Klima, natur og mennesker: en fælles fremtid for vores klode

Her ved årets udgang har hele verden fokuseret på ét budskab – vi må handle nu for at tackle klimaændringerne og standse og vende biodiversitetstabet.

Ved globale klimaforhandlinger, ofte kaldet  klima-COP'er (partskonferencer), samles repræsentanter for lande fra hele verden for at drøfte og enes om en række klimaændringsrelaterede spørgsmål, herunder afbødning – reduktion af de globale emissioner, tilpasning – hjælp til landene til at forberede sig på et stigende antal negative virkninger af klimaændringer, og finansiering – hvem der betaler for hvad.

Konkret samler klima-COP'er ca. 30 000 – 40 000 registrerede deltagere, herunder ledere fra over 100 lande og titusindvis af delegerede og observatører (f.eks. repræsentanter for civilsamfundet og unge) og tusindvis af journalister. Forhandlingerne på COP'erne er altid intense – og munder altid ud i et kompromis. Ikke desto mindre bidrager disse drøftelser til at udstikke en global vision og kurs, hvor alle lande og forskellige interessenter, herunder unge og oprindelige samfund, har en stemme og kan nå ud til et globalt publikum.

Fra COP26 til COP27: et skridt fremad?

Klima-COP'en afholdt i Glasgow i 2021 (COP26) sigtede oprindeligt mod at fastholde målsætningen om nul emissioner senest i 2050 og temperaturstigninger på ikke over 1,5 grader – som oprindeligt formuleret i Parisaftalen i forbindelse med COP21 i 2015. For at opfylde denne målsætning blev landene bl.a. enige om en række beslutninger og tiltag, der bygger på Parisaftalen.

Glasgowpagten, der blev indgået på COP26, understregede krisens omfang og opfordrede til en intensiveret indsats, nedfasning af kulkraft og udfasning af "ineffektive" subsidier til fossile brændstoffer. Pagten opfordrede også til øget støtte til tilpasning – og øget fokus på tab og skader på den følgende konference. Der blev opnået enighed på COP26 om andre aftaler og erklæringer om skove, metan, biler og privat finansiering. Trods begrænsninger og kompromisløsninger var fremskridtene i forhandlingerne til at tage og føle på, og målet om maks. 1,5 grader blev fastholdt.

Et år senere blev COP27 i Sharm el-Sheikh, Egypten, afholdt i november i en helt anden atmosfære og global kontekst. Den fandt sted på baggrund af krigen i Ukraine, høje energipriser, ringe energiforsyningssikkerhed, høje inflationsrater med konsekvenser for EU's borgere, der knap havde rejst sig efter pandemien, en skrøbelig økonomi og klimaændringernes katastrofale virkninger.

Den globale optimisme, der herskede i Glasgow, var ikke at spore i Sharm el-Sheikh. Mange, herunder Europa-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, konkluderede, at behovet for en hurtig og drastisk reduktion af drivhusgasemissionerne ikke modsvares af konkrete foranstaltninger og tilsagn fra landene på COP27. Med hans ord "står vi over for et moralsk dilemma. Fordi denne aftale ikke er tilstrækkelig til at afbøde virkningerne".

Samtidig blev landene enige om at oprette en ny fond for at hjælpe de mest sårbare lande, der er ramt af tab og skader som følge af klimaændringerne. Spørgsmålet om, hvem der skal betale, og hvor meget, hvem der skal have støtte, og hvem der træffer beslutningerne, er endnu åbent. På trods af den nuværende situation gentog Timmermans EU's standpunkt og tilsagn om at nå sine klima- og miljømål og fortsat yde støtte til de mest sårbare. Den nuværende situation understreger vigtigheden af en hurtig og resolut klimaindsats.

COP15 om biodiversitet: Hvad er på spil?

Repræsentanter fra hele verden mødtes igen i december, denne gang i Montreal, Canada, for at nå til enighed om en global indsats for at beskytte naturen. Verden mister sin biologiske mangfoldighed i et alarmerende tempo. Og det bliver kun værre. Omkring én million arter er i øjeblikket udryddelsestruede, og for mange økosystemer, der er livsvigtige for vores klode og trivsel, er skaden noget nær uoprettelig. For nuværende og kommende generationer er vi nødt til hurtigst muligt at standse og vende biodiversitetstabet og genoprette naturområder rundt om i verden og i Europa.

Den nuværende biodiversitets-COP – COP15 (den 15. partskonference under biodiversitetskonventionen) – har til formål at skabe en global biodiversitetsramme efter 2020. Rammen fastsætter 21 mål, herunder målet om at beskytte 30 % af vores klode inden 2030. Den anerkender også behovet for en hurtig global indsats og nødvendigheden af at ændre vores økonomiske, sociale og finansielle modeller for at standse og vende de nuværende tendenser.

Indsatsen omfatter navnlig beskyttelse og genopretning af flere land- og havområder og tackling af ikke-bæredygtige aktiviteter i nøglesektorer såsom landbrug, skovbrug og fiskeri.

Om det lykkes os at vende tendenserne, afhænger af, hvad vi gør på det praktiske niveau. F.eks. skal de beskyttede 30 % omfatte globale hotspotområder for biodiversitet. Hvordan vi beskytter disse områder, er også vigtigt. Beskyttelsesordningerne skal give naturen fred til at komme sig. Disse områder kan også vise sig at være vores vigtigste medspiller med hensyn til at reducere drivhusgasserne i atmosfæren ved at fungere som kulstofdræn og med hensyn til at håndtere de negative virkninger af klimaændringerne.

Håndtering af vores ressourceforbrug

Uanset om det er på klima-COP'en eller biodiversitets-COP'en, drøfter vi de samme problemer og de samme løsninger. Klimaændringer og tab af biodiversitet er begge symptomer på den samme lidelse.

I Europa og resten af verden forbruger vi flere ressourcer, end vores klode råder over. Måden, hvorpå vi frembringer vores varer og tjenesteydelser, forårsager klimaændringer og nedbryder naturen. De seneste kriser har også kastet lys over eksisterende og desværre voksende uligheder med hensyn til gevinsterne på den ene side og de sundhedsmæssige virkninger, klimasårbarheder og indkomstmuligheder på den anden.

I dag kan omkostningerne ved klimaændringer og miljøforringelse påvirke nogle mere end andre. Men ingen af os går fri, og på lang sigt vil denne påvirkning tage til, medmindre vi bruger dette afgørende årti til at vende de nuværende tendenser. Budskabet på disse COP'er er, at vi alle bør satse højt og udvise solidaritet med alt liv på jorden.

En anden fremtid er mulig. Vi kan tilpasse og indføre nye vaner, opbygge nye systemer. Sammen kan vi skabe en ny narrativ for vores klode, hvor vi alle nyder godt af en sundere natur og et stabilt klima, og hvor det er lykkedes os at minimere risiciene og virkningerne. I 2030 kan vi være et skridt tættere på denne fremtid.