Solidaritet i Europa i en tid med krig

Det russiske militærs uprovokerede og uberettigede aggression mod Ukraine går nu ind i sin 3. uge, og hver eneste dag medfører den nye tab og ødelæggelser. Vi er vidne til en menneskelig tragedie, hvor soldater og civile mister livet, og millioner af mødre og børn søger tilflugt i nabolandene. Mange af dem, der bliver tilbage, og som indtil for to uger siden havde en almindelig hverdag, har nu meldt sig frivilligt til Ukraines væbnede styrker. For blot nogle måneder siden var der ikke mange, der ville have kunnet forestille sig denne hurtige udvikling.

Mange krige har udspillet sig på det europæiske kontinent. De europæiske lande begyndte netop at samarbejde inden for en lang række politikområder, blandt andet energi, for at forhindre risikoen for fremtidige krige og for at skabe varig fred på kontinentet. Den Europæiske Union blev først og fremmest oprettet med dette mål for øje, hvilket mange af os måske har glemt eller taget for givet indtil den seneste tids begivenheder. I dag omfatter det europæiske samarbejde en bred vifte af politikområder, lige fra humanitær bistand og handel til miljø og landbrug, og dette i en politisk kontekst med fred i mere end syv årtier.

Solidaritet inden for EU og med ukrainerne

I lyset af den aktuelle krise er det denne vilje og forpligtelse til at arbejde sammen, der gjorde det muligt for Den Europæiske Union og dens 27 medlemsstater at stå sammen og tale med én stemme, yde fælles støtte til flygtninge og samtidig pålægge Rusland økonomiske sanktioner. Denne solidaritet inden for EU og med ukrainerne blev yderligere forstærket af de europæiske ledere i sidste uge under Det Europæiske Råds møde i Versailles i Frankrig.

Ud over at yde støtte til tilstrømmende ukrainske flygtninge er et af de spørgsmål, der skal håndteres i EU, fortsat den nuværende afhængighed af fossile brændstoffer fra Rusland. Rusland er fortsat den største energileverandør for nogle EU-medlemsstater, hvilket gør dem særligt sårbare. De globale energipriser var begyndt at stige længe før den russiske krig, men siden da er de blevet endnu højere og mere ustabile. En reduktion af importen fra Rusland vil med sikkerhed presse energipriserne op på kort sigt.

EU's ledere anmodede Europa-Kommissionen om at foreslå en RePowerEU -plan for at gøre EU uafhængig af russisk olie, kul og gas i god tid inden 2030 og samtidig mindske konsekvenserne af stigende energipriser og fremskynde omstillingen til ren energi. Det er nødvendigt, at planen fokuserer mere på energieffektivitet og bedre sammenkobling af energinet og elnet. Europa-Kommissionen vil også inden udgangen af denne måned skulle fremlægge en plan for at sikre forsyningssikkerheden på kort og mellemlang sigt i den kommende vinter.

Den europæiske grønne pagt og Den europæiske klimalov har allerede sat kursen for EU mod klimaneutralitet i 2050 med ambitiøse milepæle, herunder en emissionsreduktion på mindst 55 % senest i 2030. I lyset af den seneste udvikling er det klart, at EU bliver nødt til at træffe endnu mere ambitiøse foranstaltninger. Det indebærer ikke nødvendigvis en afvigelse fra den overordnede kurs. Snarere tværtimod. At reducere afhængigheden af fossile brændstoffer kan anspore os til at fremskynde energiomstillingen.

Uoprettelige og uerstattelige tab

Krig medfører umiddelbare ødelæggelser og tab. De tab, denne krig medfører, kan ikke alene gøres op i tab af menneskeliv eller ejendom. De berørte mister deres kære, familie og venner, som aldrig kan erstattes. De mister også følelsen af at have et trygt hjem og tilliden til andre, hvilket kan være svært at råde bod på. Det, der ødelægges i løbet af få sekunder, kan tage årtier at bygge op igen.

Krig har også varige konsekvenser for miljøet. Afhængigt af omfanget af de ødelæggelser, som krig forårsager, og de former for våben, der anvendes, kan giftige kemikalier ophobes i vandet, jorden og luften i årtier, hvilket kan være skadeligt for menneskers helbred, levesteder og dyrearter. Ud over at det fører til forurening, skrot, affald og ødelæggelse af økosystemer er krig og den efterfølgende genopbygning meget ressourcekrævende, hvilket fører til øget pres på og efterspørgsel efter energi og byggematerialer.

Krigen vil sandsynligvis også påvirke det globale udbud af hvede, hvilket igen kan presse de globale fødevarepriser op og forårsage knaphed i nogle regioner. Uanset årsagen påvirker disse chok og kriser visse mennesker og regioner mere end andre. Det er vores pligt og i overensstemmelse med vores europæiske værdier at udvise solidaritet med dem, der har brug for vores hjælp.

Mine tanker går til alle de ukrainere, der er berørt af denne krise. Jeg kan kun håbe på en hurtig og fredelig afslutning på denne aggression uden yderligere tab.