All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesGør noget for vores planet, udskriv kun denne side hvis det er nødvendigt. Selv en lille indsats kan gøre en enorm forskel, når millioner af mennesker gør det!
Press Release
Disse resultater burde opmuntre alle lande til at enes om langt større reduktioner af de globale udledninger, så der kan opnås en bindende, global aftale i København til december.
EEA's administrerende direktør, professor Jacqueline McGlade
I henhold til Kyoto-protokollen skal EU-15-landene reducere deres gennemsnitlige udledninger i perioden 2008–2012 til 8 % under niveauerne i 1990, men samtidig peger de seneste fremskrivninger på, at EU-15-landene vil gå skridtet videre og nå op på en samlet reduktion på over 13 % under basisåret.
Om rapportens konklusioner sagde EEA's administrerende direktør, professor Jacqueline McGlade, bl.a. følgende:
"Det er opmuntrende at Europas udledninger af klimaforandrende drivhusgasser forventes at fortsætte med at falde og at faldene vil overgå de mål, der er fastsat i Kyoto-protokollen. Disse resultater burde opmuntre alle lande til at enes om langt større reduktioner af de globale udledninger, så der kan opnås en bindende, global aftale i København til december. Det er bydende nødvendigt med bindende aftaler om store nedskæringer i udledningerne, hvis vi skal bevare vores chancer for at holde stigningen i den globale opvarmning på under 2ºC.”
EEA's rapport viser, at reduktionerne i perioden 2008–2012 vil blive opnået gennem en kombination af eksisterende og supplerende politikker, via de statslige myndigheders projekter for godskrivning af udledningsreduktioner uden for EU, deltagerne i EU’s kvotehandelsordnings (EU ETS) mulighed for at handle med udledningskvoter og skovbrugsaktiviteter, der betyder, at der opsamles CO2 fra atmosfæren. Handelsordningen dækker primært store CO2-udledende industrier, der tegner sig for omkring 40 % af EU's udledniger af drivhusgasser.
Hvis vi skuer endnu længere frem, kan næsten tre fjerdedele af EU's ensidige forpligtelse til at gennemføre mindst en 20 % reduktion af drivhusgasudledningerne senest i 2020 i forhold til 1990-niveauet blive nået internt (dvs. uden CO2-godskrivninger uden for EU).
Rapporten sætter fokus på kvotehandelsordningens betydning for at hjælpe medlemsstaterne med at nå deres mål. Den understreger imidlertid også, at regeringerne er nødt til at fokusere på at reducere udledningerne i de sektorer, der ikke er omfattet af ordningen såsom transport, landbrug og husholdninger.
Rapporten beskriver en bred vifte af faktorer, der bidrager til EU-15-landenes samlede reduktion på over 13 %:
Fem EU-15-medlemsstater (Frankrig, Tyskland, Grækenland, Sverige og Storbritannien) har allerede hver for sig opnået udledningsreduktioner, der ligger over deres mål. Kun Østrig forventes ikke at kunne opfylde sin forpligtelse under de nuværende forhold og vil skulle intensivere sin indsats for at reducere udledningerne i sektorer, der ikke er omfattet af kvotehandelsordninger.
Alle andre medlemsstater og EØS-medlemslande med udledningsmål fastsat i Kyoto-protokollen forventer, at de vil opfylde deres forpligtelser.
Medlemsstaterne er begyndt at indregne den nylige økonomiske krise i deres fremskrivninger, men ifølge rapporten kan drivhusgasudledningerne stadig være overvurderet på kort sigt. Som sådan kan den økonomiske afmatning medføre yderligere reduktioner i udledningerne.
For henvendelser fra medierne
Òscar
Romero Sanchez
Pressemedarbejder
Telefon: +45 3336 7207
Mobil: +45 2368 3671
Gülçin
Karadeniz
Pressemedarbejder
Telefon: +45 3336 7172
Mobil: +45 2368 3653
For references, please go to https://eea.europa.eu./da/pressroom/newsreleases/ikke-industrielle-udledninger-afgorende-for-opfyldelse-af-kyoto-malene or scan the QR code.
PDF generated on 22/11 2024 19:13
Engineered by: EEAs webteam
Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18
Software version: EEA Plone KGS 23.9.14
Handlinger
Del med andre