Overvejelser omkring ambitionerne om klimaneutralitet i Europa i disse Covid-19 tider

Minimering af virkningerne af den aktuelle folkesundhedskrise

Europa står ligesom resten af verden over for en hidtil uset folkesundhedskrise, der hurtigt breder sig over hele kontinentet. Nyhedskanaler rapporterer regelmæssigt om, hvor mange mennesker der er berørt og har mistet livet. De europæiske og nationale myndigheder har gennemført drastiske tiltag for at begrænse og bremse udbredelsen af Covid-19. Restriktionerne på rejseaktivitet, transport til arbejdspladsen og sociale arrangementer har alvorlige konsekvenser for flere vigtige økonomiske sektorer. Mange flyafgange er aflyst, og skoler, restauranter og grænser lukker. Udtrykket "nedlukning" indfanger den nye virkelighed i mange europæiske lande. Og desværre ser vi allerede et meget stort antal dødsfald.

Den største prioritet er at minimere indvirkningen på europæernes sundhed og sikre de bedst mulige sundhedsydelser til de berørte, efterfulgt af velfærd, herunder job og indkomst.

Emissionsreduktioner og pludselige chok som Covid-19

I denne vanskelige periode er EEA ved mange lejligheder blevet spurgt om Covid-19-tiltagenes virkning på EU's drivhusgasemissioner. Et af de utilsigtede udfald af sådanne pludselige socioøkonomiske chok kan være yderligere reduktioner af drivhusgasemissionerne. Andre resultater, såsom midlertidige reduktioner af luftforureningen, er også blevet observeret i visse dele af Kina og Europa (f.eks. i nedlukningsperioden i Norditalien).

Langtidseksponering for luftforurening vides at bidrage til kroniske lunge- og hjertesygdomme. Personer med sådanne allerede eksisterende sygdomme, som har været udsat for luftforurening i lang tid, kan trods potentielle kortsigtede forbedringer af luftkvaliteten i nogle områder som følge af coronavirus relaterede tiltag blive endnu mere sårbare i denne periode.

I mange af vores rapporter har vi understreget koblingen mellem visse sektorers økonomiske resultater og miljøpåvirkninger. Den aktuelle krise forventes at have en stærk indvirkning på produktions- og forbrugsmønstre, såsom begrænsning af efterspørgslen efter mobilitet, herunder international luftfart og daglig transport i privatbiler. Hvis vi skal have en klarere forståelse af omfanget, varigheden og visse forventede og uventede virkninger, er vi imidlertid nødt til at analysere dataene på forskellige områder, når krisen er ovre. EEA agter at vurdere disse koblinger og derefter offentliggøre resultaterne af analysen.

Men uden en grundlæggende omlægning af vores produktions- og forbrugssystemer vil en eventuel emissionsreduktion som følge af sådanne økonomiske kriser sandsynligvis være kortvarig og medføre ekstremt høje omkostninger for samfundet. Europa sigter mod at opnå klimaneutralitet gennem gradvise og irreversible emissionsreduktioner og ved at opstille langsigtede mål om opbygning af en robust økonomi og et robust samfund, og ikke gennem forstyrrende chok. Den nuværende krise viser, hvorfor vi også har brug for, at overgangen er retfærdig og giver nye muligheder og støtte til dem, der er mest berørt.

Målet om klimaneutralitet skal være bindende i EU-ret

Tidligere på måneden fremlagde Europa-Kommissionen et forslag til den europæiske klimalov, der skal fastlægge en langsigtet ramme og supplere den eksisterende lovgivning med henblik på at opnå klimaneutralitet i Den Europæiske Union inden 2050. Den Europæiske Union har allerede et af de mest ambitiøse mål for at reducere drivhusgasemissioner, som understøttes af en omfattende lovgivningspakke. Det unikke ved dette forslag er, at det gør det retligt bindende at opnå målet om klimaneutralitet i 2050. Når forslaget er vedtaget, vil Den Europæiske Union og dens medlemsstater være forpligtede til at overholde loven og træffe de nødvendige tiltag for at nåå målet.

Den Europæiske Union har nedbragt drivhusgasemissionerne over de sidste tre årtier. EEA's seneste vurdering viser, at EU's drivhusgasemissioner i 2018 lå 23,2 % under 1990-niveauerne. Den understreger også, at der er behov for en ekstra indsats og yderligere tiltag for at nå det nuværende 2030-mål, der er fastsat til "en reduktion på mindst 40 % under 1990-niveauerne".

Uden en grundlæggende omlægning af vores produktions- og forbrugssystemer vil en eventuel emissionsreduktion som følge af sådanne økonomiske kriser sandsynligvis være kortvarig og medføre ekstremt høje omkostninger for samfundet.

Behov for hurtigere og mere omfattende ændringer

På trods af disse reduktioner viser rapporten "Europas miljø — tilstand og fremtidsudsigter 2020" (SOER 2020), at fremskridtene nu sker langsommere på områder som reduktion af drivhusgasemissioner, emissioner fra industrien, affaldsproduktion, forbedring af energieffektiviteten og andelen af vedvarende energi i det samlede energiregnskab. SOER 2020 konkluderer også, at vi er nødt til grundlæggende at ændre den måde, vi producerer og forbruger varer og tjenesteydelser på, for at håndtere miljøforringelsen og klimaændringen. Disse resultater bekræfter det presserende behov for at fremskynde og opskalere omlægningen af centrale systemer som bl.a. energi, fødevarer og mobilitet.

Det europæiske klimalovforslag, der er et af de vigtigste elementer i den europæiske grønne pagt, fremsættes på denne baggrund og øger EU's ambitionsniveau yderligere. Ifølge forslaget skal Europa-Kommissionen revidere det nuværende 2030-mål og "undersøge mulighederne for et nyt 2030-mål på 50-55 % i forhold til 1990". Det skitserer også, hvordan man regelmæssigt vil vurdere fremskridtene henimod klimaneutralitet, bl.a. på grundlag af rapporter fra EEA. Ud over modvirkningsindsatsen skal der i henhold til forslaget foretages regelmæssige vurderinger af klimatilpasningstiltag.

Som uafhængig videnudbyder vil EEA fuldt ud støtte disse processer ved at udarbejde regelmæssige vurderinger af de fremskridt, der gøres i Europa med hensyn til klimaneutralitet.

Disse klimamål kan ikke nås uden at tackle den overordnede udfordring om bæredygtighed. Ligesom Europa-Kommissionen fremkommer med andre initiativer som led i den europæiske grønne pagt, herunder om cirkulær økonomi, biodiversitet og bæredygtig finansiering, tager vores arbejde også sigte på en række områder for at støtte overgangen til bæredygtighed.

Stræben efter ambitiøse mål i krisetider

Selv om det fører til betydelige midlertidige reduktioner i emissionerne, er og bliver Covid-19 en alvorlig folkesundhedskrise. Covid-19 og dens mange konsekvenser for vores samfund kan på ingen måde opfattes som en begivenhed med positive resultater. Selv de af os, der på grundlag af vores ekspertise og viden har talt for og opfordret til drastiske ændringer i vores produktions- og forbrugssystemer, bør ikke se den massive nedlukning af vores samfund som en acceptabel løsning på presserende og systemiske udfordringer for bæredygtigheden.

Spørgsmålet er fortsat: Kan vi nå vores ambitiøse mål i de kommende år samtidig med, at vi tackler virkningerne af denne store krise? Det tror jeg, vi kan. Efter min mening er en social retfærdig omstilling, der planlægges og gennemføres på lang sigt, den eneste vej frem mod et modstandsdygtigt samfund med en stærk og bæredygtig økonomi. Desuden bør og kan de investeringer, som vi vil foretage for at afbøde de økonomiske virkninger af denne krise, være fuldt i tråd med vores langsigtede bæredygtighedsmål. Selv i disse tider har EU-institutionerne bekræftet deres stærke engagement i de langsigtede mål for den europæiske grønne pagt. Dette vil kræve stærke partnere, og det er netop, hvad EEA sigter mod at være.