All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesGør noget for vores planet, udskriv kun denne side hvis det er nødvendigt. Selv en lille indsats kan gøre en enorm forskel, når millioner af mennesker gør det!
Press Release
Vi lever over evne, når det drejer sig om vand. Den kortsigtede løsning på knapheden på vand har været at indvinde stadig større mængder overflade- eller grundvand. Overudnyttelse er ikke bæredygtig. Det har en meget stor virkning på kvaliteten og mængden af det resterende vand og på de økosystemer, der er afhængige af det. Vi bliver nødt til at reducere efterspørgslen, minimere mængden af det vand, vi udvinder, og øge effektiviteten af anvendelsen.
Professor Jacqueline McGlade, EEA’s administrerende direktør
EEA’s rapport ”Water resources across Europe – confronting water scarcity and drought” (Vandressourcer i Europa – indsatsen mod vandknaphed og tørke) peger på, at selv om Sydeuropa fortsat oplever de største problemer med vandknaphed, er belastning af vandområder også ved at blive et stigende problem i visse dele af Nordeuropa. Desuden vil klimaændringerne betyde alvorligere og hyppigere tørkeperioder i fremtiden, hvilket vil øge belastningen af vandområder, især i sommermånederne.
“Vi lever over evne, når det drejer sig om vand. Den kortsigtede løsning på knapheden på vand har været at indvinde stadig større mængder overflade- eller grundvand. Overudnyttelse er ikke bæredygtig. Det har en meget stor virkning på kvaliteten og mængden af det resterende vand og på de økosystemer, der er afhængige af det,” sagde Professor Jacqueline McGlade, EEA’s administrerende direktør. “Vi bliver nødt til at reducere efterspørgslen, minimere mængden af det vand, vi udvinder, og øge effektiviteten af anvendelsen.”
Skift af forvaltningsfokus fra at øge forbruget til at minimere efterspørgslen kræver, at der tages forskellige politikker og praksisser i anvendelse:
I Europa som helhed anvendes 44 % af den mængde vand, der indvindes, til energiproduktion, 24 % til landbrug, 21 % til offentlig vandforsyning og 11 % til industri. Disse tal dækker imidlertid over betydelige forskelle i sektorernes anvendelse af vand på tværs af kontinentet. I Sydeuropa udgør landbruget f.eks. 60 % af den samlede mængde vand, der udvindes, og når op på hele 80 % i visse områder.
I Europa leverer overfladevand, f.eks. fra søer og floder, 81 % af den samlede mængde ferskvand, der indvindes, og er den dominerende vandforsyningskilde til industri-, energi- og landbrugssektoren. I modsætning hertil udgøres den offentlige vandforsyning primært af grundvand på grund af dets generelt højere kvalitet. Næsten alt vand, der anvendes i energiproduktionen, returneres til et vandområde, hvorimod det ikke er tilfældet med det meste af det vand, der indvindes til landbrugsformål.
Afsaltning er blevet et hastigt voksende alternativ til traditionelle vandkilder, navnlig i vandbelastede regioner i Europa.
Ved vurderingen af de generelle miljøvirkninger skal der dog tages højde for det høje energiforbrug ved afsaltning og de medfølgende mængder saltvand med meget højt salt indhold.
Rapporten findes på http://www.eea.europa.eu/publications/water-resources-across-europe
Rapporten vil blive præsenteret for pressen på det femte World Water Forum i Istanbul, Tyrkiet: http://worldwaterforum5.org/
Om Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Miljøagenturet har hjemsted i København. Agenturets målsætning er at bidrage til opnåelse af væsentlige og målelige forbedringer i Europas miljø ved at formidle aktuelle, målrettede, relevante og pålidelige oplysninger til de politiske beslutningstagere og offentligheden.
For henvendelser fra medierne:
Frk. Gülçin Karadeniz,
Pressesekretær
gulcin.karadeniz at eea.europa.eu
mobil +45 23 68 36 53
For references, please go to https://eea.europa.eu./da/pressroom/newsreleases/torke-og-overforbrug-af-vand-i-europa or scan the QR code.
PDF generated on 22/12 2024 22:13
Engineered by: EEAs webteam
Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18
Software version: EEA Plone KGS 23.9.14
Handlinger
Del med andre