Europas fremskridt på miljøområdet trues af økonomiske aktiviteter der ikke er bæredygtige

PRESSEMEDDELELSE

København/Genève/Bruxelles, den 12. maj 2003

Europas fremskridt på miljøområdet trues af økonomiske aktiviteter der ikke er bæredygtige

Der er på mange områder sket en forbedring af miljøtilstanden i Europa i det sidste årti, men en stor del af disse fremskridt vil sandsynligvis gå tabt med den økonomiske vækst, fordi regeringerne endnu ikke har tagetde nødvendige beslutninger der skal sikre miljøbelastningen ikke stiger når den økonomiske aktivitet stiger.

Dette er et af hovedbudskaberne i Det Europæiske Miljøagenturs seneste samlede vurdering af Europas miljø, som blev offentliggjort i dag.

Europas miljø: tredje samlede vurdering er udarbejdet til ministerkonferencen i Kiev, Ukraine, den 21.-23. maj 2003 som del af processen 'Miljø for Europa' under Den økonomiske kommission for Europas auspicier (UNECE). De to første vurderinger blev offentliggjort af agenturet i 1995 og 1998 i forbindelse med konferencerne i henholdsvis Sofia i Bulgarien og Århus.

Den nye rapport dækker i alt 52 lande, herunder for første gang Den Russiske Føderation og de 11 andre lande i Østeuropa samt Kaukasus og Centralasien (ØEKCA).

Det fremgår af rapporten, at størstedelen af miljøforbedringerne fortsat har sin baggrund i end-of-pipe-foranstaltninger, der begrænser forureningen,eller er et resultat af økonomisk afmatning og omstrukturering i store dele af Europa.

”Vi ved af erfaring, at disse fremskridt vil være spildt, hvis den økonomiske vækst fortsat baseres på de traditionelle miljøskadelige aktiviteter, som stadig er mest udbredt, i stedet for mere bæredygtige, miljøeffektive muligheder”, udtalte Gordon McInnes, EEA's midlertidige administrerende direktør.

”Det gælder især for de lande, der snart bliver medlemmer af EU- og EØCKA-landene, for Vesteuropa og andre dele af verden har flyttet store dele af sin fremstillingsindustri hertil”, tilføjede han.

Rapporten fremhæver, at der er stor forskel på miljøsituationen inden for og mellem de forskellige regionale grupperinger, og bekræfter samtidig, at miljøpolitik, hvor den er udformet og gennemført korrekt, på adskillige områder har medført markante miljøforbedringer og en lavere belastning af miljøet.

Der er for eksempel sket en markant nedgang i Europas emission af stoffer, som nedbryder ozonlaget i atmosfæren. Nedgangen i emissionen af forsurende stoffer til luften og reduktionen af emissionen til vand fra punktkilder som f.eks. fabrikker har generelt forbedret luft- og vandkvaliteten. Beskyttelsen af biologisk vigtige plante- og dyrearters levesteder har medført en vis forbedring af deres situation.

I modsætning til disse fremskridt har miljøpolitik på andre områder som affaldshåndtering ikke medført markante forbedringer, og belastningen af visse naturressourcer som f.eks. fiskebestande, overfladejord og jord er stadig tiltagende. Emissionen til vand fra diffuse kilder som. landbrug er fortsat et problem.

De økonomiske og sociale forandringer siden begyndelsen af 1990'erne, hvor Vesteuropa udviklede sig til et mere serviceorienteret samfund og resten af kontinentet bevægede sig over mod markedsøkonomi - omend i et andet tempo - har resulteret i miljøforbedringer på visse områder og forringelser på andre.

Europa har oplevet en generel nedgang i emissionen af drivhusgasser. I Central- og Østeuropa og ØEKCA er belastningen af vandressourcerne fra landbruget og industrien faldet. I disse lande var den økonomiske omstrukturering også den primære drivkraft bag reduktionerne i emissionen af luftforurenende stoffer.

På den negative side trues biodiversiteten i Central- og Østeuropa og ØEKCA af braklægningen af landområder som følge af den økonomiske omlægning. Den økonomiske vækst betyder, at mange lande i Vesteuropa har vanskeligt ved at opfylde de nationale mål for begrænsning af emission af drivhusgasser.

Byudviklingen og transportinfrastrukturen lægger beslag på store produktive jordarealer og opdeler vigtige dyre- og plantelevesteder i små områder mange steder i hele regionen. Overfiskning truer naturressourcerne i havmiljøet.

Da miljøforbedringerne på disse områder primært afhænger af den generelle økonomiske situation, vil store dele af de hidtidige fremskridt sandsynligvis ikke fortsætte som hidtil hvor den økonomiske vækst fortsætter eller vender tilbage. Samtidig vil mange af de negative virkninger sandsynligvis forværres. Denne tendens ses allerede på transportområdet, hvor et markant skift over mod vej- og lufttransport i stedet for mere miljøvenlige former er undervejs, som således vil forøge energiforbruget og emissionerne af drivhusgasser.

Den menneskelige sundhed står fortsat over for en række miljørelaterede trusler. Produktionen af farligt affald er stigende i Europa. Kvaliteten af drikkevandet er fortsat et problem i regionen, mens udsættelse for partikulære stoffer gennem luftforurening nu er den største trussel mod den menneskelige sundhed i byerne i Vesteuropa.

Rapporten konkluderer, at formuleringen og implementeringen af integrerede måder at håndtere miljøproblemer på skal fremskyndes, hvis Europa vil sikre en hensigtsmæssig beskyttelse af miljøet og realisere sit mål om en mere bæredygtig udvikling.

”EU's strategi for bæredygtig udvikling er et skridt i den rigtige retning, men der er behov for mere operationel handling fra de relativt velhavende EU-medlemsstaters side, hvis den fortsat skal være en troværdig ud fra et miljømæssigt synspunkt,” udtalte Gordon McInnes.

”Det, der mangler mest”, tilføjede han, ”er en ramme for beslutningerne, der tager behørig højde for konkurrerende, men ofte supplerende økonomiske, sociale og miljømæssige betragtninger. De forskellige initiativer inden for europæisk regionalt energisamarbejde er et godt eksempel på en sådan ramme”.

Et resumé af rapporten kan downloades fra http://reports.eea.europa.eu/environmental_assessment_report_2003_10-sum.
Rapporten vil efter frigivelsen være tilgængelig i sin helhed på adressen http://reports.eea.europa.eu/environmental_assessment_report_2003_10.

Noter til redaktører

• Ministerkonferencen i Kiev er det femte af sådanne arrangementer, der er blevet holdt siden processen 'Miljø for Europa' blev indledt i 1991. Flere oplysninger om konferencen findes på http://www.unece.org/env/wgso/index_kyivconf.htm og http://www.kyiv-2003.info/main/index.php.
• Landene i Østeuropa, Kaukasus og Centralasien (ØEKCA) er Armenien, Azerbajdjan, Hviderusland, Georgien, Moldova, Den Russiske Føderation, Ukraine, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Uzbekistan.

Om EEA

Det Europæiske Miljøagentur er Den Europæiske Union og medlemsstaternes vigtigste informationskilde ved udformningen af miljøpolitikker. Agenturet har til formål at støtte en bæredygtig udvikling og bidrage til opnåelse af væsentlige og målelige forbedringer i Europas miljø ved at formidle aktuelle, målrettede, relevante og pålidelige oplysninger til de politiske beslutningstagere og offentligheden. EEA blev oprettet af Den Europæiske Union i 1990 og har været i drift i København siden 1994. EEA er kernen i det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (Eionet), som består af omkring 300 organer i Europa, hvorigennem agenturet indsamler og spreder miljørelaterede data og information.

Agenturet, som er åbent for alle lande, der har de samme mål som agenturet, har på nuværende tidspunkt 31 medlemslande. Det er de 15 EU-medlemsstater; Island, Norge og Liechtenstein, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde; og de 13 EU-tiltrædelses- og kandidatlande, nemlig Bulgarien, Cypern, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien, Den Slovakiske Republik og Tyrkiet (fra og med indeværende måned). EEA er det første EU-organ, der optager tiltrædelseslandene som medlemmer. Der er også indledt forhandlinger om medlemskab med Schweiz.