All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesGør noget for vores planet, udskriv kun denne side hvis det er nødvendigt. Selv en lille indsats kan gøre en enorm forskel, når millioner af mennesker gør det!
Nyheder
Energibesparelser og styrkelse af vedvarende energikilder er afgørende, ikke blot for at tackle den umiddelbare energikrise, men også for at opnå klimaneutralitet.
Hans Bruyninckx, administrerende direktør for EEA
Efter en lang periode med faldende drivhusgasemissioner i Europa har den økonomiske genopretning efter covid-19 nedlukningerne ført til en stigning i emissionerne, navnlig i transport-, industri- og energiforsyningssektorerne. Dette fremgår af de indberettede data til EEA's rapport "". Med en truende energikrise og navnlig en høj gaspris skete der i energiforsyningssektoren et delvist skift til mere kulstofintensive energibrændstoffer, mens den kraftige vækst i vedvarende energi de seneste år faldt i 2021. For at imødegå denne udvikling er det afgørende, at beslutninger om energiinfrastruktur i dag tager hensyn til fremtidens mål om klimaneutralitet for at undgå kulstofafhængighed.
"I de kommende måneder og år er der behov for en kritisk indsats for at sikre, at EU's medlemsstater kan udarbejde ambitiøse emissionsreduktionsplaner og dermed opfylde EU's klimamål. Der er behov for kortsigtede foranstaltninger for at øge energiforsyningen denne vinter, men disse investeringer bør ikke fastlåse Europa i afhængighed af fossile brændstoffer i mange år fremad. Energibesparelser og styrkelse af vedvarende energikilder er afgørende, ikke blot for at tackle den umiddelbare energikrise, men også for at opnå klimaneutralitet", udtalte Hans Bruyninckx, administrerende direktør for EEA.
Ifølge de foreløbige data, som EU-medlemsstaterne har indberettet, steg drivhusgasemissionerne med 5 % fra 2020 til 2021, herunder den internationale luftfart. Emissionerne ligger dog fortsat et godt stykke under niveauet før covid-19 i 2019.
Det skønnes, at energiforbruget steg i 2021 i både primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug henholdsvis 6 % og 5 % i forhold til 2020. Primærenergiforbruget måler energiefterspørgslen, mens det endelige energiforbrug henviser til, hvad slutbrugerne rent faktisk bruger. Denne stigning i energiforbruget kan i vid udstrækning tilskrives den økonomiske genopretning. I 2021 var virkningen af de stigende energipriser på de årlige forbrugstal endnu ikke synlig, men den kan forventes at være mere tydelig i 2022.
Foreløbige data tyder på, at den samlede andel af vedvarende energikilder i Europa fortsat lå på 22 % af energiforbruget i 2021, hvilket sætter den ellers kraftige vækst i de seneste år i bero. Dette kan forklares ved, at andelen af vindenergi og vandkraft var mindre i 2021, samtidig med at energiforbruget igen steg.
I de kommende år er det nødvendigt, at de betydelige emissionsreduktioner fastholdes fra år til år for at opnå klimaneutralitet på lang sigt. Med den europæiske klimalov blev 2030-reduktionsmålet øget til en nettoreduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 55 % inden 2030 i forhold til 1990-niveauet. På nuværende tidspunkt forhandler Europa-Parlamentet og medlemsstaterne om den omfattende Fit for 55-pakke, samtidig med at der tages hensyn til den foreslåede RePowerEU-plan fra 2022.
For at nå 2030-målet om nettodrivhusgasemissioner på 55 % vil emissionerne skulle falde med 134 mio. ton kuldioxid (mio. ton CO2-ækvivalenter) om året i gennemsnit i forhold til de anslåede niveauer i 2021. Dette er mere end dobbelt så meget som den gennemsnitlige årlige reduktion, der blev opnået mellem 1990 og 2020. Alle sektorerne er nødt til at styrke deres indsats betydeligt for at mindske drivhusgasemissionerne. Desuden skal der fjernes mere CO2 gennem arealanvendelse, arealanvendelsesændringer og skovbrug, så den nuværende tendens med faldende CO2-dræn i EU vendes.
Samtidig bør energiforbruget mindskes betydeligt i de kommende år – det nyligt foreslåede 2030-mål i forbindelse med REPowerEU kræver, at de årlige energibesparelser mere end fordobles i perioden 2022-2030. Det samme gælder vedvarende energier: Siden 2005 er andelen af vedvarende energi i Europas endelige bruttoenergiforbrug steget med gennemsnitligt 0,8 procentpoint om året. Dette tal bør være oppe på 2,5 procentpoint om året frem til 2030 for at nå det forhøjede mål på 45 % for vedvarende energi, der foreslås i REPowerEU.
Selv om der allerede er gjort betydelige fremskridt på medlemsstatsniveau, er de nuværende politikker og foranstaltninger ikke tilstrækkelige til at nå de nye ambitiøse klima- og energimål. Senest medio 2023 vil medlemsstaterne fremlægge udkast til opdateringer af deres nationale energi- og klimaplaner. Dette vil give dem mulighed for at intensivere deres foranstaltninger og udarbejde planer for perioden frem til 2030, der afspejler EU's nye ambitioner og målet om klimaneutralitet.
For references, please go to https://eea.europa.eu./da/highlights/tendenser-og-fremskrivninger-begraenset-stigning or scan the QR code.
PDF generated on 23/12 2024 07:30
Engineered by: EEAs webteam
Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18
Software version: EEA Plone KGS 23.9.14
Handlinger
Del med andre