %), landbrug (19 %) og industri (15 %).
Udledningen af alle væsentlige forurenende stoffer i EU fortsatte med at falde i 2020. Denne tendens har ifølge EEA-analysen varet siden 2005 på trods af den betydelige stigning i EU's bruttonationalprodukt (BNP) i denne periode.
Den europæiske grønne pagt har til formål at forbedre luftkvaliteten og bringe EU's standarder for luftkvalitet i overensstemmelse med de opdaterede retningslinjer for luftkvalitet fra WHO. EU's handlingsplan for nulforurening indeholder en vision for 2050 om reduktion af forureningsniveauerne i luft, vand og jord til niveauer, der ikke længere anses som skadelige for menneskers helbred og naturens økosystemer.
Europa-Kommissionen foreslog i oktober 2022 en revision af luftkvalitetsdirektivet, som omfatter lavere grænseværdier for forurening, en styrket ret til ren luft (herunder mulige regler om borgeres ret til at forlange godtgørelse for helbredsproblemer som følge af luftforurening), strammere regler for overvågning af luftkvaliteten og bedre offentlig information.
Det Europæiske Miljøagentur har siden 2014 overvåget dødeligheden som følge af eksponering for luftforurening. Indtil 2021 fulgte Miljøagenturet anbefalingerne i WHO's 2013-rapport vedrørende evidens for sundhedsproblemer som følge af luftforurening. I dette års vurdering anvender Miljøagenturet for første gang de nye anbefalinger for helbredspåvirkning, der er fastlagt i WHO's 2021-retningslinjer for luftkvalitet.
Som følge af ændringen i metode er det skønnede antal dødsfald lavere end tidligere, og Det Europæiske Miljøagentur har opdateret sit tidligere estimat for konsekvent at kunne overvåge udviklingen og den relative ændring frem mod målene i handlingsplanen for nulforurening.
Nogle studier viser, at helbredsproblemerne, herunder for tidlig død, kan forekomme allerede ved lave niveauer af luftforurening. Miljøagenturet har estimeret disse betydeligt højere helbredsproblemer i en specifik følsomhedsanalyse, der er opsummeret i orienteringen vedrørende helbredsproblemer.
For references, please go to https://eea.europa.eu./da/highlights/antallet-af-for-tidlige-dodsfald or scan the QR code.
PDF generated on 23/11 2024 01:45
Engineered by: EEAs webteam
Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18
Software version: EEA Plone KGS 23.9.14
Handlinger
Del med andre