Nu er tiden inde til at sætte skub i overgangen til et mere cirkulært Europa

Den Europæiske Unions politik for en cirkulær økonomi er blevet styrket i de seneste år, men den skal stadig gøres mere bindende og målorienteret for at fremme indførelsen af en mere regenerativ økonomi i Europa. Det betyder, at det nuværende store fokus på affald skal rettes mod at tackle ressourceforbruget på en mere direkte måde. Fordelene ved eventuelt at fastsætte fremtidige mål for ressourceforbrug eller materialefodaftryk og mulige måder at fremme omstillingen på til en mere cirkulær model redegøres der for i EEA's rapport "Accelerating circular economy in Europe — state and outlook 2024".

Udviklingen af en cirkulær økonomi er en afgørende del af Den Europæiske Unions indsats for at tackle klimaændringer, tabet af biodiversitet og forureningen. EEA's rapport indeholder en omfattende analyse af, hvordan det går med EU's omstilling til en mere cirkulær økonomi og det stærke politiske fremstød inden for rammerne af EU's grønne pagt, samt muligheder og udsigter, der kan sætte yderligere skub i udviklingen.

Blandede fremskridt hidtil

Europas store afhængighed af naturressourcer for at få materialer, fødevarer og brændstof har en betydelig indvirkning på miljøet og klimaet. Den tidligere tendens til kraftige stigninger i ressourceforbruget har imidlertid stabiliseret sig i de seneste år, hedder det i rapporten. Der er observeret en beskeden afkobling af EU's ressourceforbrug fra den økonomiske vækst. Det samlede materialeforbrug er faldet en smule, mens EU's bruttonationalprodukt (BNP) er steget. Samtidig stiger Europas afhængighed af global import for at sikre forsyningen af visse kritiske råstoffer, metalmalm og fossile brændstoffer. Dette sker på baggrund af en mere udfordrende geopolitisk situation.

EU har truffet foranstaltninger for at muliggøre overgangen til en cirkulær økonomi, hvilket indebærer et skift væk fra de nuværende "lineære" produktionsmodeller og forbrugsmønstre. Denne omstilling indgår i handlingsplanen for den cirkulære økonomi, som er en af de vigtigste dele i den europæiske grønne pagt. I de senere år er der sket positive fremskridt i retning af cirkularitet i Europa, såsom øget genanvendelse og fremkomsten af en deleøkonomi og andre cirkulære forretningsmodeller.

Med en cirkularitetsgrad på 11,5 % i 2022 forbruger Europa en større andel genanvendte materialer end andre dele af verden. Fremskridtene i EU går imidlertid langsomt, og vi er stadig langt fra ambitionen om at fordoble Unionens cirkularitetsgrad inden 2030.

EEA's rapport vurderer fremskridtene i forhold til de nuværende cirkulære ambitioner og fastslår, at der er en lav eller moderat sandsynlighed for, at de vil blive nået i de kommende år.

Rapporten forklarer imidlertid, at mange politikker for cirkulær økonomi stadig er relativt nye, og at nogle endnu ikke er fuldt gennemført på nationalt plan. Dertil kommer, at det tager tid, inden tiltagene får effekt i form af ændringer i forretningsmodeller, forbrugsmønstre, og, i sidste ende, vores ressourceforbrugsmønstre. Men der kan gøres mere end bare at gennemføre den eksisterende politik.

Fremtidige tiltag

Rapporten ser også på mulige tiltag for fremtiden, såsom fastsættelse af mål og fremme  genanvendelse af højere kvalitet – hvor materialer bevarer deres oprindelige funktion og værdi i så lang tid som muligt – for at fremme EU's ressourceuafhængighed og mindske importen. Ud over gennemførelsen af principperne om miljøvenligt design er det også vigtigt at øge cirkulariteten ved at maksimere produkternes anvendelse og levetid gennem genbrug, reparation og genfremstilling.

Der bør også lægges ekstra vægt på de økonomiske aspekter ved forsyningen af råstoffer, så incitamenter og priser på råstoffer tager højde for deres miljøpåvirkning, og genanvendte materialer bedre kan kanaliseres tilbage til økonomien.

Til grund for disse ændringer ligger der et behov for at reducere produktforbruget fra de nuværende uholdbare niveauer, men de nuværende tendenser i EU bevæger sig desværre i den modsatte retning. Der er mange muligheder for, at EU's fremtidige politik kan baseres på igangværende forskning i forbrugerefterspørgsel, i hvordan man kan ændre forbrugernes adfærd, og i hvordan principperne for retfærdig omstilling kan integreres i fremtidige tiltag.

Andre vigtige iagttagelser

• For at maksimere værdien og funktionen af eksisterende produkter kræves der betydeligt mere intensiv anvendelse pr. produkt og meget længere produktlevetid.
• Det er usandsynligt, at der kan opnås en betydelig reduktion i affaldsproduktionen inden 2030. Genanvendelsen er steget over tid, men udviklingen er stagneret i de senere år.
• For at en cirkulær økonomi skal kunne fungere i stor skala, kræver det, at betydelige mængder sekundære råstoffer af høj kvalitet returneres til produktiv anvendelse.
• Europa alene kan ikke begrænse den uholdbare ressourceudnyttelse på globalt plan. Derfor er det vigtigt med en robust ramme for global styring af ressourceudnyttelse og cirkulær økonomi.