Solidaritet er vigtig for genopretningen efter covid-19 og for en bedre og bæredygtig fremtid

Nu, hvor 2021 nærmer sig sin afslutning, handler vores samtaler i dagligdagen stadig overvejende om covid-19, den stigende udbredelse af den seneste variant, Omikron, boosterstik, vaccinernes effektivitet og nye nedlukninger og restriktioner. Vi er alle blevet påvirket af pandemien og dens konsekvenser. Den har kostet millioner af menneskeliv. For hver ny bølge frygter vi ikke at have kapacitet nok til at behandle dem, der har behov for det. Risiciene og de menneskelige og sociale omkostninger er reelle.

I Europa var 2021 også kendetegnet ved dødbringende oversvømmelseskatastrofer i flere lande og skovbrande i Sydeuropa. Det kommer desværre ikke som nogen overraskelse. Forskningen, herunder vores seneste rapport om klimarelaterede hændelser, peger på, at disse ekstreme hændelser stadig bliver hyppigere og alvorligere som følge af klimaændringerne. Hændelserne påvirker vores helbred og trivsel, samtidig med at de forringer naturens modstandsdygtighed. Det står klart, at vi er nødt til at tilpasse os og gøre vores yderste for at minimere stigningen i de globale gennemsnitstemperaturer. Hver celsiusgrad tæller — helt ned til mindste decimal. Dette blev afspejlet under klimakonferencen i Glasgow i år, som resulterede i færdiggørelsen af Parisaftalens regelsæt, og fastholdelse af Parismålene og muligheden for at undgå, at den globale opvarmning overskrider grænsen på 1,5 °C.

Europa hæver de politiske ambitioner

2021 var dog ikke kun præget af pandemien og ekstreme vejrforhold. Der blev også fremlagt en lang række politiske initiativer i Europa for at nå den vision, der er skitseret i den europæiske grønne pagt, herunder handlingsplanen for nulforurening, den nye klimatilpasningsstrategi, skovstrategien og senest jordbundsstrategien.

Et af årets vigtigste politiske tiltag var den europæiske klimalov, som er Den Europæiske Unions retligt bindende forpligtelse til at opnå klimaneutralitet og blive klimaresistent senest i 2050. Den forpligter også EU til at reducere sine nettodrivhusgasemissioner til mindst 55 % under 1990-niveauerne senest i 2030 som en milepæl hen imod klimaneutralitet. For at nå målet på 55 % har Kommissionen foreslået en række initiativer — bl.a. den såkaldte "Fit for 55-pakke“.

"Fit for 55-pakken " består af en række indbyrdes forbundne forslag om prisfastsættelse, målsætninger, standarder og støtteforanstaltninger med henblik på at gennemføre den nødvendige gennemgribende omstilling. At omstille Europas økonomi eller samfund for at opnå klimaneutralitet er aldrig blevet anset for at være nogen nem opgave. Dertil kommer, at pandemien og genopretningen kan gøre det endnu vanskeligere.

Ikke desto mindre viser vores seneste rapport Trends and projections, at det ikke er urealistisk med et reduktionsmål på 55 % inden 2030. Med yderligere indsats og politikker kan Europa nå dette mål. Vores nye websted Climate and Energy in the EU indeholder nærmere oplysninger om de fremskridt, EU-medlemsstaterne har gjort hen imod deres mål for 2030.

Svære valg: Nøglen er social solidaritet

Vi lever stadig med de økonomiske konsekvenser af covid-19-krisen. Den pludselige opbremsning i mange økonomiske aktiviteter som følge af covid-19-relaterede nedlukninger, skabte arbejdsløshed eller underbeskæftigelse, nedsat produktion og lagde pres på de offentlige midler. Vi oplever i øjeblikket en uventet høj stigning i væksten efter den indledende økonomiske afmatning, men på samme tid også forstyrrelser i den globale handel.

Samtidig stiger energipriserne  forud for vinteren. Gaspriserne især nåede et rekordhøjt niveau — op til 10 gange højere end for et år siden. Mange europæiske lande er afhængige af naturgas, og prisstigningen har kunnet mærkes i mange husholdninger. Dette kan medføre øget anvendelse af mere forurenende brændstoffer som kul eller slet og ret energifattigdom. I en tid med lavere økonomisk aktivitet og dermed lavere skatteindtægter og højere offentlige udgifter til sundhed og arbejdsløse, kommer de offentlige finanser under yderligere pres, og det gør aldrig sådanne politiske beslutninger nemmere.

Skal det få os til at sænke ambitionsniveauet eller farten? Slet ikke.

For sen handling eller passivitet vil ikke få de udfordringer, vi står over for, til at forsvinde. Tværtimod vil enhver udsættelse sandsynligvis medføre højere social- og sundhedsudgifter på længere sigt. Ethvert fremskridt inden for klima- og miljøindsatsen kan til gengæld føre til konkrete gevinster. Renere luft har f.eks. bidraget til at redde hundredtusindvis af liv i Europa. Strengere retningslinjer fra Verdenssundhedsorganisationen ville kunne have bidraget til at undgå 170 000 for tidlige dødsfald i 2019. Nu kan vi på tilsvarende måde iværksætte en aktiv klimaindsats, samtidig med at vi håndterer de sociale omkostninger og hjælper dem, der er hårdest ramt.

Uanset hvor vanskelige de beslutninger måtte være, som vi skal træffe løbende i 2022, bør vi holde os på rette kurs mod det bæredygtighedsmål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt, og udmøntet i lovgivningspakker som "Fit for 55-pakken".

Nøglen er social solidaritet. Europa har allerede indført nogle finansieringsmekanismer for at hjælpe de berørte parter. Vi er nødt til at styrke det sociale element i vores indsats og håndtere de sociale uligheder, som den økonomiske omstilling kan medføre. Og jeg tror på, at vi sammen kan skabe en bedre fremtid for os alle.

Lad os bruge de kommende 12 måneder til at skrue op for vores ambition om at gøre 2022 til et år, der bygger på solidaritet, mod og håb. 

Leder offentliggjort i EEA's nyhedsbrev for december 2021