En tid med mange kriser: sundhed, natur, klima, økonomi — eller er det bare systemerne, der ikke er bæredygtige?

Siden 1950 er den globale befolkning mere end tredoblet til knap 8 milliarder mennesker, og den økonomiske produktion er steget med en faktor 12. En så massiv vækst er skabt gennem den enorme stigning i vores udnyttelse af naturressourcer som jord, vand, tømmer og andre materialer, som mineraler og energiressourcer. Denne hurtige stigning har bragt flere hundrede millioner mennesker ud af fattigdom, men samtidig har den haft negative følger for økosystemerne og forårsaget klimaændringer. På verdensbasis er ca. 75 % af landmiljøet og 40 % af havmiljøet nu stærkt ændret. Fortsat brug af fossile brændstoffer, ændret arealanvendelse og skovrydning udleder drivhusgasser til atmosfæren og medfører klimaændringer.

Takket være globaliseringen — særligt øget digitalisering — er næsten alle dele af verden i dag forbundet gennem en række veletablerede handelsruter, der sikrer tilførsel af råvarer, halvfabrikata eller færdige produkter til forbrugere over hele verden. Efterspørgslen efter materielle ressourcer ventes fordoblet i 2060, og vores forbrug er allerede tre gange større end det, jorden kan levere. Desuden kan vi aktuelt ikke forhindre, at store mængder affald ender i miljøet, og inden 2050 vil den årlige affaldsproduktion være steget med 70 %. Mål om CO2-neutralitet og IKT-udstyr kan lægge yderligere pres på forsyningerne med mineraler og sjældne jordarter.

Covid-19 — en kort pause fra de globale markeder?

Covid-19 og nedlukningsforanstaltningerne har i nogen grad berørt forbrugs- og produktionsmønstrene. Visse sektorer, såsom turist- og rejsebranchen, har været direkte berørt, ligesom mange forsyningskæder. I nedlukningens første måneder medførte lukning af produktionsanlæg i Kina og andre eksportlande forsinkelser i leveringen af visse produkter, ligesom det skibsuheld, der spærrede Suezkanalen i dagevis, skabte mangel og forsinkelse på de europæiske markeder. Covid-19 førte ikke alene til forstyrrelser i de globale forsyningskæder, men sænkede også efterspørgslen.

Pandemien afslørede den tætte sammenhæng og indbyrdes afhængighed i vores økonomi og samfund. Hvad enten krisen er af sundhedsmæssig eller økonomisk art, kan den let sprede sig og mærkes i hele verden, hvis der ikke træffes koordinerede, resolutte tiltag, når den sætter ind.

Covid har desuden øget den globale efterspørgsel og det voksende marked for personlige værnemidler, som ansigtsmasker og handsker. Sundhedshensyn har forståeligt nok tilsidesat miljøhensyn i forbindelse med artikler af engangsplast. Samtidig er der sket et fald i produktionen af plastemballage i EU som følge af den økonomiske afmatning. Disse forandringer kan berøre EU's fremskridt mod de mål, der blev sat inden pandemien. En briefing fra Miljøagenturet, der vil blive offentliggjort i denne måned, ser på covid-19's konsekvenser for engangsplast i Europas miljø.

I det andet år af pandemien medfører covid-19 forskellige kriser, alt efter hvilket land man ser på. Lande med høje vaccinationsrater er begyndt gradvist at ophæve restriktionerne og nærmer sig en følelse af det normale. Med allerede over 70 indgivne doser pr. 100 personer fokuserer EU's medlemsstater nu på den økonomiske krise og genopretningsplanerne. De økonomiske aktiviteter og forbruget er igen ved at tage fart. I lande med meget begrænset adgang til vacciner raser sundhedskrisen derimod endnu, hvilket understreger den globale ulighed i en tæt forbundet verden.

Pandemien har også medført overvejelser og tiltag med hensyn til disse ulighederne, og lande med højere indkomst, eller som er mindre berørt af pandemien, er blevet tilskyndet til at hjælpe andre lande med medicinsk udstyr, respiratorer og nu vacciner. Sidste måned lovede EU's ledere at donere 100 mio. doser coronavaccine til lande med behov. Efterfølgende kom der tilsagn fra G7-lederne om at donere 1 mia. doser til lavindkomstlande i 2021. Desværre er dette stadig langt mindre end de 10 milliarder. doser, der er behov for ifølge WHO.

Ulige fordeling af ressourcer — virkninger og fordele

Rapporten "2019 Global Resources Outlook" fra FN's Ressourcepanel bekræfter at  udnyttelsen af naturressourcer og de afledte  fordele og miljøvirkninger er ulige fordelt mellem lande og regioner. Højindkomstlande som EU's medlemsstater forbruger stadig væsentligt flere materialer og gør betydeligt mere skade på miljøet end gruppen af lavindkomstlande.

Den nye Handlingsplan for den cirkulære økonomi fra marts 2020 er hjørnestenen i EU's indsats inden for ressourceudnyttelse. Planen omfatter en lang række tiltag inden for produktdesign, processer i den cirkulære økonomi, mere bæredygtigt forbrug og affaldsforebyggelse. Den kræver og specificerer tiltag vedrørende værdikæder for centrale produkter, bl.a. elektronik og IKT, batterier, emballage, plast, tekstiler, bygninger og byggeri, fødevarer, vand og næringsstoffer. Det gør planen til et hovedelement i Den europæiske grønne pagt (EU's overordnede svar på de miljømæssige, klimamæssige og socioøkonomiske udfordringer) og relevant som investeringsguide, både i forbindelse med genopretningen efter covid og bæredygtig omstilling af vores økonomiske model.

Vejen til bedre genopbygning går gennem den sociale dimension og forvaltning

Miljøagenturets arbejde med at overvåge miljøet, fremme cirkularitet, identificere  politiske og cirkulære forretningsmodeller er nøje afstemt med værdikæderne for disse centrale produkter. Vi vil også fremover støtte de europæiske beslutningstagere omkring værdikæderne for de centrale produkter og bidrage til globale ressourcevurderinger gennem FN's Ressourcepanel. Vil vi så være i stand til at genopbygge noget bedre, når den økonomiske genopretning begynder?

At opnå bæredygtig ressourceanvendelse i Europa og globalt kræver grundlæggende ændringer i vores produktions- og forbrugssystemer. Den egentlige udfordring ligger langt fra i at gøre produktionsprocesserne mere effektive. Reel, varig bæredygtighed kræver også et opgør med sociale uligheder. Dette rejser spørgsmålet om forvaltning: hvordan sikrer vi adgang til ressourcer og et rent miljø for alle? Miljøagenturet vil fortsat inddrage den sociale dimension og spørgsmålet om forvaltning i de relevante vurderinger og politiske drøftelser.