Press Release

Tørke og overforbrug af vand i Europa

Skift sprog

Press Release Udgivet 03/03 2009 Sidst ændret 08/05 2017

Topics: Vand- og havmiljø Tilpasning til klimaændringer

Fra golfbaner til bøger, fra olivenolie til vaccinationer, alle disse varer og serviceydelser, som vi er afhængige af, sammen med mange af aktiviteterne i vores dagligdag, kræver én vital ressource: vand. En ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) bekræfter, at vandanvendelsen i mange dele af Europa ikke er bæredygtig, og fremsætter en række forslag til en ny politik for styring af vandressourcerne.

Vi lever over evne, når det drejer sig om vand. Den kortsigtede løsning på knapheden på vand har været at indvinde stadig større mængder overflade- eller grundvand. Overudnyttelse er ikke bæredygtig. Det har en meget stor virkning på kvaliteten og mængden af det resterende vand og på de økosystemer, der er afhængige af det. Vi bliver nødt til at reducere efterspørgslen, minimere mængden af det vand, vi udvinder, og øge effektiviteten af anvendelsen.

Professor Jacqueline McGlade, EEA’s administrerende direktør

EEA’s rapport ”Water resources across Europe – confronting water scarcity and drought” (Vandressourcer i Europa – indsatsen mod vandknaphed og tørke) peger på, at selv om Sydeuropa fortsat oplever de største problemer med vandknaphed, er belastning af vandområder også ved at blive et stigende problem i visse dele af Nordeuropa. Desuden vil klimaændringerne betyde alvorligere og hyppigere tørkeperioder i fremtiden, hvilket vil øge belastningen af vandområder, især i sommermånederne.

“Vi lever over evne, når det drejer sig om vand. Den kortsigtede løsning på knapheden på vand har været at indvinde stadig større mængder overflade- eller grundvand. Overudnyttelse er ikke bæredygtig. Det har en meget stor virkning på kvaliteten og mængden af det resterende vand og på de økosystemer, der er afhængige af det,” sagde Professor Jacqueline McGlade, EEA’s administrerende direktør. “Vi bliver nødt til at reducere efterspørgslen, minimere mængden af det vand, vi udvinder, og øge effektiviteten af anvendelsen.”

De væsentligste resultater og forslag

Skift af forvaltningsfokus fra at øge forbruget til at minimere efterspørgslen kræver, at der tages forskellige politikker og praksisser i anvendelse:

I alle sektorer, også landbruget, bør vand prissættes efter den mængde, der anvendes.
Regeringerne bør i stigende grad udvikle tørkestyringsplaner og fokusere på risiciene i stedet for at ty til krisestyring.
Dyrkning af vandintensive bioenergiafgrøder bør undgås i områder med vandknaphed.
En kombination af valg af afgrøder og vandingsmetoder kan forbedre effektiviteten af vandanvendelse i landbruget betydeligt, hvis det følges op af programmer for rådgivning af landbrugere. Nationale fonde og EU-fonde, f.eks. inden for rammerne af Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik, kan spille en vigtig rolle for at fremme en effektiv og bæredygtig vandanvendelse i landbruget.
For at kunne gennemføre bæredygtig vandanvendelse er det vigtigt, at der tages initiativer, som skaber opmærksomhed i befolkningen, f.eks. miljømærkning, miljøcertificering og uddannelsesprogrammer på skolerne.
Der skal sættes ind over for vandspild fra den offentlige vandforsyning. I dele af Europa kan vandsvind som følge af vandspild overstige 40 % af den samlede forsyning.
Ulovlig indvinding af vand, ofte i landbruget, er udbredt i visse områder af Europa. Der bør sættes ind over for dette problem gennem passende overvågning og et system med bøder eller sanktioner.
Myndighederne bør skabe incitamenter for øget brug af alternativ vandforsyning, f.eks. behandlet spildevand, “gråt vand” og opsamlet regnvand, der skal være med til at reducere belastningen af vandområder.

Oversigt over vandanvendelsen i Europa

I Europa som helhed anvendes 44 % af den mængde vand, der indvindes, til energiproduktion, 24 % til landbrug, 21 % til offentlig vandforsyning og 11 % til industri. Disse tal dækker imidlertid over betydelige forskelle i sektorernes anvendelse af vand på tværs af kontinentet. I Sydeuropa udgør landbruget f.eks. 60 % af den samlede mængde vand, der udvindes, og når op på hele 80 % i visse områder.

I Europa leverer overfladevand, f.eks. fra søer og floder, 81 % af den samlede mængde ferskvand, der indvindes, og er den dominerende vandforsyningskilde til industri-, energi- og landbrugssektoren. I modsætning hertil udgøres den offentlige vandforsyning primært af grundvand på grund af dets generelt højere kvalitet. Næsten alt vand, der anvendes i energiproduktionen, returneres til et vandområde, hvorimod det ikke er tilfældet med det meste af det vand, der indvindes til landbrugsformål.

Afsaltning er blevet et hastigt voksende alternativ til traditionelle vandkilder, navnlig i vandbelastede regioner i Europa.

Ved vurderingen af de generelle miljøvirkninger skal der dog tages højde for det høje energiforbrug ved afsaltning og de medfølgende mængder saltvand med meget højt salt indhold.

Noter til redaktører:

Rapporten findes på http://www.eea.europa.eu/publications/water-resources-across-europe

Rapporten vil blive præsenteret for pressen på det femte World Water Forum i Istanbul, Tyrkiet: http://worldwaterforum5.org/

Om Det Europæiske Miljøagentur (EEA)

Miljøagenturet har hjemsted i København. Agenturets målsætning er at bidrage til opnåelse af væsentlige og målelige forbedringer i Europas miljø ved at formidle aktuelle, målrettede, relevante og pålidelige oplysninger til de politiske beslutningstagere og offentligheden.