EEA's nye overvågningsværktøj ser nærmere på fremskridtene med cirkulariteten af plast i Europa

Overvågningsværktøjet, som er et af de tematiske moduler i det bredere Circularity Metrics Lab, ser på de fremskridt, der er gjort med hensyn til cirkulariteten af plast i hele Europa. Den giver et detaljeret indblik i cirkulariteten af plast samt tekniske oplysninger til politiske beslutningstagere, interessenter og offentligheden. Modulet vil blive opdateret årligt med de nyeste data og nye datastrømme, efterhånden som de dukker op.

EEA's Circularity Metrics Lab omfatter en lang række parametre for omstillingen til en cirkulær økonomi. Dette initiativ vedrører de ikkebæredygtige mønstre for plast-produktion og -forbrug, som bidrager betydeligt til affald, forurening, klimaændringer og andre miljøpåvirkninger.

Ifølge det nye overvågningsværktøj og den nye EEA-briefing om plastens rolle i Europas cirkulære økonomi forventes forbruget af plast at stige både i Europa og globalt.

Briefingen samler data fra forskellige kilder for at vurdere den aktuelle situation med hensyn til fremstilling og forbrug af plast samt konsekvenserne for miljøet og klimaet. Den ser også nærmere på strategier for Europas omstilling til en cirkulær økonomi for plast. 

Det tematiske modul om plast støtter EU's bidrag til de internationale bestræbelser på at begrænse plastforurening. FN's mellemstatslige forhandlingsudvalg (INC) er i færd med at udarbejde en international, juridisk bindende aftale om at stoppe plastforurening, herunder havforurening. Et yderst vigtigt element i disse drøftelser er etableringen af solide overvågningsmekanismer til at støtte og spore de forpligtelser, der kan blive endeligt vedtaget i denne internationale proces.

EEA's europæiske temacenter for cirkulær økonomi og ressourceanvendelse har udarbejdet en supplerende rapport, der fremhæver videnskløfter og giver forslag til forbedring af dataindsamlingen og overvågningsindsatsen. I øjeblikket stammer de fleste data om plastproduktion og -forbrug fra industrien, hvilket tyder på, at der er behov for at inddrage de offentlige myndigheder mere.

Vigtige indsigter fra plastovervågningsværktøjet:

• Plastforbruget i Europa er højt og forventes at vokse i takt med de forventede stigninger i den globale plastproduktion.
• Forbruget og produktionen af plast påvirker miljøet negativt og bidrager til klimaændringer. Mere havaffald vaskes op på Europas strande, store mængder mikroplast ophober sig i miljøet, og en fremtidig vækst i plastforbruget vil formodentlig betyde, at drivhusgasemissionerne fra værdikæden vil stige.
• Cirkulariteten af plastmateriale forbedres kun langsomt. Men der er opmuntrende tendenser: Den mekaniske genanvendelseskapacitet er stigende, EU's eksport af plastaffald er faldende, og produktionskapaciteten for bioplast vokser langsomt, og det samme gælder brugen af genanvendt plast.
• Udviklingen af en cirkulær økonomi er afgørende for at gøre plast mere bæredygtigt og er et centralt mål for EU i sin plaststrategi og den seneste lovgivning om plast og er en del af forhandlingerne om FN-traktaten om at stoppe plastforurening.