All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesGør noget for vores planet, udskriv kun denne side hvis det er nødvendigt. Selv en lille indsats kan gøre en enorm forskel, når millioner af mennesker gør det!
Nyheder
Formålet med EEA's nye fotokonkurrence Climate Change PIX er at dokumentere klimaændringerne omkring os og vores respons på deres virkninger. Send os dine bedste fotos inden den 1. august 2021. Du kan deltage inden for følgende fire kategorier:
1. Klimaændringernes indvirkning på naturen
Hvordan påvirker klimaændringerne vores miljø? Kan du indfange ændringerne i luften, jorden, vandet eller dyrelivet?
2. Klimaændringernes indvirkning på samfundet
Hvordan påvirker klimaændringerne måden, vi lever på? Kan du med et foto vise, hvordan de påvirker vores sundhed og livsstil, vores bebyggede omgivelser eller økonomien?
3. Samfundsmæssige svar på klimaændringerne
På såvel lokalt som europæisk plan iværksættes der initiativer til at reducere drivhusgasemissionerne og tilpasse vores samfund til klimaændringerne. Kan du vise dette med dine fotos?
4. Individuelle svar på klimaændringerne
Overalt forsøger mennesker at indrette sig på ekstreme vejrforhold og behovet for en CO2-neutral livsstil. Hvordan ses det, der hvor du bor?
Konkurrencen er åben for borgere fra de 32 EEA-medlemslande og seks samarbejdslande, herunder de 27 EU-medlemsstater samt Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz, Tyrkiet, Albanien, Bosnien-Hercegovina, *Kosovo, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien. Alle deltagere skal være fyldt 18 år. Læs mere om konkurrencereglerne, og hvordan du deltager, på "Climate Change PIX".
Vinderne af de fire kategorier modtager hver en pengepræmie på 1 000 EUR. EEA uddeler også en særlig ungdomspris for bedste billede indsendt af en deltager mellem 18 og 24 år, og der vælges en vinder af en publikumspris blandt alle finalister via en onlineafstemning.
EEA udråber vinderne i efteråret 2021.
* Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
For references, please go to https://eea.europa.eu./da/highlights/fotokonkurrence-klimaaendringer-2014-virkninger-og-losninger or scan the QR code.
PDF generated on 23/12 2024 03:26
Engineered by: EEAs webteam
Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18
Software version: EEA Plone KGS 23.9.14
Handlinger
Del med andre