Pressemeddelelse - København, mandag den 3. juli 2006

Europas kystlinje nærmer sig det miljømæssige punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage

En vurdering af påvirkningerne nu, hvor millioner begiver sig på deres årlige ture til havet

Europas unikke kystmiljø er under stadigt større pres som følge af sin egen popularitet ifølge en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der offentliggøres i København i dag.

I 'The changing face of Europe's coastal areas' (De europæiske kystområders ændrede udseende) advares der mod, at en hurtig acceleration i udnyttelsen af kystområder, for det meste drevet af fritids- og turistindustrien, truer med at ødelægge den skrøbelige balance i økosystemerne.

Ca. to tredjedele af Europas vådområder (som for det meste er kystområder) er gået tabt siden begyndelsen af det 20. århundrede. Udstykningen langs Middelhavet har skabt 'Middelhavsmuren', hvor over 50 % af kysten er domineret af beton, siges det i rapporten.

"Vore kystlinjer er de rigeste økosystemer hvad angår antal planter og dyr og plantesorter og dyrearter. Kysterne fungerer også som økonomiske indfaldsveje til Europa. De er en del af netværket i mange samfund og er afgørende for vores livskvalitet", sagde professor Jacqueline McGlade, EEA's administrerende direktør.

"For at beskytte vores kystområder er vi nødt til at værdsætte dem, ikke som legepladser eller transportveje med ubegrænset bygge-, bolig-, fritids- og skibsfartspotentiale, men som skrøbelige systemer, der ligger til grund for landskaber og adspredelsesmuligheder i kernen af mange samfund," sagde professor McGlade.

Befolkningstætheden langs Europas kyster er højere og vokser fortsat hurtigere end befolkningstætheden inde i landet, siges det i rapporten. Mellem 1990 og 2000 forøgedes de kunstige overflader (primært veje og bygninger) i kystzonerne i næsten alle europæiske lande.

Den hurtigste udvikling forekom i Portugal (en forøgelse på 34 % over ti år), Irland (27 %) og Spanien (18 %) efterfulgt af Frankrig, Italien og Grækenland. Den mest berørte regionale kyst er det vestlige Middelhav. Økonomisk omstrukturering, hvoraf en stor del er fremhjulpet af EU-støtte, har været en styrende faktor for infrastrukturprojekter, hvilket dernæst har medført, at boligbyggeriet har bredt sig.

Klimaændringer, en aldrende og mere velhavende befolkning, øget fritid og billigere rejsemuligheder medvirker alle til at øge belastningen og fører til en krise for Europas kystlinje, siges det i rapporten.

"Tænk bare på den infrastruktur, som kræves for at få en familie fra Nordeuropa til en strand i Spanien: transportsystemer og --tilskud, pasaftaler og finansiering, for nu blot at nævne nogle få. Tænk også på indvirkningen på slutdestinationen. Som turister kan vi bidrage til de lokale indtægter og den lokale beskæftigelse, men vi medfører også forurening og forringelse af økosystemerne i de områder, der kun nyder beskeden politisk beskyttelse, og som er dårligt rustet til at modstå en så intens udnyttelse. Selv om påvirkningen kan være lokal, skal der udøves politisk pres og findes løsninger på paneuropæisk plan", sagde professor McGlade.

Trods denne udfordrende situation byder der sig nye muligheder for at løse kystproblemerne på en mere holistisk måde, der anskuer vore kystlinjer som mosaikker af floder og deres afvandingsområder, kystzoner og havregioner. Den igangværende gennemførelse af 'integreret kystzoneforvaltning' (ICZM), som blev taget op til fornyet undersøgelse af Europa-Kommissionen i 2006, hilses velkommen, siges det i rapporten.

"Der er en lang tradition for politiske initiativer med sigte på at beskytte Europas kystlinje, men disse er aldrig blevet gennemført på en integreret måde. ICZM inddrager alle berørte parter og indtager et langsigtet syn på kystzonen i et forsøg på at afbalancere behovene for udvikling med beskyttelsen af de selv samme ressourcer, som understøtter erhvervslivet i kystområderne. Den tager også hensyn til befolkningens bekymringer over det forringede miljø og den europæiske kystlinjes socioøkonomiske og kulturelle tilstand", sagde professor McGlade.

Bemærkninger til redaktøren:

Følg dette link til EEA's websted for at se rapporten i sin helhed: http://reports.eea.europa.eu/eea_report_2006_6/en

Besøg vores websted for at få mere at vide om EEA: http://www.eea.europa.eu

Faktaboks om Europas kyst

• 80 % af havforureningen kommer fra landbaserede menneskelige aktiviteter.
• Befolkningstætheden er højere ved kysten end inde i landet. For Europa som helhed er befolkningstætheden i kystregionerne (NUTS3) gennemsnitlig 10 % højere end inde i landet. I visse lande kan dette tal dog ligge over 50 %. Der er mange regioner, hvor kystbefolkningstætheden er mindst fem gange større end den europæiske gennemsnitstæthed.
• Kunstige overflader bredte sig med 190 km2 om året mellem 1990--2000. Som følge af, at ændringerne i overfladedækket er uoprettelige, dvs. fra naturligt dække til bymæssig bebyggelse og infrastrukturudvikling, betragtes disse ændringer som en af hovedtruslerne mod bæredygtigheden i kystzonerne. 61 % af det samlede areal, som blev overtaget af kunstige overflader, skyldtes boligbyggeri, tjenesteydelser og fritid.
• Antallet af indtrængende arter i Europas have øgedes væsentligt mellem 1960'erne og 1980'erne, især i Middelhavet. Det er vanskeligt og bekosteligt at holde disses påvirkning af de oprindelige kystøkosystemer under kontrol. Vandmanden Mnemiopsis leydyi er et almindeligt eksempel. Der opstod en eksplosiv vækst i bestanden af disse, efter at de var ankommet i skibenes ballastvand i slutningen af 1980'erne. Dette forårsagede ødelæggelser i Sortehavets fiskebestande, østersbestande og endog den oprindelige bestand af vandmænd (EEA, 2005b). Vandmanden fandt endog vej til Det indenlandske Kaspiske Hav og forårsagede alvorlige forandringer af hele økosystemet (Karpinsky et al., 2005).
• Temperaturen på havoverfladen er som helhed steget med 0,6 °C i gennemsnit siden slutningen af det 19. århundrede. Resultatet af opvarmningen af havoverfladen er omfordeling og tab af havorganismer og en højere forekomst af tilfælde med unormal og toksisk fytoplanktonopblomstring.