næste
forrige
emner
Interview – Arbejdet med at finde løsninger på klimaændringerne: Tilpasning spiller en vigtig rolle

Virkningerne af klimaændringerne, og hvordan vores samfund kan håndtere og forberede sig bedre på truslerne og risiciene for vores sundhed og trivsel, har i år været centrale arbejdsområder for EEA. Vi satte os ned med tre eksperter, Ine Vandecasteele, Aleksandra Kazmierczak og Eline Vanuytrecht, som har set specifikt på, hvordan vi kan forbedre vores tilpasning og opbygge modstandsdygtighed i byerne samt identificere nye klimasundhedsrisici i forbindelse med oversvømmelser, tørke og vandkvalitet.

Læs mere

Valg om kursen for Europa

Europas borgere er ved at vælge det nye Europa-Parlament og dermed sætte kursen for EU's politikker over de næste fem år. Vi spurgte Leena Ylä-Mononen, administrerende direktør for Det Europæiske Miljøagentur (EEA), om betydningen af dette valg og de kommende miljø- og klimaudfordringer.

Læs mere

Leder – Fra politiske ambitioner til miljø- og klimahandling i Europa

Miljøforringelserne og klimaændringerne påvirker os alle – vores sundhed, økonomi og samfund. For at tackle de voksende udfordringer og påvirkninger har Europa fastlagt ambitiøse politikker og mål. Et bestik af fremskridtene viser, at det er nødvendigt at implementere miljø- og klimapolitikkerne fuldt ud, gennemføre yderligere tiltag, når det er nødvendigt, og indarbejde miljø og klima i andre politikområder for at hjælpe EU frem mod sine mål. Den vigtigste forudsætning for hurtigere fremskridt er tilstrækkelig finansiering.

Læs mere

Klima, natur og mennesker: en fælles fremtid for vores klode

Aldrig har mere været på spil. Vores klode bliver varmere og mister arter i et skræmmende tempo. To globale konferencer har i løbet af de seneste to måneder bragt mennesker fra hele verden sammen omkring et fælles emne – klima og biodiversitet. Udfordringerne på begge områder peger på det samme problem: vores ikke-bæredygtige produktion og forbrug. Selvom de er komplicerede, er disse forhandlinger forudsætningen for global bevidsthed, konsensus og hurtig handling.

Læs mere

Interview – Producent-forbrugere og energikrisen: borgere bidrager til Europas energiomstilling

Hvad er "producent-forbrugere" inden for energiområdet, og hvilken rolle kan de spille med hensyn til at fremme anvendelsen af vedvarende energi i hele Europa? Vi har talt med energi- og miljøekspert ved EEA Javier Esparrago om, hvordan borgere, institutioner og virksomheder kan hjælpe med at tackle den aktuelle energikrise ved at blive producent-forbrugere, der både producerer og forbruger vedvarende energi. EEA offentliggjorde tidligere på måneden en rapport, som giver et overblik over, hvilken rolle producent-forbrugerne af vedvarende energi spiller, den tiltagende praksis inden for området som følge af bedre og billigere teknologi og politikker, der støtter den.

Læs mere

Solidaritet er vigtig for genopretningen efter covid-19 og for en bedre og bæredygtig fremtid

2021 var præget af covid-19-pandemien og konsekvenserne af klimaforandringerne. Europa står over for stigende energipriser og sundhedsproblemer, og genopretningen kræver, at der træffes svære beslutninger i 2022. Handler vi for sent og sænker ambitionerne, vil det sandsynligvis medføre højere sociale og økonomiske omkostninger i det lange løb. Det vigtigste er derfor, at vi håndterer de sociale uligheder ved overgangen til bæredygtighed for at sikre en bedre fremtid for os alle.

Læs mere

Bedre miljøpræstationer i organisationerne

Ud over at levere pålidelig information om vores miljø og klima arbejder Det Europæiske Miljøagentur (EEA) på at forbedre sine egne miljøpræstationer som organisation. Vi interviewede Melanie Sporer, som koordinerer EEA's indsats på dette område ved hjælp af EU's miljøledelses- og miljørevisionsordning (EMAS).

Læs mere

Overvejelser omkring ambitionerne om klimaneutralitet i Europa i disse Covid-19 tider

De europæiske lande gennemfører drastiske tiltag for at begrænse virkningen af Covid-19 på europæernes sundhed og økonomien. Sådanne kriser har tendens til at have umiddelbare og alvorlige virkninger på hele befolkninger og økonomien. I betragtning af Coronakrisens potentiale til at påvirke vigtige økonomiske sektorer, forventes den at reducere nogle af de økonomiske aktiviteters indvirkning på miljø og klima. Men store og pludselige chok med ekstremt høje omkostninger for samfundet er ikke den måde, hvorpå Den Europæiske Union har forpligtet sig til at omstille sin økonomi og opnå klimaneutralitet på inden 2050. Den europæiske grønne pagt og den nyligt foreslåede europæiske klimalov kræver i stedet en irreversibel og gradvis reduktion af emissionerne samtidig med, at der sikres en retfærdig overgang, hvor der ydes støtte til de berørte.

Læs mere

Realisering af bæredygtighed: nye EU-politikker giver en unik mulighed

Ursula von der Leyen, den nyvalgte formand for Europa-Kommissionen, har fastlagt sit teams politiske prioriteter for de kommende fem år. En europæisk grøn aftale om en mere ambitiøs indsats over for klima- og biodiversitetskriserne er det centrale punkt på hendes dagsorden. EU's politikker har længe tacklet miljøforringelser og klimaforandringer — med nogen succes og visse fiaskoer. Støttet af voksende krav om handling fra offentligheden giver denne nye politiske periode — med en ny Kommission og et nyt Europa-Parlament — en unik mulighed for at opskalere og fremskynde en grøn og fair omstilling af Europa.

Læs mere

Det Europæiske Miljøagentur: 25 års voksende viden understøtter europæisk miljøpolitik

Den Europæiske Union (EU) har nogle af de mest ambitiøse miljø- og klimamål i verden, som dækker en lang række politikområder, lige fra luftkvalitet, affald og vandkvalitet til energi og transport. På grundlag af data fra medlemsstaterne bidrager Det Europæiske Miljøagentur til at overvåge fremskridt og identificere de områder, hvor der er behov for en yderligere indsats. Siden agenturet blev oprettet for 25 år siden, har man udviklet sit data- og videnarbejde for at støtte udformningen af politik i Europa.

Læs mere

Elektriske køretøjer: Et intelligent valg for miljøet

Er elbiler bedre for vores klima og luftkvalitet end benzin- og dieselbiler? Vi satte os sammen med Andreas Unterstaller, Det Europæiske Miljøagenturs (EEA) transport- og miljøekspert for at diskutere fordele og ulemper ved elbiler, som er fokus for en ny EEA-rapport.

Læs mere

Klimaændringernes kompleksitet og vores respons

Klimaændringerne er en af vor tids største udfordringer. Deres virkninger mærkes over hele kloden og berører mennesker, natur og økonomi. Hvis vi vil afbøde klimaændringerne, må vi væsentligt mindske de globale emissioner af drivhusgasser. For at omsætte dette overordnede mål til konkrete tiltag må vi sætte os ind i et komplekst system og kæde emissionerne fra forskellige kilder sammen med de nationale og regionale virkninger, den globale styring og de potentielle sidegevinster. Det Europæiske Miljøagentur arbejder løbende på at styrke den viden, der behøves for at udforme effektive foranstaltninger på jorden.

Læs mere

Emissioner fra luftfart og skibsfart i søgelyset

Det Europæiske Miljøagentur (EEA) har for nylig offentliggjort sin årlige rapport om Transport- og miljørapporteringsmekanismen (TERM), som i år er fokuseret på luftfart og skibsfart. De to sektorer er hurtigt voksende, hvilket også har konsekvenser for miljøet, navnlig i form af emissioner. Vi bad Anke Lükewille, der er EEA-ekspert i luftforurening, om at forklare hovedpunkterne i årets TERM-rapport.

Læs mere

Renere luft til gavn for menneskets helbred og klimaforandringer

I de seneste årtier er luftkvaliteten i Europa blevet forbedret takket være lovgivning, teknologi og en udvikling væk fra kraftigt forurenende fossile brændsler i mange lande. Mange mennesker lider dog stadig under luftforureningen, navnlig i de større byer. Luftforureningen er et komplekst problem og kan derfor kun håndteres, hvis der gennemføres koordinerede tiltag på mange niveauer. Hvis borgerne skal inddrages, er det afgørende at informere dem rettidigt på en lettilgængelig måde. Det er netop formålet med luftkvalitetsindekset, som vi har iværksat for kort tid siden. En forbedret luftkvalitet er ikke kun til gavn for vores helbred, men kan også bidrage til at håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne.

Læs mere

Status for EU's indsats for at nå klima- og energimålene for 2020

Den Europæiske Union har forpligtet sig til arbejde for en række klima- og energimålsætninger, som skal reducere drivhusgasemissioner, forbedre energieffektivitet og sætte skub i brugen af vedvarende energikilder. Hvordan følger EEA med i EU-medlemsstaternes fremskridt i retning af disse mål? Vi har spurgt Melanie Sporer, EEA's ekspert i afbødning af konsekvenser af klimaforandringer og energi, om hun vil forklare, hvilken rolle EEA spiller i forbindelse med denne opgave. Hun forklarede også, hvordan den årlige udvikling er beskrevet i den seneste rapport om tendenser og fremskrivninger.

Læs mere

Klimafinansiering: vejen til et kulstoffattigt og klimaresistent Europa

Klimaet forandrer sig. Vi må reducere drivhusgasemissionerne for at bremse klimaforandringerne og samtidig træffe de foranstaltninger, der kan bidrage til at håndtere nuværende og fremtidige virkninger. Begge disse indsatsområder kræver en hidtil uset omlægning af investeringer. Det erkendte man på klimakonferencerne i Paris og for nylig i Marrakesh. Finanssektoren kan og vil bidrage til at støtte Europas omstilling til et kulstoffattigt og klimaresistent samfund.

Læs mere

Elbiler: Med kurs mod et bæredygtigt mobilitetssystem

Det moderne samfund beror på bevægeligheden af varer og personer, men vores nuværende transportsystemer har en negativ indvirkning på helbredet og miljøet. Vi har talt med Magdalena Jóźwicka, som er projektleder for en kommende rapport om elbiler, om miljøfordelene og ulemperne ved el som alternativ til de traditionelle brændstoffer til køretøjer.

Læs mere

Efter Paris – realisering af en lavemissionsøkonomi

I december sidste år i Paris satte verden sig et ambitiøst mål, nemlig at begrænse den globale gennemsnitstemperaturstigning til et godt stykke under 2 grader og samtidig begrænse stigningen til 1,5 grader over niveauerne fra før industrialiseringen. På G20-topmødet i starten af denne måned bekendtgjorde Kina og USA formelt deres hensigt om at tilslutte sig Paris-aftalen. Det er et stort skridt i den rigtige retning i de internationale bestræbelser på at reducere drivhusgasemissionerne og begrænse den globale opvarmning. De reduktionstilsagn, som de underskrivende lande hidtil har givet, er imidlertid ikke tilstrækkelige til at nå dette ambitiøse mål.

Læs mere

Bæredygtig forvaltning er nøglen til sunde skove i Europa

Skovene i Europa har en række vigtige funktioner: de sikrer ren luft, rent vand, naturlig lagring af kuldioxid, træ, mad og andre produkter. De er hjemsted for mange arter og habitater. Vi har talt med Annemarie Bastrup-Birk, skov- og miljøekspert i Det Europæiske Miljøagentur (EEA), om de udfordringer, Europas skove står over for.

Læs mere

Mere end varm luft - Det globale diplomati og ønsket om en efterfølger til Kyoto-protokollen

Hver vinter åbnes dørene til Tivoli i København for at markere starten på en forlænget juleperiode. I december i år vil de funklende lys i Tivoli formentlig blive sat i skyggen af COP 15 — det største globale møde om klimaændringer nogensinde – når tusinder af diplomater, politikere, forretningsfolk, miljøforkæmpere og klimaeksperter fra hele verden strømmer til Danmarks hovedstad.

Læs mere

Permalinks

Handlinger