Miljøsignaler

PRESSEMEDDELELSE

København, den 29. maj 2001

De seneste miljøsignaler understreger udfordringen til den europæiske offentlige politik

Den offentlige politik skal have større indflydelse på den stigende produktion og de forbrugsmønstre, der udvikler sig, hvis Europa vil nå sine målsætninger inden for miljø og bæredygtig udvikling.

Dette er hovedbudskabet i rapporten Miljøsignaler 2001, som Det Europæiske Miljøagentur offentliggør i dag.

"Rapporten viser beklageligvis, at de miljøproblemer, som er sværest at løse, herunder drivhusgasemissioner, belastning af både jord og vand, nitratforurening og affaldsproduktion, stadig følger os", udtaler Domingo Jiménez?Beltrán, Miljøagenturets administrerende direktør.

"Disse problemer skyldes det store forbrug af ressources. Hvis målsætningerne inden for miljø og bæredygtig udvikling skal nås, som f.eks. målene i EUs sjette handlingsprogram på miljøområdet, er det nødvendigt at opnå større effektivitet i brugen af materialer og energi."

"Dette kræver yderligere handlinger for at påvirke arten og omfanget af produktionen og forbruget i de forskellige økonomiske sektorer." Beskatning er et nøgleinstrument til styring af efterspørgslen, men det skal anvendes dynamisk, idet finansielle virkemidler bliver mindre effektive, når indkomsterne stiger."

Miljøsignaler 2001 giver et billede af nogle af de utallige miljøbelastninger i Miljøagenturets 18 medlemslande, årsagerne bag, og ikke mindst de komplekse sammenhænge mellem belastning og tilstand.

Rapporten, som er udarbejdet med henblik på de politiske beslutningstagere og offentligheden, er et væsentligt bidrag til topmødet i Göteborg den 15.?16. juni 2001, hvor EUs ledere vil tage bestik af strategierne for integrering af miljøbeskyttelse i ni økonomiske sektorer og vedtage EUs første strategi for bæredygtig udvikling.

De årlige Miljøsignal-rapporter anvender socioøkonomiske og miljømæssige nøgleindikatorer til at vurdere, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til implementering af miljøpolitikker og integrering af miljøhensyn på andre politiske områder. Sådanne indikatorer bibringer gennemsigtighed og ansvarlighed i udarbejdelsen af politikker og skaber samtidig et grundlag for at finjustere politikkerne, så de bliver så effektive som muligt.

Serien Miljøsignaler, som startede sidste år, er ved at udvikle sig til at blive den vigtigste indikatorbaserede rapport om det europæiske miljøs bæredygtighed, og vil således spille en vigtig rolle i overvågningen af det sjette handlingsprogram på miljøområdet.

Rapporterne peger på positive og negative udviklinger og fokuserer på udvalgte områder og spørgsmål. Det er ikke hensigten, at de skal være så udtømmende som Miljøagenturets femårlige miljøtilstandsrapporter.

Dette års udgave af Miljøsignaler ser for første gang nærmere på husholdningernes/forbrugets og turismens indvirkning på miljøet og på indvirkningerne af nøglesektorerne transport, energi og landbrug.

For så vidt angår miljøspørgsmål, er der en ny fokusering på vandkvaliteten i vandløb, farlige stoffer i havet, forurening af jordbund og vedvarende græsarealer samt detaljerede opdateringer vedrørende klimaændring, luftforurening og affald.

Rapporten når frem til følgende resultater:

• udledningen af seks væsentlige farlige tungmetaller og organiske stoffer i den nordøstlige del af Atlanterhavet faldt betydeligt mellem 1990 og 1998
• EUs emission af de seks drivhusgasser, der nævnes i Kyoto-protokollen, faldt med 2% mellem 1990 og 1998 (og senere data viser et fald på 4% indtil 1999, mens USAs emissioner steg med 11% i samme periode)
• affaldsproduktionen stiger fortsat og er tæt forbundet med den økonomiske vækst
• efterspørgslen efter brændstof til transport stiger hurtigere end den generelle energiefterspørgsel
• der blev anlagt motorveje svarende til cirka 10 hektar land om dagen mellem 1990 og 1998
• vedvarende energikilders andel af elektricitetsproduktionen steg med omkring 3% pr. år mellem 1989 og 1998, men den årlige vækstrate skal op på 5,5% for at opfylde EUs foreslåede mål for 2010
• miljømærkning af turistbeboelse er tiltaget væsentligt siden 1990 men er stadig meget begrænset.

Miljøsignaler 2001 peger også på, at "økoeffektiviteten" - den effektivitet, hvormed ressourcerne i miljøet anvendes til at producere en enhed økonomisk aktivitet - er forbedret siden 1990 inden for transport, energiforsyning og landbrug.

Dette har resulteret i et fald i emissionerne af forsurende gasser og ozondannere ved jordoverfladen fra disse sektorer. Hvad man har vundet ved at øge energieffektiviteten ophæves imidlertid af væksten inden for disse sektorer.

Det Europæiske Råd vedtog på mødet i Stockholm i marts at evaluere enhver form for fremskridt inden for bæredygtig udvikling på EUs årlige forårstopmøder, og Miljøagenturet vil planlægge og udarbejde de fremtidige Miljøsignal-rapporter således at de bidrager så effektivt som muligt hertil.

Den samlede rapport Miljøsignaler 2001 findes på Det Europæiske Miljøagenturs hjemmeside: http://reports.eea.europa.eu/signals-2001/index_html

Om Det Europæiske Miljøagentur

Det Europæiske Miljøagentur har til formål at støtte en bæredygtig udvikling og bidrage til opnåelse af væsentlige og målelige forbedringer i Europas miljø ved at formidle aktuelle, målrettede, relevante og pålidelige oplysninger til de politiske beslutningstagere og offentligheden. Agenturet blev oprettet af Den Europæiske Union (EU) i 1990 ved Rådets forordning (EØF) nr. 1210/90 (senere ændret ved Rådets forordning (EØF) 933/99), og er kernen i det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (EIONET), som består af omkring 600 instanser og institutioner i Europa.

Agenturet ligger i København og har været i drift siden 1994. Medlemskab er muligt for alle lande, der har de samme mål som agenturet, og som er i stand til at deltage i dets aktiviteter. Agenturet har på nuværende tidspunkt 18 medlemslande: de 15 EU-medlemslande samt Island, Norge og Liechtenstein, som er medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA). De 13 lande i Central- og Østeuropa og Middelhavsområdet som har søgt om optagelse i EU forventes at blive medlemmer af Miljøagenturet i de kommende måneder, og dette agentur er således det første EU-organ, der byder disse lande velkommen.