Plast, et voksende miljø- og klimaproblem: Hvordan kan Europa vende denne tendens?

Bevidstheden om, bekymringen for, og indsatsen i forhold til at bortskaffe plast bl.a. i havmiljøet er steget enormt i de seneste år. Alligevel er der mange andre og mindre kendte følgevirkninger af plast, herunder deres indvirkning på klimaet og nye udfordringer forbundet med covid-19 pandemien. Dette fremgår af EEA's rapport "Plast, den cirkulære økonomi og Europas miljø — et prioriteret indsatsområde".

Rapporten sætter fokus på plastproduktion, -forbrug og -handel, herunder de miljø- og klimamæssige virkninger af plast i løbet af deres livscyklus, og ser på overgangen til en cirkulær plastøkonomi ad tre veje, der involverer beslutningstagerne, industrien og forbrugerne.

"Udfordringerne ved plast skyldes i vid udstrækning, at vores produktions- og forbrugssystemer ikke er bæredygtige. Covid-19 pandemien og klimaforandringerne har øget offentlighedens opmærksomhed omkring den plastaffaldskrise, vi står over for. Det står klart, at den bedste løsning er at skifte til en fundamentalt bæredygtig og cirkulær plastøkonomi, hvor vi bruger plastmaterialer meget mere fornuftigt og bliver bedre til at genbruge og genanvende dem. Desuden bør produktion af plast af fornybare ressourcer  være udgangspunktet", udtalte Hans Bruyninckx, administrerende direktør for EEA.

Rapporten viser, at produktionen og anvendelsen af plast — og handelen med dem — er fortsat stigende. En tiltagende række EU-politikker og -initiativer er allerede iværksat for at tackle udfordringerne i forbindelse med plast og — navnlig — engangsplast. I 2018 fremlagde Europa-Kommissionen verdens første omfattende strategi for plast i en cirkulær økonomi, som fastlægger EU's tilgang til håndtering af udfordringerne i forbindelse med plast, efterfulgt af direktivet om engangsplastprodukter i 2019.

EEA's rapport peger på tre veje frem, herunder mere intelligent brug af plast, øget cirkularitet, og brug af fornybare ressourcer. Sammen kan disse bidrage til at sikre, at vi opnår et bæredygtigt og cirkulært plastsystem. Sideløbende med rapporten offentliggøres i dag to relaterede briefinger om plast og tekstiler og om fremme af cirkulære forretningsmodeller.

Covid-19 pandemien og plast

Coronaviruspandemien har medført ændringer i produktionen og forbruget af plast og den forbundne affaldshåndtering. Mundbind af plastmaterialer spiller en afgørende rolle i at begrænse spredningen af covid-19. Men den kraftige stigning i plastikaffald som følge af efterspørgslen efter mundbind og handsker samt ændringer i produktionen og anvendelsen af engangsplastprodukter såsom takeawaybeholdere og plastemballage til onlineindkøb kan på kort sigt udgøre en trussel mod EU's indsats for at begrænse plastforureningen og gå over til et mere bæredygtigt og cirkulært plastsystem.

Industriens plastproduktion bidrager til klimaforandringerne

Forbruget og produktionen af plast indebærer anvendelse af store mængder af fossile brændstoffer, hvilket har negative konsekvenser for miljøet og klimaet. Problemet bliver ikke bedre af, at den nuværende faldende økonomiske aktivitet medfører kraftige fald i de globale oliepriser, hvilket gør det betydeligt billigere for producenterne at fremstille plast af nyudvundne fossilbaserede materialer end at genanvende plast. Hvis produktionen og anvendelsen af plast fortsætter med at stige som forventet, vil plastindustrien tegne sig for 20 % af det globale olieforbrug i 2050 mod de nuværende 7 %.

Data fra EEA's drivhusgasopgørelser viser, at de årlige emissioner i forbindelse med plastproduktion i EU beløber sig til ca. 13,4 millioner ton CO₂ eller ca. 20 % af den kemiske industris emissioner i hele EU, fremgår det af rapporten. Den økonomiske levedygtighed af det europæiske og globale marked for genbrug af plast er i øjeblikket under betydeligt pres. En lavere markedsefterspørgsel efter genbrugt plast har også vanskeliggjort mange europæiske lokale myndigheders bestræbelser på at forvalte deres affaldspraksis på bæredygtig vis, og mindre hensigtsmæssig affaldsbehandling tages nu i brug for betydelige mængder plastaffald.

Figure: the environmental impacts across the life cycle of plastics

Source: EEA, 2020

Syntetiske tekstiler er et voksende problem

Tekstiler fremstillet af syntetiske fibre som polyester og nylon udgør en del af plastproblemet. Ifølge en særskilt EEA-briefing om plast i tekstiler, kasserer forbrugerne i EU ca. 5,8 mio. ton tekstiler om året — ca. 11 kg pr. person — hvoraf ca. to tredjedele består af syntetiske fibre. Ifølge data fra 2017 forbrugte de europæiske husholdninger ca. 13 mio. ton tekstilprodukter (beklædning, fodtøj og husholdningstekstiler). Plastbaserede tekstiler udgør ca. 60 % af beklædnings- og 70 % af husholdningstekstilerne. Fremme af bæredygtige fibervalg og kontrol med mikroplastemissioner samt forbedring af indsamling, genbrug og genanvendelse kan forbedre bæredygtigheden og cirkulariteten af syntetiske tekstiler i en cirkulær økonomi.

Cirkulære forretningsmodeller kan bidrage til at tackle den ikke bæredygtige produktion og forbrug af plast

Der er øget interesse og øgede muligheder for at ændre traditionelle forretningsmodeller for at gøre dem mere cirkulære og gøre det muligt at genbruge materialer og produkter, så de forbliver i økonomien så længe som muligt. En EEA-briefing, "Rammer for fremme af cirkulære forretningsmodeller i Europa", der også offentliggøres i dag, identificerer de foranstaltninger, der kan træffes for at implementere cirkulære forretningsmodeller med vellykket resultat. Den identificerer også katalysatorer, der kan skalere dem i et større omfang som led i den forventede overgang til en cirkulær økonomi. En sådan overgang vil kræve støttende politik, forbrugsændrende adfærd og øget uddannelse.