Interview – Producent-forbrugere og energikrisen: borgere bidrager til Europas energiomstilling

Udtrykket producent-forbrugere er tilsyneladende et stigende fænomen i hele Europa. Hvad menes der nærmere bestemt med "producent-forbrug"?

Udtrykket "producent-forbrug" er meget bredt, og definitionerne overlapper ofte. I snæver forstand er producent-forbrugere enkeltpersoner, institutioner eller små virksomheder, der både producerer og forbruger energi. Vi udvider imidlertid begrebet til at omfatte alle, der aktivt bidrager til energisystemet, f.eks. ved at bidrage til at stabilisere nettet ved hjælp af batterier. Producent-forbrugere kan handle individuelt eller kollektivt, f.eks. i et energisamarbejde.

I EEA's nye rapport "Energy Prosumers in Europe — Citizen participation in the energy transition" ses der nærmere på denne nye praksis.

Hvad er de største fordele ved producent-forbrug sammenlignet med store vedvarende energianlæg? Og hvad er ulemperne?

Der er mange at vælge imellem. Jeg nævner bare tre af fordelene. For det første er producent-forbrugere normalt mindre udsat for høje energipriser, da de ofte selv producerer en del af den energi, de bruger. For det andet placeres mange producent-forbrugsinstallationer på taget, så der ikke kræves ekstra jord. For det tredje finansieres disse projekter som regel af husholdningerne, så det er en god måde at mobilisere private opsparinger på i energiomstillingen.

Der er også væsentlige ulemper. En af de største ulemper er, at producent-forbrugerprojekter ofte er mindre omkostningseffektive end store projekter, alene på grund af stordriftsfordelene. De høje startomkostninger ved visse producent-forbrugermodeller kritiseres også, da ikke alle har råd til det.

I sidste ende tror jeg, at det fremtidige energisystem vil blive mere decentraliseret med en blanding af store og små anlæg, der er forbundet via et fleksibelt intelligent net.

Hvor stor en indvirkning kan borgere, der er producent-forbrugere, have med hensyn til at mindske de negative virkninger af den aktuelle energikrise, navnlig energiregningerne?

Potentialet er enormt. En husholdning kan undertiden dække hele sit strømbehov gennem egenproduktion, navnlig i kombination med batterier og en varmepumpe. Mindre projekter kan normalt gennemføres relativt hurtigt i perioder med høje energipriser.

Faktisk har vi oplevet en enorm efterspørgsel efter solcelletagpaneler i de seneste måneder. Der er dog visse faktorer, der begrænser, hvor hurtigt producent-forbrugerprojekter kan gennemføres. F.eks. er der i øjeblikket forsyningsproblemer i forbindelse med solpaneler og komponenter hertil. Indhentning af tilladelse kan også medføre forsinkelser ligesom manglen på færdigheder. Og det er selvfølgelig ikke alle, der har et tag, der kan dækkes med paneler.

Er dette blot baseret på forbrugeres brug af solpaneler? Hvilke andre teknologier taler vi om?

Tagmonterede solcelleanlæg er den foretrukne teknologi. Men nogle kollektive producent-forbrugere investerer også i andre teknologier, såsom vind, små vandkraftværker eller fjernvarme.

Hvilke EU-politikker bidrager til at fremme producent-forbrug?

Det omarbejdede Direktiv om vedvarende energi og Direktivet om det indre marked for elektricitet har defineret forskellige producent-forbrugertyper og fastlagt detaljerede rettigheder og forpligtelser for hver enkelt. Men den største indsats for producent-forbrug kom i maj med den foreslåede REPowerEU-plan og initiativet om tagmonterede solcelleanlæg. Dette forslag omfatter en retlig forpligtelse til at installere solpaneler i nye bygninger og tilskynder landene til at mindske bureaukrati, skabe incitamenter og rådgive borgerne om, hvordan de kan blive producent-forbrugere. Det er virkelig et afgørende vendepunkt.

Hvor let kan man som energiforbruger blive producent-forbruger?

Det afhænger i høj grad af producent-forbrugermodellen, og dem er der mange af. F.eks. må personer, der ønsker at installere solpaneler på taget, forvente en betydelig investering i starten sammen med en vis planlægning, indhentning af tilladelse og nogle gange en venteliste på kvalificerede fagfolk.

Omvendt kan det være næsten lige så let at tilslutte sig et stort energisamarbejde som at skifte energileverandør. Det varierer meget, men at sænke disse adgangsbarrierer er afgørende for en hurtigere omstilling til producent-forbrug.

Hvad er de største udfordringer og hindringer for producent-forbrugere, og hvad kan regeringerne gøre?

En klar, stabil og veludviklet politisk ramme er afgørende. I nogle lande er producent-forbrug ikke korrekt indarbejdet i de nationale love og bestemmelser, hvilket skaber usikkerhed for potentielle producent-forbrugere. Adgang til finansiering og manglende information er også ofte en hindring. De nationale eller regionale myndigheder kan oprette centrale kontaktpunkter, hvor borgerne kan få oplysninger om de tekniske og lovgivningsmæssige aspekter samt om mulighederne for økonomisk støtte. Regeringerne bør også afhjælpe manglen på færdigheder og tilpasse erhvervsuddannelserne til markedets behov.

Hvilket yderligere arbejde gør EEA på dette område?

Vi er i EEA netop ved at lægge sidste hånd på en briefing, som er en kort onlinevurdering, vi vil offentliggøre i de kommende måneder, om producent-forbrugere og byer. Den giver en analyse af de specifikke faktorer, der påvirker producent-forbrugere i byområderne, og hvordan kommunerne kan støtte dem.

Javier Esparrago

Ekspert i miljø og sundhed, EEA

Interview offentliggjort i EEA's nyhedsbrev, nr. 03/2022