Ministrene må gå sammen om at sikre et sundt miljø i den paneuropæiske region

Rapporten, ‘Europas miljø — fjerde samlede vurdering’, blev præsenteret i Beograd i Serbien på åbningsmødet for den sjette ministerkonference om processen 'Miljø for Europa', der afholdes under auspicier af FN’s Økonomiske Kommission for Europa (UNECE).

Rapporten er den seneste i rækken af samlede vurderinger af miljøtilstanden i den paneuropæiske region, der er blevet offentliggjort af EEA i de seneste 15 år. Rapporten vurderer de miljømæssige fremskridt i 53 lande — en region med en samlet befolkning på over 870 millioner mennesker. Regionen omfatter Østeuropa, Kaukasus og Centralasien (ØEKSA), Sydøsteuropa og Vest- og Centraleuropa.

Nogle af de vigtigste anbefalinger i rapporten er at forbedre gennemførelsen af de eksisterende politikker og at fastsætte klare, realistiske mål. Det er imidlertid også bydende nødvendigt, at der snarest udvikles et fælles miljøoplysningssystem, der skal rette op på den udbredte mangel på pålidelige, tilgængelige og sammenlignelige miljøoplysninger i regionen.

’Vi skal styrke viljen til at sætte ind overfor miljøproblemerne i den paneuropæiske region. Det kræver en bedre forståelse af de problemer, vi står over for, og af, hvad de består i og hvordan de er fordelt på samfund og generationer. Analyse, vurdering, kommunikation og uddannelse vil være med til at bygge bro over denne ‘informationskløft’ og sætte de parter, der skal gøre en indsats, bedre i stand til det”, sagde professor Jacqueline McGlade, administrerende direktør for EEA.

Ifølge rapporten belastes miljøet i regionen primært af økonomiske aktiviteter såsom landbrug, turisme, transport og energi. Også de nuværende forbrugs- og produktionsmønstre lægger et øget pres på naturressourcerne og udgør således en yderligere risiko for miljøet.

Listen over følgevirkninger er lang: vand-, luft- og jordkvaliteten svinger meget i hele den paneuropæiske region. Over 100 millioner mennesker har ikke adgang til rent drikkevand og basale sanitære forhold. I mange lande i Østeuropa, Kaukasus, Centralasien og Sydøsteuropa er kvaliteten af vandforsyningen og de sanitære forhold faldet over de seneste 15 år, og det er befolkningen i landområderne, der er hårdest ramt, fremgår det af rapporten.

På trods af en vis succes med bekæmpelsen af luftforureningen forventes de nuværende niveauer — hovedsagelig af nitrogenoxider, finpartikler og ozon ved jordoverfladen — at afkorte den gennemsnitlige forventede levealder i de vest- og centraleuropæiske lande med næsten et år og at udgøre en trussel mod børns sundhedsmæssige udvikling. Østeuropa, Kaukasus og Centralasien tegner situationen sig lige så dyster. I dette område er emissionen af luftforurenende stoffer steget med 10 % siden 2000 som følge af det økonomiske opsving, den stigende transportmængde og af politikkerne til bekæmpelse af luftforurening, som stadig ikke er tilstrækkeligt effektive.

Rapporten, der indeholder en omfattende vurdering af havmiljøet i hele den paneuropæiske region, udtrykker især bekymring over overfiskning, eutrofiering og en stigende miljøbelastning i de kystnære områder. Der er sket en nedgang i antallet af større olieudslip i de europæiske farvande, men der udledes dog fortsat betydelige mængder olie som følge af daglige aktiviteter.

Målet om at opbremse reduktionen af biodiversiteten inden 2010 kan ikke opfyldes uden en betydelig ekstraindsats. Mere end 700 europæiske arter er truet af udryddelse, herunder en række kendte arter som f.eks. den iberiske los, som følge af ødelæggelse af habitater, nedbrydning og forstyrrelser.

Klimaforandringernes virkning på samfundet og naturressourcerne ses allerede globalt. Ifølge prognoserne bliver de endnu mere udtalte — også selv om emissionen af drivhusgasser på verdensplan reduceres drastisk. Rapporten understreger, at det haster med en tilpasning til de potentielle risici, som klimaforandringer kan medføre i fremtiden.

“Ministrene har udpeget Beograd-konferencen til at være en konference, hvor “varen skal leveres”. Vores rapport viser, at der er sket fremskridt. Vi har nedbragt luftforureningen en del og har forbedret spildevandsrensningen. I en tid med forandringer er der dog fortsat en række store, uløste problemer som f.eks. klima, biodiversitet og miljørelaterede trusler mod sundheden. For at imødegå disse komplekse miljøspørgsmål bliver vi nødt til at fortsætte vores samarbejde i den paneuropæiske region og sætte ind med målrettet økonomisk og teknisk bistand”, sagde professor McGlade.

Noter til redaktører:

Europas miljø — fjerde samlede vurdering

Rapporten ‘Europas miljø — fjerde samlede vurdering’, der er resultatet af et enestående samarbejde omkring informationsudveksling, tilstræber at tilvejebringe opdaterede og pålidelige oplysninger om samspillet mellem miljø og samfund og sætte fokus på de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfyldelsen af miljømålsætningerne på paneuropæisk plan.

Fra Kiev til Beograd

'Miljø for Europa'-processen (EfE) samler nu 56 lande fordelt på tre kontinenter i en fælles indsats over for udfordringerne på miljøområdet. Processen er et unikt partnerskab mellem medlemslandene i FN’s Økonomiske Kommission for Europa (UNECE). Processen omfatter også organisationer i FN-systemet, der er repræsenteret i regionen, andre mellemstatslige organisationer, regionale miljøcentre, ikke-statslige organisationer og andre vigtige grupper.

EEA har for at støtte denne proces udarbejdet en række samlede vurderinger af miljøet for den paneuropæiske region, der skal tilvejebringe politisk relevante, opdaterede og pålidelige oplysninger om samspillet mellem miljø og samfund.

Den første samlede vurdering af miljøtilstanden i Europa blev fremlagt i Sofia i 1995. Der blev præsenteret opdaterede vurderinger på ministerkonferencerne i Århus i 1998 og i Kiev i 2003.

Dette er den fjerde rapport i rækken. I det omfang, det er muligt, måler rapporten fremskridtene, primært i forhold til det Det Europæiske Fællesskabs sjette miljøhandlingsprogram og miljøstrategien for landene i Østeuropa, Kaukasus og Centralasien.

Rapporten ‘Europas miljø — fjerde samlede vurdering’ dækker 53 lande: Albanien, Andorra, Armenien, Østrig, Aserbajdsjan, Belarus, Belgien, Bosnien Hercegovina, Bulgarien, Kroatien, Cypern, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Georgien, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Island, Irland, Italien, Kasakhstan, Kirgisistan, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Malta, Republikken Moldova, Monaco, Montenegro, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Den Russiske Føderation, San Marino, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz, Tadsjikistan, Tyrkiet, Turkmenistan, Ukraine, Det Forenede Kongerige og Usbekistan.

EEA har hjemsted i København. Agenturet har til formål at bidrage til opnåelse af væsentlige og målelige forbedringer i Europas miljø ved at formidle aktuelle, målrettede, relevante og pålidelige oplysninger til de politiske beslutningstagere og offentligheden.

Yderligere oplysninger om EEA fås på http://www.eea.europa.eu

Kontaktoplysninger

Brendan Killeen
Pressemedarbejder

Tlf.: +45 33 36 72 69
Mobil: +45 23 68 36 71

Marion Hannerup
Chef for kommunikations- og virksomhedsanliggender

Tlf.: +45 33 36 71 60
Mobil: +45 51 33 22 43