Renere luft kunne have reddet mindst 178 000 liv i EU i 2019

EEA‘s briefing "Health impacts of air pollution in Europe" (helbredsmæssige konsekvenser af luftforurening i Europa) indeholder opdaterede estimater over, hvordan tre væsentlige forurenende stoffer (fine partikler, nitrogendioxid og troposfærisk ozon) påvirkede helbredet i Europa i 2019. I briefingen vurderer man også de mulige fordele ved at forbedre luftkvaliteten for at nå de niveauer, der anbefales af WHO i de nye retningslinjer. I briefingen vurderes det også, hvor langt man er nået med målsætningen i EU's handlingsplan for nulforurening i forhold til at reducere antallet af for tidlige dødsfald, der skyldes eksponering for fine partikler, med over 55 % inden 2030.

• I følge EEA’s seneste estimater døde 307 000 personer for tidligt på grund af eksponering for forurening med fine partikler i EU i 2019[1]. Mindst 58 % (178 000) af disse dødsfald kunne have være undgået, hvis alle EU's medlemsstater havde nået niveauet i WHO's nye retningslinjer på 5 µg/m³.
• Luftkvaliteten i Europa var bedre i 2019 end i 2018, hvilket også resulterede i færre negative helbredspåvirkninger. Faldet i forureningsniveauet er resultatet af en langvarig udviklingstendens, der drives af politikker, der skal mindske emissioner og forbedre luftkvaliteten.
• Som led i Den europæiske grønne pagt er der i EU's Handlingsplan for nulforurening fastsat et mål om at reducere antallet af for tidlige dødsfald, der skyldes eksponering for fine partikler, med over 55 % inden 2030, sammenholdt med 2005. I følge EEA‘s analyse er EU i øjeblikket på rette vej mod at nå målet, da antallet af sådanne dødsfald er faldet med ca. en tredjedel fra 2005 til 2019. 

"Investering i renere opvarmningsformer, mobilitet, landbrug og industri giver bedre sundhed, produktivitet og livskvalitet for alle europæere og navnlig for de mest sårbare. Disse investeringer redder liv og bidrager til udviklingen mod kulstofneutralitet og en stærk biodiversitet", siger Hans Bruyninckx, EEA‘s administrerende direktør.

"Det bør være en grundlæggende menneskeret at kunne trække vejret i ren luft. Det er en uomgængelig forudsætning for sunde og produktive samfund. Selv med de forbedringer i luftkvaliteten, vi har set de seneste år i vores region, er der stadig lang vej, før vi når niveauerne i WHO's nye retningslinjer for luftkvalitet," siger WHO's regionale direktør for Europa, Dr. Hans Henri P. Kluge. "I WHO er vi glade for EEA‘s arbejde, der anskueliggør, hvor mange liv der kunne reddes, hvis de nye mål for luftkvalitet blev nået, og som giver de politiske beslutningstagere solid evidens for, hvor vigtigt det er at løse denne sundhedsmæssige udfordring."

EEA‘s briefing offentliggøres lige inden EU's forum for ren luft, der finder sted den 18. og 19. november 2021. På forummet samles beslutningstagere, interessenter og eksperter for at drøfte udviklingen og gennemførelsen af effektive europæiske, nationale og lokale politikker, projekter og programmer vedrørende luftkvalitet – og for at informere om den igangværende revision af EU's regler, herunder disses tættere tilpasning til WHO's retningslinjer for luftkvalitet.

Baggrund

Luftforurening er en væsentlig årsag til for tidlig død og sygdom og udgør den største miljømæssige sundhedsrisiko i Europa. Hjertesygdom og slagtilfælde er de mest almindelige årsager til for tidlig død, der skyldes luftforurening, efterfulgt af lungesygdomme og lungekræft.

I EU's luftkvalitetsdirektiv fastsættes standardarder for væsentlige luftforurenende stoffer. I disse standarder tages der hensyn til WHO's retningslinjer fra 2005 samt til den tekniske og økonomiske gennemførlighed på tidspunktet for vedtagelsen.

Data fra EEA, der blev offentliggjort tidligere dette efterår, viser, at luftforureningen stadig ligger over de lovfæstede EU-grænser i de fleste europæiske lande.

WHO har for nylig fastsat new global air quality guidelines (nye globale retningslinjer for luftkvalitet) for at beskytte den offentlige sundhed. Disse retningslinjer er baseret på en systematisk gennemgang af den bedst tilgængelige videnskabelige evidens for luftforureningens indvirkning på menneskers sundhed, der viser, at luftforurening er skadelig for menneskers sundhed ved endnu lavere koncentrationer end tidligere antaget.

EU's standarder for luftkvalitet er et væsentligt politisk værktøj, og en nærmere afstemning af disse standarder med WHO's anbefalinger vil være et vigtigt skridt mod renere luft i Europa kombineret med bedre politikker til at reducere forureningen ved kilden.

I EEA’s vurdering af mulige fordele forudsættes et scenarie, hvor alle områder i EU-27, som i 2019 lå over grænseværdierne i WHO's retningslinjer for luftkvalitet, hvad angår fine partikler, i stedet lever op til grænseværdierne i retningslinjerne, mens alle andre områder har opretholdt de målte 2019-koncentrationer. Dette scenarie og de tilsvarende estimater er derfor de mindste mulige fordele, der opnås ved forbedringer i luftkvaliteten, idet der sandsynligvis også vil ses en reduktion i antallet af for tidlige dødsfald i områder, som allerede lever op til grænseværdierne i retningslinjerne, og som sikkert også vil få gavn af renere luft i de omgivende områder.

EEA’s analyse af helbredspåvirkningen i 2019 blev foretaget under anvendelse af de koncentration/respons-funktioner, der blev anbefalet af WHO i 2013, for at sikre overensstemmelse med tidligere års estimater fra EEA. Fra og med næste år forventer EEA dog helt at afstemme sin analyse med WHO's nye globale retningslinjer for luftkvalitet.