næste
forrige
emner

Nyheder

Fotokonkurrence: Profilering af bæredygtige fødevarer, energi og mobilitet

Skift sprog
Nyheder Udgivet 28/02 2019 Sidst ændret 02/05 2019
1 min read
Photo: © Łukasz Frasunkiewicz, WaterPIX /EEA
Topics:
Hvordan vi producerer og forbruger fødevarer og energi, og hvordan vi transporterer mennesker og varer, har indflydelse på vores miljø, klima og sundhed. Det Europæiske Miljøagenturs nye fotokonkurrence "Sustainably Yours" (Med bæredygtig hilsen) opfordrer europæerne til at indsende billeder af udfordringerne ved og mulighederne for mere bæredygtige valg af fødevarer, energi og mobilitet.

Miljøagenturets fotokonkurrence, "Sustainably Yours", har til formål at få de europæiske borgere til at tænke over de miljø- og klimamæssige indvirkninger af fødevarer, energi og mobilitet. Det er din chance for at vise dit talent som fotograf og få indflydelse på den samfundsmæssige debat om at gøre vores samfund mere bæredygtigt.

For at deltage skal du blot senest den 15. maj 2019 sende os dine bedste billeder om disse tre emner:

1. Bæredygtige fødevarer

Kan du fange et billede af, hvordan bæredygtige fødevarer ser ud, eller hvordan de ikke ser ud? Kan du vise, hvordan de produceres og lander på vores tallerkner? Hvordan gør vi vores fødevaresystem mere bæredygtigt?

2. Bæredygtig energi

Vi bruger energi til alt fra at opvarme vores hjem og fremstille produkter til at komme rundt og oplade vores mobiltelefoner. Kan du vise, hvordan vores afhængighed af energi ser ud, eller hvordan vi kan producere energi uden negative konsekvenser for miljøet og klimaet? Hvad er det, der stopper os?

3. Bæredygtig mobilitet

Vi går i skole, på arbejde, besøger familie og venner og tager på ferie for at opleve nye steder. Og vi transporterer de ting, vi forbruger. Fra kompakte byer til effektive motorer og rene brændstoffer — kan du fange udfordringerne ved og mulighederne for bæredygtig mobilitet?

Borgere fra EØS-medlemslandene og samarbejdslandene på Vestbalkan kan deltage i konkurrencen. Alle deltagere skal være fyldt 18 år. Læs mere om konkurrencereglerne og hvordan du deltager, på "Sustainably Yours"-konkurrencesiden.

Vinderne af de tre kategorier modtager hver en pris på 1 000 EUR. Miljøagenturet uddeler også en særlig ungdomspris for det bedste billede indsendt af unge. Desuden vil der via en online-afstemning blandt finalisterne blive fundet en vinder af publikumsprisen.

Miljøagenturet offentliggør alle vinderne i juni 2019.

Permalinks

Geographic coverage

Temporal coverage

Topics

Topics: