Signals 2002

PRESSEMEDDELELSE

København/Bruxelles, den 23. maj 2002

Kun spredte fremskridt i arbejdet med at mindske belastningen af Europas miljø

Resultaterne af indsatsen for at mindske belastningen af Europas miljø er spredte, mens belastningen af visse naturressourcer endog er voksende, især på fiskebestande og jord, fremgår det af Det Europæiske Miljøagenturs seneste årlige vurdering.

Miljøsignaler 2002, som blev lanceret i dag ved en række arrangementer i Bruxelles, peger på en række positive overordnede tendenser i Den Europæiske Union i emissioner af drivhusgasser og affaldsproduktion og bekræfter et fald i vand- og luftforurening.

Emissionerne af drivhusgasser er 3,5% lavere end i 1990, selv om de viste en svag stigning i 2000, og emissionerne af flere luftforurenende stoffer er blevet væsentligt reduceret. Den samlede mængde affald til stadighed stiger, men tilsyneladende langsommere end økonomien. Indførelsen af mange nye rensningsanlæg begrænser de forurenende udledninger til floder og andre vandmiljøer.

I rapporten advares der dog om, at disse samlede reduktioner i mange tilfælde kun skyldes store nedskæringer i et meget begrænset antal lande eller inden for meget få erhvervssektorer. Mange lande og visse sektorer har ikke bidraget til de positive tendenser, hvilket betyder, at der kun er opnået spredte fremskridt.

Og de tidsmæssige forskydninger, før disse fald omsættes til forbedringer i miljøkvaliteten, kombineret med høje baggrundskoncentrationer af forurenende stoffer fra tidligere emissioner og kilder andre steder betyder, at virkningerne af disse belastninger fortsat vækker bekymring.

Store områder med naturlige habitatområder og landbrugsjord er stadig udsat for forsuring. Der er meget lidt, der tyder på, at eutrofiering er et aftagende problem i kystnære vande. Og en væsentlig andel af Europas bybefolkning er fortsat udsat for høje koncentrationer af skadelig ozon og småpartikler.

Belastningen af visse naturressourcer er fortsat stigende. Dette er især tilfældet for fiskeriet. Trods en samlet nedgang i flådekapaciteten betyder den fortsatte overfiskning, at der er stor risiko for et sammenbrud i mange af de erhvervsmæssigt vigtige europæiske fiskebestande.

Arealressourcerne er også under betydeligt pres fra fx byvækst og udvidelse af transportinfrastruktur.

I de sidste 20 år er det bebyggede område i de større vest- og østeuropæiske lande øget med ca. 20%, dvs. langt hurtigere en befolkningstilvæksten i EU (6%). Dette har forårsaget tab eller forstyrrelser af naturområder og en væsentlig opsplitning af dyre- og plantehabitatområder i det meste af Europa.

Domingo Jiménez-Beltrán, EEA's administrerende direktør, sagde:

”Der er stadig lang vej igen, før man har sikret, at miljøspørgsmål får en behørig vægt i beslutningsprocessen på lige fod med økonomiske og sociale hensyn.

Det er derfor vigtigt at fremlægge miljøoplysninger såsom denne årlige gennemgang af miljøets tilstand, hvis politikker og andre initiativer skal undersøges, nyorienteres og forbedres, så man sikrer, at de bidrager til det endelige mål om et mere bæredygtigt Europa”.

Han fortsatte:

”Årlige miljøgennemgange afslører normalt ikke drastiske ændringer i miljøets tilstand: værdien ligger i identificeringen af underliggende tendenser og forventede ændringer og i en tidlig varsling af potentielle problemer.

Dette års rapport viser et blandet billede af de behandlede emner uden større ændringer i miljøets tilstand, siden den første rapport om Miljøsignaler blev offentliggjort for to år siden.

Betingelserne for fremtidige ændringer er dog i et vist omfang begyndt at vise sig på det politiske plan i EU. Dette er takket være vedtagelsen af EU's strategi for bæredygtig udvikling, færdiggørelsen af det sjette miljøhandlingsprogram og endelig den vedvarende indsats for at integrere miljøhensyn i sektorspecifikke politikker, også selv om resultaterne somme tider har været skuffende”.

Domingo Jiménez-Beltrán drog tre hovedkonklusioner af Miljøsignaler 2002:

• ”Dematerialiserings”-processen -- forbedring af livskvalitet sideløbende med en begrænsning af energi- og materialeforbrug -- som blev forudset med overgangen til en mere serviceorienteret økonomi, er endnu ikke blevet udnyttet fuldt ud.

• • Visse former for miljøbelastninger er fortsat tæt knyttet til den økonomiske udvikling. Eksempler herpå er emissioner af drivhusgasser inden for transport og turisme, areal- og jordbundsforringelse, husholdningers energi- og ressourceforbrug og reduktion af bestande som følge af fiskeri. Andre former for belastning såsom minedrift og industriaffald vokser langsommere end økonomien, men er stadig stigende i absolutte tal.

• Gennemsnitligt udnytter EU energien mere effektivt, men nedsætter stadig ikke energiforbruget i absolutte tal. Visse lande har også vist, at mål såsom at øge den vedvarende energis andel af de pågældende landes energiproduktsammensætning kan nås, mens andre har været vidne til en forringelse af deres energieffektivitet. Den samlede stigning i energiforbruget, især elektricitet, underminerer en vellykket udvikling af vedvarende energi.
• Husholdningernes bidrag til miljøbelastningerne overses ofte. Da forbrugsniveauerne fortsat stiger sideløbende med den disponible indkomst, bliver behovet for at hjælpe forbrugerne til at foretage informerede valg stadig mere påtrængende. Miljømærkning og informationsformidling såsom kampagner med sigte på tilskyndelse til energibesparelser er stigende, men anvendelsen af disse er fortsat af underordnet betydning.

Den fuldstændige udgave af Miljøsignaler 2002 og et resumé kan downloades fra EEA's websted på http://reports.eea.europa.eu/environmental_assessment_report_2002_9/.

Bemærkninger til redaktørerne

• Forsuring er deposition af forsurende stoffer, som kan skade fx ferskvandssystemer, skove, jordbund og naturlige økosystemer. De forsurende stoffer stammer i vidt omfang fra menneskeskabte emissioner af tre forurenende luftarter: svovldioxid, nitrogenoxider og ammoniak.
• Eutrofiering er overdreven ophobning af næringsstoffer i vand. Dette forårsager negative biologiske virkninger, der fører til udtømning af vandets iltindhold og følgelig hindrer vandets evne til at understøtte dyre- og planteliv.
• EU har fastsat vejledende mål for forøgelse af de vedvarende energikilders andel af det samlede energiforbrug til 12% og deres andel af forbruget af elektricitet til 22,1%, begge i 2010.

Om EEA

Det Europæiske Miljøagentur er den vigtigste kilde til de oplysninger, Den Europæiske Union og EU-medlemsstaterne anvender til udarbejdelse af miljøpolitikker. Miljøagenturet har til formål at støtte en bæredygtig udvikling og bidrage til opnåelse af væsentlige og målelige forbedringer i Europas miljø ved at formidle aktuelle, målrettede, relevante og pålidelige oplysninger til de politiske beslutningstagere og offentligheden. EEA blev oprettet af EU i 1990 og har siden 1994 været operationelt i København. EEA er kernen i det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (EIONET), et netværk af ca. 600 organer i Europa, gennem hvilke det både indsamler og formidler miljørelaterede data og oplysninger.

Miljøagenturet, som er åbent for alle nationer med samme målsætninger, omfatter nu 29 medlemslande. Disse er de 15 EU-medlemsstater, Island; Norge og Liechtenstein, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde; og 11 af de 13 lande i Central- og Østeuropa og Middelhavsområdet, som søger om tiltrædelse af EU -- Bulgarien, Cypern, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Rumænien, Slovenien og Den Slovakiske Republik. Disse landes medlemskab bevirker, at EEA er det første EU-organ, som optager kandidatlandene. Det forventes, at de to resterende kandidatlande, Polen og Tyrkiet, ratificerer deres aftaler om medlemskab inden for de kommende måneder. Hermed får agenturet 31 medlemslande. Der er også planlagt forhandlinger med Schweiz om medlemskab.