Europa er ikke gearet til hurtigt voksende klimarisici

Europa har i de senere år oplevet ekstrem varme, tørke, naturbrande og oversvømmelser,  og denne type hændelser vil kun blive værre  selv i optimistiske scenarier for global opvarmning. Det vil påvirke levevilkårene på hele kontinentet. EEA har offentliggjort den første European Climate Risk Assessment (EUCRA) (europæiske klimarisikovurdering) nogensinde, som skal bidrage til at fastlægge politiske prioriteter for tilpasning til klimaforandringerne og for klimafølsomme sektorer.

Analysen viser, at Europas politikker og tilpasningstiltag ikke holder trit med de hurtigt voksende risici. I mange tilfælde vil en gradvis tilpasning ikke være tilstrækkelig, og der er behov for hurtig handling, selv når det gælder risici, der endnu ikke er kritiske. Dette skyldes, at  mange foranstaltninger til forbedring af klimarobustheden tager lang tid at implementere. 

Visse områder i Europa er udsat for flere forskellige klimarisici. Sydeuropa er særligt udsat for naturbrande og konsekvenserne af varme og vandmangel på landbrugsproduktionen, udendørs arbejde og folkesundheden. Oversvømmelser, erosion og saltvandsindtrængen truer Europas lavtliggende kystområder, herunder mange tætbefolkede byer.

Vores nye analyse viser, at Europa står over for akutte klimarisici, der vokser hurtigere end vores samfundsmæssige beredskab. For at sikre vores samfunds modstandsdygtighed skal europæiske og nationale beslutningstagere handle nu for at mindske klimarisiciene, både gennem hurtige emissionsreduktioner og solide tilpasningspolitikker og -tiltag.

Leena Ylä-Mononen
EEA's administrerende direktør

Mange klimarisici i Europa kræver en hurtig indsats nu

I analysen gennemgås 36 store klimarisici for Europa inden for femtemaer: økosystemer, fødevarer, sundhed, infrastruktur samt økonomi og finans. Mere end halvdelen af de store klimarisici, der identificeres i rapporten, kræver mere handling nu, og otte af dem er særligt akutte. Det drejer sig først og fremmest om at bevare vores økosystemer, beskytte mennesker mod varme, beskytte mennesker og infrastruktur mod oversvømmelser og skovbrande og sikre levedygtighed for europæiske solidaritetsmekanismer, såsom EU's Solidaritetsfond.

Økosystemer: Næsten alle risici denne gruppe kræver akutte tiltag eller flere tiltag, og risiciene for hav- og kystøkosystemer vurderes som særligt alvorlige. EEA's rapport påpeger, at økosystemerne indgår i mange sammenhænge. Disse risici har derfor et stort potentiale for at sprede sig til andre områder, herunder fødevarer, sundhed, infrastruktur og økonomi.

Fødevarer: Risiciene fra varme og tørke er allerede på et kritisk niveau for planteavlen i Sydeuropa, men landene i Centraleuropa er også udsatte.  Navnlig udgør langvarige tørkeperioder, der påvirker store områder, en betydelig trussel mod planteavl, fødevaresikkerhed og drikkevandsforsyning. Som en løsning ville selv et delvist skift fra dyrebaserede proteiner til plantebaserede proteiner, der er dyrket bæredygtigt, mindske vandforbruget i landbruget og afhængigheden af importeret foder.

Sundhed: Varme er den alvorligste og mest akutte klimarisikofaktor for vores sundhed. Størst risiko er der for bestemte befolkningsgrupper, f.eks. folk der arbejder udendørs, der udsættes for ekstrem varme, ældre og folk, der bor i dårligt byggede boliger, i områder med en stærk urban varmeø-effekt eller med utilstrækkelig adgang til afkøling. Mange af de værktøjer, der kan mindske klimarisiciene indenfor sundhed, er ikke omfattet af de traditionelle sundhedspolitikker. Det drejer sig f.eks. om byplanlægning, bygningsstandarder og arbejdsmarkedslovgivning.

Infrastruktur: Hyppigere og mere ekstreme vejrhændelser øger risikoen for Europas byggede miljø og kritiske tjenester, herunder energi, vand og transport. Risikoen for oversvømmelser ved kysterne er blevet håndteret relativt godt i Europa, men stigende havniveauer og ændringer i stormmønstre kan have ødelæggende konsekvenser for mennesker, infrastruktur og økonomiske aktiviteter. I Sydeuropa medfører varme og tørke betydelige risici for energiproduktion, -overførsel og -efterspørgsel. Beboelsesejendomme skal også tilpasses temperaturstigninger.

Økonomi og finans: Europas økonomi og finansielle system står over for mange klimarisici. For eksempel kan ekstreme klimaforhold øge forsikringspræmier, true finansielle aktiver og realkreditlån og øge de offentlige udgifter og låneomkostninger. Solidaritetsfondens levedygtighed er allerede alvorligt truet på grund af bekostelige oversvømmelser og skovbrande i de senere år. Øgede klimapåvirkninger kan også medføre større huller i privatforsikringernes dækning og gøre lavindkomsthusholdninger mere sårbare. 

Tættere samarbejde er nøglen

EU og medlemslandene har gjort betydelige fremskridt med hensyn til at forstå de klimarisici, de står over for, og forberede sig på dem. Nationale klimarisikovurderinger bliver i stigende grad brugt som grundlag for  tilpasningspolitikker. Det overordnede beredskab er imidlertid utilstrækkeligt, da gennemførelsen af tiltagene halter bagefter den hastige stigning i risikoniveauerne. 

De fleste store klimarisici, der udpeges i rapporten, anses for at være "ejet" af EU,  medlemslandene eller andre forvaltningsniveauer. For at håndtere og mindske klimarisici i Europa understreges det i EEA's analyse, at EU og medlemslandene er nødt til at arbejde sammen og også inddrage regionale og lokale niveauer, når der er behov for en hurtig og koordineret indsats.

Der mangler stadig meget viden om de store klimarisici, der udpeges i EEA's rapport. I følge rapporten kan EU spille en nøglerolle med hensyn til bedre at forstå klimarisici, hvem der har ansvaret for dem, og hvordan man skal håndtere dem gennem lovgivning, klare rammebetingelser, overvågning, finansiering og teknisk støtte. Det er et væsentligt input til en opfølgning af den europæiske klimarisikovurdering (EUCRA).