Europas miljø 2015: Den fremtidige velfærd afhænger af mere dristige skridt inden for politik, viden, investeringer og innovation

Dette er nogle af de vigtigste budskaber i Det Europæiske Miljøagenturs femårs vurdering "Europas miljø – tilstand og fremtidsudsigter 2015" (SOER 2015), der offentliggøres i dag. SOER 2015 er en integreret vurdering af Europas miljø. Den indeholder også vurderinger og data på globalt, regionalt og landespecifikt niveau tillige med landesammenligninger.

EU-politikker har medført store fordele

Europæerne nyder i dag godt af renere luft og vand, mindre affald sendes til deponering, og flere ressourcer genanvendes. Europa er imidlertid stadig langt fra at nå målet om " et godt liv i en ressourcebegrænset verden" i 2050, som angivet i det syvende miljøhandlingsprogram. Selv om vi bruger naturressourcerne mere effektivt end tidligere, foringer vi stadig det ressourcegrundlag, som vi er afhængige af i Europa og resten af verden. Problemer som tab af biodiversitet og klimaændringer udgør fortsat en stor trussel.

Hans Bruyninckx, administrerende direktør for EEA, udtaler: "Vores analyse viser, at europæiske politikker har tacklet mange miljøudfordringer i årenes løb. Men den viser også, at vi fortsat ødelægger de naturlige systemer, der opretholder vores velfærd. Selv om det er en enorm udfordring at leve i en ressourcebegrænset verden, er der store fordele ved at tage udfordringen op. En fuldstændig udnyttelse af Europas  innovationsevner kan gøre os bæredygtige og sætte os i spidsen for videnskab og teknologi og derved skabe nye industrier og et sundere samfund."

SOER 2015 understreger behovet for mere ambitiøse politikker for at nå EU's vision for 2050. Den understreger også behovet for nye tilgange som respons på den systemiske karakter ved mange miljøproblemer. For eksempel kan eksterne belastninger, herunder globale megatendenser, have modsat virkning af specifikke politiske foranstaltninger og lokale miljømæssige forvaltningsbestræbelser. Desuden er mange miljømæssige udfordringer tæt forbundet med  produktions- og forbrugssystemerne, der giver arbejdspladser til  mange mennesker, og ændringer af disse systemer skaber forskellige omkostninger og fordele. Effektivitetsforbedringer ophæves i øvrigt ofte af øget forbrug.

Rapporten konkluderer, at selv om en fuldstændig gennemførelse af eksisterende politikker er afgørende, vil hverken de nuværende miljøpolitikker eller økonomiske og teknologidrevne mål for effektivitet være tilstrækkelige til at nå EU's vision for 2050.

Behov for omstilling af centrale systemer

Imødegåelse af de komplekse udfordringer, som Europa står over, kræver mere ambitiøse politikker samt større viden og intelligente investeringer, der er rettet mod en grundlæggende omstilling af centrale områder såsom fødevarer, energi, boliger, transport, økonomi, sundhed og uddannelse. Det nødvendiggør strategier og tilgange til afbødning af belastninger og forebyggelse af skader, genopretning af økosystemer, afhjælpning af socioøkonomiske uligheder og tilpasning til globale tendenser som klimaændringer og udtømning af ressourcer.

Hans Bruyninckx fortsætter: "Vi har 35 år til at sikre, at vi lever i en bæredygtig verden i 2050. Det synes at være en fjern fremtid, men for at nå vores mål er vi nødt til at handle nu. Vores handlinger og investeringer skal være endnu mere ambitiøse og mere sammenhængende. Mange af de beslutninger, vi træffer i dag, bestemmer, hvordan vi lever i 2050."

SOER 2015 Europas miljø: udvalgte fakta og tendenser

Naturlig kapital

• EU-politikker har reduceret forureningen og i høj grad forbedret  luft- og vandkvaliteten i Europa. Den fortsatte forringelse af økosystemerne truer imidlertid Europas økonomiske produktion og velfærd.
• Biodiversiteten svækkes fortsat. 60 % af de vurderede beskyttede arter og 77 % af de vurderede habitater menes at være i ugunstig bevaringsstatus. Europa er ikke på vej til at nå sit mål for 2020 om at bremse tabet af biodiversitet.
• Ferskvandskvaliteten er forbedret i de senere år, men omkring halvdelen af Europas ferskvandsområder kan sandsynligvis ikke opnå "god økologisk tilstand" i 2015.
• Biodiversiteten i hav- og kystmiljø er et særligt fokusområde. Belastninger omfatter skader på havbunden, forurening, invasive  arter og forsuring. Overfiskeriet er faldet i Atlanterhavet og Østersøen, men Middelhavet viser et mere negativt billede, hvor 91 % af de vurderede arter blev overfisket i 2014.
• Under 6 % af landbrugsområderne i Europa blev i 2012 brugt til økologisk landbrug, og der var store forskelle landene imellem.
• I fremtiden ventes virkningerne af klimaændringerne at forstærke belastningen, og de drivende kræfter bag tabet af biodiversitet forventes fortsat at gøre sig gældende.

Ressourceeffektivitet

• Det indenlandske ressourceforbrug var 16,7 ton pr. person i 2007 og faldt til 13,7 ton i 2012, primært som følge af kollapset i byggesektoren i nogle lande.
• Affaldshåndteringen er forbedret i de senere år, idet der genereres mindre affald og sendes mindre affald til deponering. Genvindingsprocenten steg i 21 lande mellem 2004 og 2012, mens deponeringsprocenten faldt i 27 af 31 lande (for hvilke der foreligger data). EEA-landene opnåede en gennemsnitlig genvindingsprocent på 29 % i 2012 i forhold til 22 % i 2004.
•  Udledningen af drivhusgasser er faldet med 19 % siden 1990, selv om den økonomiske produktion er steget med 45 %. Forbruget af fossilt brændstof er mindsket, ligesom også udledningen af visse forurenende stoffer fra transport og industri.
• Finanskrisen i 2008 og de efterfølgende økonomiske vanskeligheder bidrog også til den mindskede miljømæssige belastning. Tiden vil vise, om forbedringerne kan opretholdes.
• De nuværende politikker er ikke tilstrækkelige til, at Europa kan opfylde sine langsigtede miljømål, herunder at reducere drivhusgasudledningerne med 80-95%.

Sundhed og velbefindende

• Miljøpolitikker har medført forbedringer af drikke- og badevandskvaliteten og har reduceret eksponeringen forde farligste forurenende stoffer.
• Luft- og støjforurening forårsager fortsat alvorlige helbredsvirkninger i byområder. I 2011 blev ca. 430,000 tilfælde af for tidlig død i EU tilskrevet fine partikler, mens eksponering for støj bidrager til mindst 10,000 tilfælde af for tidlig død som følge af hjertesygdomme hvert år.
• Den stigende brug af kemikalier, særligt i forbrugsvarer, har været forbundet med en stigning i endokrine sygdomme og lidelser i det endokrine system hos mennesker.
• De fremskrevne forbedringer i luftkvaliteten forventes ikke at være tilstrækkelige til at forhindre fortsat skade, mens indvirkningerne som følge af klimaændringer forventes at forværres.
• Miljøindustrien voksede med mere end 50 % fra 2000 til 2011 og er en af de få sektorer, der har set en stigning i indtægter og jobs siden finanskrisen i 2008.

Bemærkninger til redaktøren

Om EEA

Det Europæiske Miljøagentur (EEA) er et agentur under Den Europæiske Union. Agenturets mål er at støtte bæredygtig udvikling og hjælpe med at opnå signifikante og målbare miljøforbedringer i EU ved at formidle rettidige, målrettede, relevante og pålidelige oplysninger til politikerne og offentligheden. Agenturet støttes i sit arbejde af Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (Eionet), et netværk af 39 europæiske lande.

Om SOER 2015

"Europas miljø – tilstand og fremtidsudsigter 2015" består af to rapporter og 87 online briefinger. De omfatter en synteserapport og en rapport om globale megatendenser, suppleret af 11 briefinger om globale megatendenser, 25 europæiske briefinger, 9 briefinger om landesammenligninger, 39 briefinger om lande og regioner (baseret på nationale rapporter om miljøets tilstand) og 3 regionale briefinger.

SOER 2015:

• En omfattende, integreret vurdering af det europæiske miljøs tilstand, tendenser og fremtidsudsigter i en global sammenhæng.
• Information om gennemførelsen af Europas miljøpolitik mellem 2015 og 2020.
• Analyse af mulighederne for at ændre den eksisterende politik (og den viden, som denne politik bygger på) med henblik på at opfylde EU's vision for 2050 om et godt liv i en ressourcebegrænset verden.
• Udarbejdet som et fællesforetagende i tæt samarbejde med Eionet samt Europa-Kommissionens tjenester. Derudover har flere internationale organisationer medvirket i ekspertgennemgangen af vurderingen.
• www.eea.europa.eu/soer

Kontakt