næste
forrige
emner
Nyheder Bedre genvindingskvalitet vil støtte den cirkulære økonomi — 20/12 2024
Europa har sat ambitiøse mål om at skabe en konkurrencedygtig cirkulær økonomi, der kan være nøglen til at fremme innovation, dekarbonisering og sikkerhed. Omstillingen er også nødvendig for at standse tabet af biodiversitet og ødsel brug af naturressourcer. To briefinger fra Det Europæiske Miljøagentur, der offentliggøres i dag, viser status for den cirkulære økonomi og understreger behovet for at forbedre genvindingskvaliteten.
Nyheder Troff document Eksponering for luftforurening har fortsat store konsekvenser for sundheden og miljøet i Europa — 19/12 2024
Knap 240 000 dødsfald om året i EU kan tilskrives eksponering for fine partikler, som er centrale luftforurenende stoffer. Dette fremgår af Det Europæiske Miljøagenturs (EEA) seneste sundhedsmæssige vurdering af luftkvaliteten, som blev offentliggjort i dag i forbindelse med ikrafttrædelsen af de nye EU-regler. De seneste data bekræfter også endnu en gang, at europæerne fortsat er udsat for koncentrationer af luftforurenende stoffer, der ligger langt over Verdenssundhedsorganisationens (WHO) anbefalede niveauer. En separat vurdering viste også, at næsten tre fjerdedele af Europas økosystemer udsættes for skadelige niveauer af luftforurening.
Nyheder Interview – Hvad satellitter kan fortælle os om Jorden: Sentineller og Copernicus — 04/12 2024
Med opsendelsen af Sentinel-2C, tager den Europæiske Unions Copernicus-program endnu et vigtigt skridt i at revolutionere jordobservation. Usue Donezar Hoyos, projektleder hos Copernicus Landovervågningstjenesten (CLMS) hos EEA, der deltog i satellitopsendelsen som repræsentant for Sentinel-2 brugerne, diskuterer vigtigheden af denne mission, dens rolle i at sikre datakontinuitet, og hvordan den vil forme miljøovervågning og klimapolitik i Europa.
Nyheder Forurening, overforbrug og klimaændringer truer Europas vandresiliens — 18/11 2024
Forurening, forringelse af levesteder, virkninger af klimaændringer og overforbrug af ferskvandsressourcer lægger pres på Europas søer, vandløb, kystvand og grundvand som aldrig før. Ifølge den hidtil mest omfattende vurdering af de europæiske vandområders sundhedstilstand, som Det Europæiske Miljøagentur (EEA) har offentliggjort i dag, er Europa ikke på rette spor med hensyn til at opfylde sine mål om at forbedre vandområdernes sundhedstilstand i henhold til EU's regler. Bedre vandforvaltning er afgørende for at forbedre vandresiliensen, lette presset på vandområderne og sikre, at Europas borgere, natur og industri har tilstrækkeligt med vand af god kvalitet.
Nyheder Europas luftkvalitet bliver bedre og bedre, men forureningen er stadig for høj i mange områder — 30/07 2024
Luftkvaliteten er forbedret betydeligt i Europa i de seneste årtier, men forurenet luft er stadig den største miljø- og sundhedsfare i Europa og på verdensplan. Ifølge Det Europæiske Miljøagenturs (EEA's) analyse af luftkvalitetsdata for 2022 og 2023, der offentliggøres i dag, bliver Europas luftkvalitet stadig bedre, men i mange områder, navnlig i byerne, ligger forureningen fortsat over de anbefalede sikre niveauer.
Nyheder EEA's nye overvågningsværktøj ser nærmere på fremskridtene med cirkulariteten af plast i Europa — 23/07 2024
Produktions- og forbrugsmønstrene for plast i Europa er stadig ikke bæredygtige og skal gøres mere cirkulære for at reducere affald, forurening, klimaforandringer og andre negative miljøpåvirkninger, hedder det i en briefing fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der blev offentliggjort i dag. Briefingen fremhæver også indførelsen af et nyt overvågningsværktøj, hvor offentligheden, politiske beslutningstagere og andre kan gå ind og se fremskridtene med cirkulariteten af plast i Europa.
Nyheder application/java-serialized-object Klimasundhedsrisiciene på grund af oversvømmelser, tørke og vandkvalitet kræver omgående handling — 01/07 2024
Ifølge en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), som blev offentliggjort i dag, forværrer klimaforandringerne oversvømmelser og tørke og forringer vandkvaliteten, hvilket udgør en stigende trussel mod vores sundhed. Der er et presserende behov for hurtigere implementering og bedre koordinering af regeringernes, vandmyndighedernes og sundhedsudbydernes indsats for at forebygge og mindske sundhedsvirkningerne.
Nyheder EU-agenturer: det kræver en større indsats at gøre kemikalier sikre og bæredygtige — 15/05 2024
Overgangen til sikrere og mere bæredygtige kemikalier skrider frem på nogle områder, men er kun lige begyndt på andre. Det er konklusionen på den første fælles Europa-dækkende vurdering af kemikalieforureningens årsager og virkninger. Vurderingen er udarbejdet af Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), og blev offentliggjort i dag. Benchmarkingen viste, at der stadig skal gøres mere for at reducere de skadelige stoffers indvirkning på menneskers sundhed og miljøet.
Nyheder Nu er tiden inde til at sætte skub i overgangen til et mere cirkulært Europa — 10/04 2024
På trods af de lovgivningsmæssige fremskridt, der er gjort i de seneste fem år, vil der stadig være behov for yderligere resolutte tiltag og en effektiv gennemførelse af de eksisterende tiltag for at omdanne Europas stort set lineære "brug og smid væk"-økonomi til en cirkulær økonomi. Resolutte tiltag er afgørende for drastisk at minimere affaldsmængden, prioritere mindre ressourceforbrug og forbedre genanvendelsesgraden og indførelsen af produkter, der er designet til cirkularitet fra begyndelsen. Sådan lyder det i en omfattende situationsrapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) om cirkulær økonomi, som offentliggøres i dag.
Nyheder Luftforureningen i Europa er stadig for høj – og forsat den største miljømæssige sundhedsrisiko — 12/03 2024
Luftforureningen i Europa ligger stadig langt over Verdenssundhedsorganisationens (WHO) anbefalede niveauer og udgør dermed en betydelig trussel mod vores sundhed. Ifølge Det Europæiske Miljøagenturs (EEA's) seneste sundhedsmæssige vurdering af luftkvaliteten, som blev offentliggjort i dag, kunne 253 000 dødsfald have været undgået i EU, hvis koncentrationerne af fine partikler havde ligget inden for WHO's anbefalinger. Eksponering for luftforurening medfører eller forværrer visse sygdomme som lungekræft, hjertesygdomme, astma og diabetes ifølge nye estimater for sundhedsvirkninger.
Nyheder Europa er ikke gearet til hurtigt voksende klimarisici — 11/03 2024
Europa er det kontinent i verden, der opvarmes hurtigst, og risici forbundet med klimaforandringer truer energi- og fødevaresikkerhed, økosystemer, infrastruktur, vandressourcer, finansielle stabilitet og folkesundhed. Ifølge Det Europæiske Miljøagenturs (EEA's) analyse, der blev offentliggjort i dag, er mange af disse risici allerede på et kritisk niveau og kan blive katastrofale, hvis ikke der sættes ind hurtigt.
Nyheder C source code header Mindre forurening ville give færre hjerteanfald og slagtilfælde i Europa — 15/02 2024
Forskning viser, at miljømæssige risici i høj grad er en medvirkende årsag til kardiovaskulære sygdomme hvilket er den mest almindelige dødsårsag i Europa. En analyse fra Det Europæiske Miljøagentur, som offentliggøres i dag, giver et overblik over forbindelsen mellem miljø og kardiovaskulære sygdomme og fremhæver, at håndtering af forurening, ekstreme temperaturer og andre miljørisici tjener som et omkostningseffektivt tiltag til at reducere sygdomsbyrden, herunder hjerteanfald og slagtilfælde.
Nyheder Octet Stream Befolkningens udsættelse for bisphenol A overskrider acceptable sundhedsmæssige sikkerhedsniveauer — 01/02 2024
Befolkningens udsættelse for det syntetiske kemikalie bisphenol A (BPA), der anvendes i alt fra fødevareemballage af plast og metal til genanvendelige vandflasker og rør til drikkevand i Europa, ligger ifølge opdaterede forskningsdata et godt stykke over de acceptable sundhedsmæssige sikkerhedsniveauer. Dette udgør en potentiel sundhedsrisiko for millioner af mennesker, hedder det i en briefing fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der offentliggøres i dag.
Nyheder Det store spørgsmål: Hvordan udnytter vi biomasse bedst i Europa? — 30/01 2024
Der stilles stadigt større og ofte modstridende krav til anvendelsen af biomasse i EU – som biobaserede produkter bl.a. i bygge-, energi- og transportsektoren og i møbel- og tekstilindustrien, men også til naturbeskyttelse og kulstofbinding. Det Europæiske Miljøagenturs (EEA's) rapport, der offentliggøres i dag, understreger det presserende behov for at prioritere de forskellige anvendelser af biomasse, som påtænkt i den europæiske grønne pagt (European Green Deal), og at foregribe en eventuel mangel på biomasse i fremtiden.
Nyheder EU's drivhusgasemissioner faldt sidste år, men der er stadig behov for en fremskyndet indsats for at nå de ambitiøse 2030-mål — 22/12 2023
Drivhusgasemissionerne faldt med to procent sidste år i hele EU sammenlignet med 2021-niveauet ifølge beregninger i den seneste rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), "Trends and Projections", der blev offentliggjort i dag. Men på trods af de fremskridt der er gjort, med hensyn til emissionsreduktionerne, vedvarende energi og energieffektivitet, minder rapporten om, at der er et presserende behov for en fremskyndet indsats for at nå EU's ambitiøse klima- og energimål.
Nyheder text/texmacs Behov for en større indsats i EU for at mindske påvirkningerne fra kemiske pesticider — 14/09 2023
Selv om det er lykkedes nogle EU-medlemslande at reducere brugen af pesticider, udgør pesticidforurening stadig en betydelig risiko for menneskers sundhed og miljøet, hedder det i en briefing i dag fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA). Derfor skal der gøres meget mere for at nå EU's nulforureningsmål om at mindske brugen og risikoen ved kemiske og mere farlige pesticider med 50 % inden 2030.
Nyheder Luftforureningen i Europa er stadig for høj, især for børn — 12/09 2023
Ifølge Det Europæiske Miljøagenturs (EEA's) luftkvalitetsvurderinger, der offentliggøres i dag, skal der gøres mere for at beskytte børns og unges sundhed mod de skadelige virkninger af luftforureningen. Luftforurening er skyld i over 1 200 for tidlige dødsfald om året hos personer under 18 år i Europa og øger risikoen for sygdom senere i livet væsentligt. Selv om der er sket forbedringer i de seneste år, ligger niveauet for de vigtigste luftforurenende stoffer i mange europæiske lande fortsat urokkeligt over Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) sundhedsbaserede retningslinjer; det gælder navnlig Central- og Østeuropa og Italien.
Nyheder Europæerne trues i stadig højere grad af hedebølger og spredning af smitsomme sygdomme på grund af klimaforandringer — 21/06 2023
De hidtil usete hedebølger, som Europa har oplevet i år, er den største direkte klimarelaterede trussel mod europæernes sundhed. Hedebølgerne er allerede skyld i adskillige dødsfald og sygdomstilfælde. Hvis der ikke sættes ind med foranstaltninger til at imødegå klimaforandringer og klimatilpasning, vil denne tendens forstærkes. Ifølge en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der er offentliggjort i dag, kan sundhedsrelaterede handleplaner vedrørende hedebølger, grønne områder, bedre bygningsdesign og tilpasning af arbejdstider bidrage til bedre beskyttelse af de mest sårbare grupper i samfundet.
Nyheder Byer kan tilbyde prosumere nye muligheder inden for vedvarende energi — 30/05 2023
Europas byområder gør det muligt for borgerne at producere vedvarende energi som prosumere ifølge en briefing fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der offentliggøres i dag. Byerne kan spille en stor rolle i Europas udvikling frem mod et samfund med mindre udledning. Ved at fremme bymæssig prosumtion, kan denne proces fremskyndes.
Nyheder Nulforurening: 2030-mål inden for rækkevidde, men kræver styrket indsats — 21/03 2023
Europa-Kommissionen offentliggør i dag sin første overvågnings- og prognoserapport om nulforurening, der anviser veje til renere luft, vand og jord. Kommissionens rapport viser sammen med Det Europæiske Miljøagenturs overvågningsvurdering, at EU's politikker har bidraget til at reducere både luft- og pesticidforureningen. På andre områder såsom skadelig støj, næringsstofforurening eller kommunal affaldsproduktion er der dog fortsat problemer. Resultaterne viser, at der generelt er behov for en langt større indsats, hvis EU skal nå 2030-målene for nulforurening, ved at vedtage ny lovgivning om forureningsbekæmpelse og sikre en bedre gennemførelse af eksisterende love.
Nyheder D source code Antallet af for tidlige dødsfald som følge af luftforurening fortsætter med at falde i EU, men yderligere tiltag er stadig nødvendige for at opnå et giftfrit miljø — 21/03 2023
Luftkvaliteten i Europa bliver fortsat bedre, og færre og færre mennesker dør for tidligt eller bliver syge på grund af luftforurening. Ifølge en analyse fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der offentliggøres i dag, udgør luftforurening dog stadig den største miljømæssige sundhedsrisiko i Europa, og der er behov for mere ambitiøse foranstaltninger for at opfylde de sundhedsbaserede retningslinjer fra verdenssundhedsorganisationen (WHO).
Nyheder Troff document EU får svært ved at nå støjmålene inden 2030 — 21/03 2023
Ca. 18 millioner mennesker i Den Europæiske Union lider af langvarige gener fra trafikstøj. Europa-Kommissionens handlingsplan for nulforurening skal være med til at reducere antallet af personer, der udsættes for kronisk trafikstøj, med 30 % inden 2030, sammenlignet med 2017-niveauet. Ifølge Det Europæiske Miljøagenturs vurdering, der offentliggøres i dag, kan dette mål sandsynligvis ikke nås uden mere regulering eller yderligere ændringer i lovgivningen. Det skyldes hovedsagelig vanskelighederne med at nedbringe det store antal personer, der lever med støj fra vejtrafik.
Nyheder Tendenser og fremskrivninger: begrænset stigning i EU-emissioner under genopretningen efter pandemi og energikrise — 14/12 2022
Drivhusgasemissionerne og energiforbruget steg i 2021, hovedsagelig på grund af Europas genopretning efter pandemien, ifølge den seneste rapport "Trends and Projections", som Det Europæiske Miljøagentur (EEA) har offentliggjort i dag. De fleste EU-medlemsstater nåede EU's klima- og energimål for 2020 og vender nu blikket mod klimaneutralitet, samtidig med at de også tackler den nuværende energiforsyningskrise. At nå de mere ambitiøse klima- og energimål for 2030 vil kræve mere end en fordobling af de årlige fremskridt med hensyn til udrulningen af vedvarende energi, og reduktionen af energiforbruget og drivhusgasemissionerne.
Nyheder EEAfotokonkurrence 2022: "Well with Nature" — 15/07 2022
Er du god til at tage billeder? Kan du lide at være i naturen? Hvis du kan svare "ja" til begge spørgsmål, har du måske det, der skal til for at vinde en af pengepræmierne i Det Europæiske Miljøagenturs (EEA's) nye natur-fotokonkurrence ”Well with Nature”. Send os dine bedste billeder inden den 1. oktober 2022.
Nyheder Forurening er skyld i 10 % af alle kræfttilfælde i Europa — 28/06 2022
Eksponering for luftforurening, passiv rygning, radon, UV-stråling, asbest, visse kemikalier og andre forurenende stoffer er årsag til over 10 % af alle kræfttilfælde i Europa ifølge en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der offentliggøres i dag. Den gode nyhed er, at disse risici kan forebygges.
Nyheder Nulforurening: Et stort antal af Europas badeområder lever op til de højeste kvalitetsstandarder — 03/06 2022
Den årlige badevandsrapport, der offentliggøres i dag, viser, at næsten 85 % af Europas badevandsområder i 2021 opfyldte EU's strengeste standarder for "udmærket" vandkvalitet. Vurderingen giver et godt fingerpeg om, hvor svømmere kan finde badevand af bedste kvalitet i Europa denne sommer. Den vurdering, som Det Europæiske Miljøagentur (EEA) har foretaget i samarbejde med Europa-Kommissionen, er baseret på overvågning af 21 859 badeområder i Europa. Det omfatter EU-landene, Albanien og Schweiz i hele 2021.
Nyheder Oplagte muligheder for at afkoble Europas affaldsproduktion fra økonomisk vækst — 31/01 2022
I de fleste europæiske lande og i EU som helhed vokser affaldsproduktionen, men i et langsommere tempo end økonomien. Der er imidlertid ingen tegn på, at det overordnede mål om at reducere den samlede affaldsproduktion er tæt på at blive nået ifølge en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, der blev offentliggjort for nylig. I rapportens konklusioner fremhæves mulighederne for mere effektiv affaldsforebyggelse, med særlig fokus på tekstiler.
Nyheder Klimahændelser bliver hyppigere og alvorligere i Europa — ny regional oversigt offentliggjort — 13/12 2021
Efterhånden som ekstreme vejrforhold og andre klimahændelser bliver hyppigere og alvorligere i Europa, er der behov for solide data til vurdering af klimarisici og planlægning af klimatilpasning. Den nye interaktive rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) giver en opdateret oversigt over, hvordan klimarisiciene ændrer sig i Europas forskellige regioner.
Nyheder Troff document Renere luft kunne have reddet mindst 178 000 liv i EU i 2019 — 13/12 2021
Luftforurening var fortsat en væsentlig grund til for tidlig død og sygdom i Europa i 2019. En analyse fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) viser, at en forbedring af luftkvaliteten til de niveauer, der for nylig er blevet anbefalet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), kan forhindre over halvdelen af de for tidlige dødsfald, der skyldes eksponering for fine partikler.
Nyheder Europas natur under pres — udfordringer og løsninger — 13/12 2021
Gennem såvel Det Europæiske Miljøagenturs (EEA's) arbejde som andre vurderinger er det påvist, at de europæiske økosystemer er alvorligt truet. Flere hundrede års udnyttelse har sat sit præg på den europæiske natur, og de fleste beskyttede levesteders og arters bevaringsstatus er ikke god. EEA Signals 2021 giver et overblik over de problemer, den europæiske natur står over for, og peger på strategier til at vende situationen.
Nyheder Søtransport i EU: Den første miljøkonsekvensrapport bekræfter, at der er sket fremskridt i retning af bæredygtighed, og at der er behov for en øget indsats som forberedelse på stigende efterspørgsel — 01/09 2021
Søtransport spiller og vil fortsat spille en væsentlig rolle i den globale og europæiske handel og økonomi. I de seneste år har søtransportsektoren iværksat betydelige tiltag for at afbøde sin miljøpåvirkning. Mængden af gods, der transporteres ad søvejen, ventes at stige fremover. En ny rapport viser for første gang det fulde omfang af EU's søtransportsektors miljøpåvirkning og identificerer udfordringer for opnåelsen af bæredygtighed.
Nyheder I den nye oversigt over luftkvaliteten i byerne kan du se luftforureningsniveauet på langt sigt dér, hvor du bor — 17/06 2021
Luftforurening er et alvorligt problem i mange europæiske byer og udgør en reel risiko for sundheden. I dag lancerede Det Europæiske Miljøagentur (EEA) en oversigt over luftkvaliteten i byerne. Her kan du tjekke, hvordan luftkvaliteten har været gennem de seneste to år i den by, du bor i, og sammenligne den med andre byer i hele Europa.
Nyheder Fotokonkurrence: Klimaændringer — virkninger og løsninger — 09/06 2021
Klimaændringerne påvirker vores samfund og miljø på mange måder. Vi nødt til at reducere emissionerne. Kun da vil vi kunne afbøde klimaændringernes værste virkninger og leve med de virkninger, der allerede er en realitet. Fotokonkurrencen "Climate Change PIX" skydes i gang i dag. Det Europæiske Miljøagentur (EEA) indbyder alle interesserede til at stille skarpt på klimaændringerne — hvordan de påvirker Europa, og hvordan vi reagerer på dem.
Nyheder Ingen forurening: Langt størstedelen af Europas badevand opfylder de højeste kvalitetsstandarder — 01/06 2021
Den årlige badevandsrapport, der offentliggøres i dag, viser, at næsten 83 % af Europas badevandsområder i 2020 opfyldte EU's strengeste standarder for "fremragende" vandkvalitet. Den seneste vurdering, som Det Europæiske Miljøagentur (EEA) har foretaget i samarbejde med EuropaKommissionen, er baseret på sidste års overvågning af 22 276 badeområder i Europa. Det omfatter EU-landene, Albanien og Schweiz i hele 2020.
Nyheder Motoriseret transport: tog, fly, bil eller skib — hvad er grønnest? — 29/03 2021
Ifølge to transport- og miljøundersøgelser, som Det Europæiske Miljøagentur (EEA) har offentliggjort i dag, er togrejser alt i alt stadig den mest miljøvenlige form for motoriseret passagertransport i Europa, når det drejer sig om drivhusgasemissioner, i forhold til bil- eller flyrejser.
Nyheder Plast, et voksende miljø- og klimaproblem: Hvordan kan Europa vende denne tendens? — 28/01 2021
Den stadigt stigende mængde plastmaterialer, deres indvirkning på biodiversiteten og klimaet, og spørgsmålet om hvordan de bør håndteres i en cirkulær økonomi, har stået øverst på EU's politiske dagsorden i årevis. Covid-19-pandemien har kun øget den store opmærksomhed omkring plastaffald, med billeder af mundbind i vores maritime miljøer og med forekomsten af enorme mængder af værnemidler til engangsbrug. I rapporten om den cirkulære plastøkonomi, der offentliggøres i dag, analyserer Det Europæiske Miljøagentur (EEA) behovet og potentialet for et skift til en cirkulær og bæredygtig tilgang til vores brug af plast.
Nyheder Markant forbedring af luftkvaliteten i Europa i løbet af det seneste årti, færre dødsfald som følge af forurening — 23/11 2020
Bedre luftkvalitet har ført til et betydeligt fald i antallet af for tidlige dødsfald i Europa i løbet af det seneste årti. De seneste officielle data fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) viser imidlertid, at næsten alle europæere stadig er udsat for luftforurening, hvilket fører til ca. 400 000 for tidlige dødsfald på kontinentet.
Nyheder Octet Stream Mod nulforurening i Europa — 21/10 2020
Hvad er forurening, og hvordan påvirker det os og miljøet? Europa træffer foranstaltninger til at mindske forureningen, og som en del af Den europæiske grønne pagt har Europa-Kommissionen opstillet en målsætning om nulforurening for Europa. En ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), som offentliggøres i dag, ser på forureningsudfordringen i Europa fra forskellige vinkler og på mulighederne for at rydde op og forebygge forurening.
Nyheder D source code Europas natur i frit fald ifølge ny undersøgelse — 19/10 2020
Ikke-bæredygtigt landbrug og skovbrug, byspredning og forurening er de primære syndere bag et drastisk fald i Europas biodiversitet, som nu truer tusindvis af dyrearter og levesteders overlevelse. Desuden mangler flere medlemsstater stadig at gennemføre EU's naturdirektiver og anden miljølovgivning. De fleste beskyttede levesteder og arter har en dårlig bevaringsstatus, og der skal gøres meget mere for at rette op på situationen i henhold til miljøtilstandsrapporten fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der blev offentliggjort i dag.
Nyheder Kampen mod forurening og klimaændringer i Europa vil gavne sundhed og trivsel — navnlig i udsatte befolkningsgrupper — 08/09 2020
Luft- og støjforurening, klimaændringer, såsom hedebølger, og eksponering for farlige kemikalier indvirker negativt på folkesundheden i Europa. Dårlige miljømæssige vilkår er en medvirkende årsag til 13 % af alle dødsfald, fremgår det af en tilbundsgående sundheds- og miljøvurdering, som Det Europæiske Miljøagentur (EEA) i dag har udsendt.
Nyheder Fremtiden uvis for Europas havområder uden en hurtig, sammenhængende indsats — 01/07 2020
Med stigende trusler fra overudnyttelse af havenes ressourcer, forurening og klimaforandringer er der behov for akutte tiltag for at genoprette Europas havområder. Ifølge Det Europæiske Miljøagenturs rapport om Europas marine økosystemer, som offentliggøres i dag, er tiden ved at rinde ud for at vende årtiers forsømmelse og misbrug.
Nyheder REDISCOVER Nature — Genopdag naturen - Miljøagenturets årlige fotokonkurrence — 09/06 2020
Uanset hvor vi er, kan vi alle sætte pris på naturen, måske nu mere end nogensinde før. I det Europæiske Miljøagenturs (EEA) fotokonkurrence "REDISCOVER Nature", som starter i dag, opfordres du til at indfange og dele dit bånd med naturen og omgivelserne omkring dig.
Nyheder Kvaliteten af Europas badevande er fortsat høj, konstateres det i den seneste årlige vurdering — 08/06 2020
Kvaliteten af Europas badevande er fortsat høj ifølge dette års europæiske badevandskvalitetsvurdering, som er blevet offentliggjort i dag. Lige under 85 % af de badestrande, der blev kontrolleret i Europa i 2019, levede op til Den Europæiske Unions strengeste kvalitetsstandard "udmærket".
Nyheder Antallet af europæere, der eksponeres for skadelig støjforurening, forventes at stige — 05/03 2020
I dag udsættes mindst én ud af fem europæere for støjniveauer, der anses som skadelige for deres helbred, ifølge en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) om ekstern støjforurening, der offentliggøres i dag. Antallet forventes at stige i de kommende år.
Nyheder Miljøets tilstand i Europa 2020: Det haster med at få ændret retning for at imødegå klimaudfordringerne, vende nedbrydningen af miljøet og sikre den fremtidige velstand — 04/12 2019
Europa vil ikke nå sine 2030-mål uden hurtig handling i løbet af de næste ti år for at imødegå det alarmerende tab af biodiversitet, de tiltagende konsekvenser af klimaændringerne og overforbruget af naturressourcer. I den seneste rapport om miljøets tilstand fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), som blev offentliggjort i dag, fremgår det, at Europa står over for miljømæssige udfordringer af et hidtil uset omfang og hastende karakter. Det hedder imidlertid i rapporten, at der er anledning til håb, idet offentligheden er blevet mere opmærksom på behovet for en omstilling til en bæredygtig fremtid, teknologiske innovationer samt flere fællesskabsinitiativer og EU-tiltag som den europæiske ”Green Deal”.
Nyheder Mere end 85 % af de europæiske badesteder vurderes til at have en udmærket vandkvalitet — 06/06 2019
Flere end 85 % af de badevandsområder, der sidste år blev kontrolleret i Europa, levede op til EU's højeste kvalitetskrav for vands renhed og blev i den seneste rapport om europæisk badevandskvalitet betegnet som "udmærket". De resultater, der er offentliggjort i dag, giver et godt fingerpeg om, hvor man finder den bedste badevandskvalitet til sommer.
Nyheder Fotokonkurrence: Profilering af bæredygtige fødevarer, energi og mobilitet — 28/02 2019
Hvordan vi producerer og forbruger fødevarer og energi, og hvordan vi transporterer mennesker og varer, har indflydelse på vores miljø, klima og sundhed. Det Europæiske Miljøagenturs nye fotokonkurrence "Sustainably Yours" (Med bæredygtig hilsen) opfordrer europæerne til at indsende billeder af udfordringerne ved og mulighederne for mere bæredygtige valg af fødevarer, energi og mobilitet.
Nyheder Nødvendigt med flere tiltag for at beskytte Europas mest sårbare borgere mod luftforurening, støj og ekstreme temperaturer — 04/02 2019
Der skal en målrettet indsats til for at beskytte fattige, ældre og børn bedre mod miljørisici som luft- og støjforurening og ekstreme temperaturer. Dette gælder navnlig i de østlige og sydlige dele af Europa. I dag offentliggøres en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der advarer om, at Europas mest sårbare borgere fortsat i uforholdsmæssig høj grad udsættes for disse sundhedsrisici, selvom miljøet i Europa generelt er blevet forbedret.
Nyheder EU's medlemsstater må hæve barren for at nå det fælles mål for vedvarende energi — 28/01 2019
De vedvarende energikilders andel af Den Europæiske Unions (EU's) energiforbrug er fordoblet siden 2005, men denne vækst har været aftagende i de seneste år, især som følge af et stigende energiforbrug og manglende fremskridt inden for transportsektoren. Det Europæiske Miljøagenturs (EEA's) nye rapport viser, at EU's medlemsstater er nødt til at øge deres indsats for at nå målet for vedvarende energi i 2020.
Nyheder Octet Stream Luftforurening stadig for høj i Europa — 29/10 2018
Selvom det langsomt går bedre, overskrider luftforureningen fortsat EU's og WHO's grænseværdier og retningslinjer, viser ajourførte data og information offentliggjort af Det Europæiske Miljøagentur (EEA). Luftforurening udgør stadig en fare for menneskers sundhed og miljøet.
Nyheder Troff document Gode nyheder for ferierejsende: udmærket vandkvalitet i størstedelen af de europæiske badeområder — 29/05 2018
Ifølge den seneste årlige rapport om den europæiske badevandskvalitet, der offentliggøres i dag, lever 85 % af de badeområder, der er blevet overvåget på tværs af Europa i 2017, op til EU's højeste og strengeste kvalitetsstandarder for vand med klassifikationen "udmærket". Det vil sige at vandet stort set er fri for forurenende stoffer. Resultaterne giver et godt fingerpeg om, hvor feriefolket kan finde den bedste badevandskvalitet til sommer.
Nyheder Fotokonkurrence: Send os dine bedste vandbilleder — 16/04 2018
Hvad får vand dig til at tænke på? Kan du fange det i et billede? Det Europæiske Miljøagentur (EEA) opfordrer dig til at indsende dine mest kreative billeder til WaterPIX, som er en fotokonkurrence om vand. De bedste billeder modtager en kontantgevinst.
Nyheder text/texmacs Videokonkurrence: Del din grønne indsats — 01/12 2017
Hvordan kom du på arbejde eller i skole i dag? I bil, på cykel eller med offentlig transport? Hver dag træffer vi beslutninger, som kan påvirke miljøet. Nogle af vores daglige beslutninger er bevidste forsøg på at leve i et renere og sundere miljø. Videokonkurrencen "I LIVE GREEN", som organiseres af Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og dets partnernetværk, opfordrer alle europæere til at vise deres kreative evner og dele deres indsats for at forbedre miljøet. De bedste videoer vil modtage en pengepræmie.
Nyheder Europæisk luftkvalitetsindeks: direkte adgang til oplysninger om den aktuelle luftkvalitet — 16/11 2017
Det nye europæisk luftkvalitetsindeks, der i dag lanceres af Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Europa-Kommissionen, gør det muligt for brugerne at orientere sig om den aktuelle luftkvalitet i Europas byer og regioner. Indekset ledsages af nye landefaktablade med ajourførte oplysninger om luftkvaliteten i EEA's medlemslande.
Nyheder En forbedring af luftkvaliteten i europæiske byer vil gavne sundheden betydeligt — 11/10 2017
Størstedelen af de personer, der bor i europæiske byer, udsættes for dårlig luftkvalitet. De seneste estimater fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der offentliggøres i dag, viser, at fine partikler fortsat forårsager for tidlig død hos mere end 400.000 europæere årligt. Vejtransport, landbrug, kraftværker, industri og husholdninger er de største udledere af luftforurenende stoffer i Europa.
Nyheder Flere områder i Europa lever op til standarden for udmærket badevandskvalitet end nogensinde før — 23/05 2017
Mere end 85 procent af de badevandsområder, der blev overvåget i hele Europa i 2016, levede op til de strengeste standarder for "udmærket" kvalitet. Det betyder ifølge den årlige badevandsrapport, som blev offentliggjort i dag, at de for det meste var fri for forurenende stoffer, som er til skade for menneskers sundhed og miljøet. Over 96 procent af badevandsområderne levede op til de mindstekrav til kvalitet, der er fastsat i EU-reglerne.
Nyheder Hvad betyder naturen for dig? Fotokonkurrencen NATURE@work er skudt i gang — 15/03 2017
Naturen er afgørende for, at vi kan opretholde vores daglige tilværelse – en kendsgerning vi ikke altid påskønner. Den spiller en væsentlig rolle i at sikre os ren luft, rent drikkevand, tøj på kroppen, dagligt brød og tag over hovedet. Mindre kendt er det, at naturen også er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer. For at sætte fokus på naturens vigtige betydning for hele vores tilværelse inviterer Det Europæiske Miljøagentur (EEA) dig til at deltage i "NATURE@work"-fotokonkurrencen, hvor deltagerne skal skildre, hvordan naturen indvirker på deres liv.
Nyheder Klimaændringerne frembyder stadig større risici for økosystemerne, menneskers sundhed og økonomien i Europa. — 25/01 2017
Ifølge en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, der offentliggøres i dag, står Europas regioner over for stigende vandstand og mere ekstreme vejrforhold, såsom hyppigere og mere intense hedebølger, oversvømmelser, tørker og storme på grund af klimaændringerne. I rapporten vurderes de seneste tendenser og prognoser for klimaændringerne og virkningerne heraf for hele Europa. Ifølge rapporten er det altafgørende at finde bedre og mere fleksible tilpasningsstrategier, -politikker og -foranstaltninger for at mindske disse virkninger.
Press Release Troff document Fyrre års investeringer har givet bedre badevand i Europa — 20/05 2016
EU's indsats for at sikre rent og sundt badevand begyndte for fyrre år siden, hvor det første badevandsdirektiv blev udstedt. Ifølge den årlige badevandsrapport, der blev offentliggjort i dag, opfyldte 96 % af de overvågede badeområder EU's minimumskrav for vandkvalitet i 2015. Badevandskvaliteten er konstant blevet forbedret takket være lovgivning og flere års investeringer i spildevandsinfrastruktur og andre forureningsbegrænsende foranstaltninger.
Press Release Det europæiske badevand er stadig af høj kvalitet — 13/05 2015
I 2014 opfyldte 95 % af de overvågede badeområder EU's minimumskrav for vandkvalitet. Vandkvaliteten var udmærket ved 83 % af stederne, og det er en stigning på næsten 1 procentpoint i forhold til 2013.
Press Release Europas miljø 2015: Den fremtidige velfærd afhænger af mere dristige skridt inden for politik, viden, investeringer og innovation — 24/02 2015
Europas miljø- og klimapolitik har medført store fordele i kraft af en forbedring af miljøet og livskvaliteten samt fremme af innovation, jobskabelse og vækst. Trods disse forbedringer står Europa stadig over for en række vedvarende og stigende miljøudfordringer. En løsning vil kræve fundamentale ændringer i produktions- og forbrugs systemerne, der er de grundlæggende årsager til miljøproblemerne.
Press Release Fremragende vandkvalitet ved de fleste af Europas badesteder — 23/05 2014
Vandet ved Europas strande, floder og søer var generelt af høj kvalitet i 2013, og 95 % af badestederne opfyldte minimumskravene. Tallene viser, at kystområderne klarede sig lidt bedre end ferskvandsområderne.
Press Release Europas badevand bliver stadig renere — 21/05 2013
Fireoghalvfems procent af badeområderne i Den Europæiske Union opfylder minimumskravene for vandkvalitet ifølge Det Europæiske Miljøagenturs årlige rapport om badevandskvaliteten i EU. På 78 % af badestederne er vandkvaliteten udmærket, og næsten 2 % flere badesteder opfylder minimumskravene i forhold til sidste års rapport.
Press Release Trafikforureningen er stadig sundhedsskadelig mange steder i Europa — 26/11 2012
Transporten i Europa er ansvarlig for skadelige niveauer af luftforurening og en fjerdedel af EU’s udledning af drivhusgasser. Mange af de miljøproblemer, som dette medfører, kan løses ved at optrappe indsatsen for at opfylde EU’s nye mål, fremgår det af den nyeste rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA).
Press Release Octet Stream Klimaændringer tydelige i hele Europa: et bevis på behov for hurtig tilpasning — 20/11 2012
Klimaændringerne berører alle regioner i Europa og har en lang række konsekvenser for samfundet og miljøet. I henhold til den seneste vurdering fra Det Europæiske Miljøagentur, som offentliggøres i dag, ventes der yderligere konsekvenser i fremtiden, som kan resultere i store udgifter til udbedring af skader.
Press Release Mange europæere udsættes stadig for sundhedsskadelige luftforurenende stoffer — 24/09 2012
Næsten en tredjedel af indbyggerne i Europas storbyer udsættes for uforholdsmæssigt store koncentrationer af luftbårne partikler. Disse partikler udgør en af de alvorligste sundhedsskadelige forureningskilder, da de trænger ind i følsomme dele af åndedrætssystemet. Det er i de seneste årtier lykkedes EU at reducere mængden af luftforurenende stoffer, der forårsager forsuring, men en rapport udsendt af Det Europæiske Miljøagentur i dag viser, at der i mange dele af Europa er konstante problemer med udendørskoncentrationerne af partikler og ozon ved jordoverfladen.
Press Release Rent vand på de fleste feriemål i EU — 22/05 2012
Godt nyt for dem, der har planlagt en badeferie i Europa denne sommer. 92,1 % af badevandsområderne i Den Europæiske Union opfylder badevandsdirektivets minimumskrav til vandkvaliteten. Dette gælder også Serpentine Lake i London, hvor der bliver afholdt olympiske konkurrencer, bl.a. marathonsvømning og triatlonkonkurrencens svømmedel.
Press Release Videokonkurrence for unge: Del din vision om en bæredygtig fremtid og vind pengepræmier — 08/02 2012
Hvad er din vision om en bæredygtig tilværelse om tyve år? Konkurrencen "Generation '92" giver unge europæere, der er født i 1991, 1992 eller 1993, mulighed for at producere en video, der viser deres vision om en bæredygtig fremtid. Vinderne vil blive indbudt til at deltage i et arrangement om bæredygtig udvikling i København den 5. juni 2012. De bedste forslag vil også udløse præmier til en værdi af i alt 6000 EUR i kontanter. Der kan indsendes forslag mellem den 1. marts og den 2. april.
Press Release Transportsektoren i EU skal være ambitiøs for at nå fastsatte mål — 08/11 2011
Udledningerne af mange forurenende stoffer fra transport faldt i 2009. Men dette fald er ifølge den seneste årlige rapport om udledningerne fra transport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) måske kun en forbigående virkning af den økonomiske afmatning. Transport- og miljørapporteringsmekanismen (TERM) undersøger de miljømæssige konsekvenser af transport. Rapporten ser for første gang nærmere på et omfattende sæt af kvantitative mål, som Europa-Kommissionen har foreslået i sin 2011-køreplan for transportområdet.
Press Release Troff document Den paneuropæiske vurdering stiller spørgsmålet: 'Hvad ved vi om vand og grøn økonomi?' — 06/09 2011
På den syvende ministerkonference "Miljø for Europa", som afholdes den 21.-23. september 2011, mødes ministre i dag i Astana i Kasakhstan for at drøfte problemstillinger i forhold til vandressourcer og en grønnere økonomi. Til støtte for konferencen kommer Det Europæiske Miljøagentur (EEA) med den innovative Assessment of Assessments-rapport (EE-AoA), som indeholder anbefalinger for, hvordan miljøoplysninger og miljøpolitik i højere grad kan samstemmes.
Press Release Miljø: Badevandskvaliteten i EU er stadig høj — 15/06 2011
Badevandskvaliteten i EU faldt en smule fra 2009 til 2010, men den samlede kvalitet er stadig høj. Mere end 9 ud af 10 badevandsområder lever nu op til minimumskravene.
Press Release Pascal source code Miljø: Nye kort giver Europas borgere et nærbillede af luftforureningen fra diffuse kilder — 25/05 2011
Hensigten med det europæisk dækkende register er at hjælpe Europas borgere med at involvere sig aktivt i beslutninger, der vedrører miljøet. Europa-Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur offentliggør i dag nye online-kort, der er udarbejdet i nært samarbejde med Det Fælles Forskningscenter, der er Kommissionens egen naturvidenskabelige tjenestegren. Med disse kort får borgerne for første gang mulighed for at udpege de største diffuse kilder til luftforurening, fx transport og luftfart. Det nye kortsæt består af 32 kort, som viser udledningen af bestemte forurenende stoffer såsom nitrogenoxider og partikler. Kortene kompletterer eksisterende data om emissioner fra individuelle industrianlæg, som findes i det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR).
Press Release Octet Stream Natur eller erhvervsliv – ja tak til begge dele! — 17/11 2010
Det Europæiske Miljøagentur (EEA) offentliggjorde i dag sin fjerde rapport om miljøets tilstand og fremtidsudsigter (SOER2010) – en samlet vurdering af, hvordan og hvorfor miljøet i Europa ændrer sig, og hvad vi gør ved det. Rapporten konkluderer, at en fuldt integreret strategi, som skal gøre Europa til en ressourceeffektiv grøn økonomi, ikke bare vil give et sundere miljø, men også vil styrke velstanden og den sociale samhørighed.
Press Release Troff document EU's badevand holder den gode kvalitet — 09/06 2010
Rent badevand spiller en nøglerolle for vigtige erhvervssektorer som f.eks. turismen og for dyre- og plantelivet. Den årlige badevandsrapport, som Europa-Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur har fremlagt, viser, at 96 % af havbadeområderne og 90 % af badestederne ved floder og søer opfyldte mindstestandarderne i 2009. Rapporten beskriver også, hvor man kan få nærmere og ajourførte oplysninger om badestederne.
Press Release Troff document Er Europas transportsektor ved at blive grønnere? Ja, til dels. — 19/04 2010
Alt imens de teknologiske fremskridt gør, at der produceres renere biler, befordres flere og flere passagerer og varer over længere og længere afstande, og dermed modvirkes effektivitetsgevinsterne. I en ny rapport baseret på en analyse af de langsigtede tendenser efterlyser Det europæiske Miljøagentur (EEA) klare mål for Europas transportsystem frem til 2050 og en konsekvent politik for at nå dem.
Press Release Biodiversitet, klimaændringer og dig — 18/03 2010
EEA Miljøsignaler 2010: Beretninger om mennesker og deres miljø
Press Release Ikke-industrielle udledninger afgørende for opfyldelse af Kyoto-målene — 06/11 2009
En rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, der offentliggøres i dag, viser, at EU og alle medlemsstater på nær en enkelt er på rette spor med hensyn til at opfylde deres forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen om at begrænse og reducere udledningerne af drivhusgasser.
Press Release Badevandskvaliteten forbedres i EU — 27/05 2009
Den årlige badevandsrapport, der blev præsenteret i dag af Europa-Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur, viser, at størstedelen af badeområderne i Den Europæiske Union overholdt EU's sundhedskrav i 2008. I den pågældende badesæson overholdt omkring 96 % af saltvandsbadeområderne og 92 % af ferskvandsbadeområderne mindstekravene. Rapporten giver nyttige vandkvalitetsoplysninger til millioner af mennesker, der besøger Europas strande hver sommer.
Press Release Europa må styre transportpolitikken i den rigtige retning — 26/03 2009
Transportsektoren bidrager fortsat uforholdsmæssigt meget til emission af drivhusgasser, dårlig luftkvalitet og støj i Europa og benytter stadig de mindst effektive transportformer til person- og varetransport.
Press Release Octet Stream Tørke og overforbrug af vand i Europa — 03/03 2009
Fra golfbaner til bøger, fra olivenolie til vaccinationer, alle disse varer og serviceydelser, som vi er afhængige af, sammen med mange af aktiviteterne i vores dagligdag, kræver én vital ressource: vand. En ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) bekræfter, at vandanvendelsen i mange dele af Europa ikke er bæredygtig, og fremsætter en række forslag til en ny politik for styring af vandressourcerne.
Press Release "Business as usual" er ikke længere en farbar vej for det europæiske energisystem — 20/11 2008
80 % af alle drivhusgasemissioner i Europa kommer stadig fra energisektoren, lyder det advarende i en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, som offentliggøres i dag. Energisektoren har fortsat stor indvirkning på miljøet, også selvom en mere effektiv el- og varmeproduktion, den øgede andel af vedvarende energi og erstatningen af kul og olie med gas gradvist er med til at reducere udledningerne af drivhusgas og luftforurenende stoffer i Europa.
Press Release EU-15 på rette Kyoto-kurs trods svingende resultater — 14/10 2008
EU-15 når sandsynligvis det fælles mål om at nedbringe drivhusgasemissionerne med 8 % i perioden 2008-2012. En del af denne reduktion vil være et resultat af emissionsredutionsprojekter, som EU-landene skal finansiere i andre lande, fremgår det af en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA).
Nyheder Forsvar miljøet som undercoveragent i en tegneserie — 30/04 2008
Nu kan børnene lære om forskellige metoder til beskyttelse af miljøet og samtidig jagte miljøskurke på Det Europæiske Miljøagenturs nye websted ”Eco Agents”, der findes på 24 sprog.
Press Release EU undlader at begrænse emissioner fra transport: Drastiske forbedringer og klare målsætninger nødvendige — 20/02 2008
Transportsektoren i EU bliver nødt til at indføre skrappe foranstaltninger, der skal hjælpe EU med at opfylde sine målsætninger for drivhusgasudledningerne, siger en ny rapport offentliggjort af Det Europæiske Miljøagentur.
Press Release Ministrene må gå sammen om at sikre et sundt miljø i den paneuropæiske region — 28/09 2007
Den paneuropæiske miljøpolitik hæmmes af informationshuller og utilstrækkelig gennemførelse. Det er budskabet i en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der offentliggøres i dag.
Press Release EU's drivhusgasemissioner falder i 2005 — 13/06 2007
Fra 2004 til 2005 faldt emissionerne af klimaændrende drivhusgasser. Dette fremgår af Det Europæiske Fællesskabs årlige drivhusgasopgørelse, der udarbejdes af Det Europæiske Miljø-agentur (EEA) i København.
Press Release Transport - igen Kyoto klassens dårligste elev — 22/02 2007
Drivhusgasemissionerne fra transport er en vigtig, men ikke uoverkommelig hindring for, at EU kan nå klimamålsætningerne i Kyoto-protokollen, hedder det i en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), som offentliggøres i dag i København.
Press Release Byspredning - Europas glemte miljøudfordring — 22/11 2006
Behov for en EU-politik som rettesnor for effektiv byplanlægning
Nyheder Få et energitilskud hos Det Europæiske Miljagentur på Kulturnatten — 10/10 2006
Energi er hovedtemaet når Det Europæiske Miljøagentur (EEA) for første gang deltager i Kulturnatten fredag d. 13 oktober.
Press Release Octet Stream Europas kystlinje nærmer sig det miljømæssige punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage — 03/07 2006
Europas unikke kystmiljø er under stadigt større pres som følge af sin egen popularitet ifølge en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der offentliggøres i København i dag.
Press Release Octet Stream Europas energipolitik skal være miljørigtig — 27/06 2006
Europa har brug for integrerede politiske rammerbetingelser med balance mellem hensynet til forsyningssikkerheden og konkurrenceevnen på den ene side og miljøpolitikken på den anden side, siges det i en ny rapport, der i dag er udsendt af Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der har hovedsæde i København.
Press Release Octet Stream Det brænder på i Europa: Klimaændringer topper listen over miljømæssige udfordringer — 29/11 2005
Politiske beslutningstagere, virksomheder og enkeltpersoner må handle nu på en række miljømæssige udfordringer, eller betale en høj pris senere
Press Release Octet Stream Emballageaffald stadig ikke under kontrol — 07/10 2005
Der er behov for strenge mål, hvis EU's politiske målsætning om at reducere mængden af emballageaffald skal nås.
Press Release Octet Stream Gratis pc-spil om miljø på 26 sprog — 25/08 2005
Spillelystne i hele Europa kan nu spille et pc-spil og samtidig lære noget om miljøet. Det Europæiske Miljøagentur i København har lanceret pc-spillet Honoloko på 26 sprog. Spillet er tilgængeligt på internettet og er gratis at bruge.
Press Release Octet Stream Det Europæiske Miljøagentur præsenterer det første digitale kort over Europas landskaber i forandring — 17/11 2004
Det første digitale kort over de mange forandringer, der er sket i Europas landskaber siden 1990, blev præsenteret i dag. Det vil gøre det muligt for politiske beslutningstagere at drage lære af, hvordan deres beslutninger på områder som landbrug og transport påvirker regionens begrænsede arealressourcer og miljøet i bred forstand.
Press Release Octet Stream Europas fremskridt på miljøområdet trues af økonomiske aktiviteter der ikke er bæredygtige — 12/05 2003
Der er på mange områder sket en forbedring af miljøtilstanden i Europa i det sidste årti, men en stor del af disse fremskridt vil sandsynligvis gå tabt med den økonomiske vækst, fordi regeringerne endnu ikke har taget de nødvendige beslutninger der skal sikre miljøbelastningen ikke stiger når den økonomiske aktivitet stiger.
Press Release Octet Stream Signals 2002 — 23/05 2002
Press Release Octet Stream EEA drager vigtige konklusioner af 100 års historie brug af forsigtighedsprincippet — 10/01 2002
Det Europæiske Miljøagentur har draget 12 vigtige konklusioner på baggrund af en banebrydende analyse af et antal sager - lige fra CFC-kemikaliers beskadigelse af ozonlaget til "kogalskabsepidemien" - hvor det politiske system skulle træffe valg på et grundlag præget af videnskabelig uvished eller uventede udviklingstendenser, eller hvor der blev set bort fra klare tegn på farer for mennesker og miljø.
Press Release Octet Stream Miljøsignaler — 29/05 2001
Den offentlige politik skal have større indflydelse på den stigende produktion og de forbrugsmønstre, der udvikler sig, hvis Europa vil nå sine målsætninger inden for miljø og bæredygtig udvikling.

Permalinks

Handlinger