Støjforurening er et stort problem for både menneskers sundhed og miljøet

Hvad er de væsentligste konklusioner i Miljøagenturets anden rapport om ekstern støj?

Rapporten viser, at ekstern støj, og navnlig vejtrafikstøj, fortsat er et stort miljøproblem, der påvirker sundheden og trivslen for millioner af mennesker i Europa. Tyve procent af Europas befolkning er udsat for langsigtede støjniveauer, som er skadelige for deres helbred. Det svarer til mere end 100 millioner mennesker i Europa. Dataene tyder også på, at de politiske målsætninger for ekstern støj ikke er nået. Vores prognoser viser faktisk, at det på grund af byvækst og øget mobilitetsefterspørgsel er usandsynligt, at antallet af personer, der udsættes for støj, vil falde betydeligt i fremtiden.

Hvad er de specifikke indvirkninger på sundheden? Hvor stort er problemet med støjforurening i forhold til f.eks. luftforurening?

Langvarig eksponering for støj kan påvirke sundheden og f.eks. medføre gener, søvnforstyrrelser, negative virkninger på hjerte-kar-systemet og fordøjelsen samt kognitiv svækkelse hos børn. På baggrund af de aktuelle data vurderer vi, at ekstern støj er medvirkende til 48 000 nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom om året og 12 000 for tidlige dødsfald. Det skønnes endvidere, at 22 millioner mennesker konstant udsættes for store gener, og at 6,5 millioner mennesker lider af kroniske søvnforstyrrelser. Vi anslår, at 12 500 skolebørn har læsevanskeligheder på grund af flystøj.

Mange er ikke klar over, at støjforurening er et stort problem, der påvirker menneskers — og derfor også deres egen — sundhed. Luftforurening er naturligvis forbundet med mange flere for tidlige dødsfald end støj, men støj har tilsyneladende en større indvirkning på indikatorer for livskvalitet og psykisk sundhed. Faktisk er støj ifølge visse resultater fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) den næststørste miljømæssige årsag til sundhedsproblemer, lige efter luftforurening (partikler).

Rapporten påpeger også problemer med gennemførelsen af EU's direktiv om ekstern støj. Hvad er det for nogle problemer?

I nogle lande mangler der stadig en stor procentdel data med hensyn til støjkort og handlingsplaner. Støjproblemerne kan ikke vurderes og håndteres korrekt, hvis ikke lande, regioner og byer udarbejder de støjkort og handlingsplaner, der kræves i direktivet.

Hvad gør Miljøagenturet for at sikre, at de politiske beslutningstagere og offentligheden er opmærksomme på ekstern støjforurening?

Miljøagenturet har ansvaret for at indsamle alle de oplysninger, som landene indsender i henhold til direktivet om ekstern støj. Den nuværende viden om støjkilder og befolkningens eksponering i Europa bygger i vid udstrækning på denne database. På baggrund af disse data udarbejder vi en række rapporter og vurderinger, som hjælper os med at følge de fremskridt, der gøres for at nå støjforureningsmålene, og de kan også danne grundlag for fremtidige miljøhandlingsprogrammer. Ud over den nye rapport om ekstern støj i Europa findes der også en række tidligere rapporter fra Miljøagenturet om støj, f.eks. "Quiet areas in Europe — The environment unaffected by noise pollution" (2016) og "Unequal exposure and unequal impacts: Social vulnerability to air pollution, noise and extreme temperatures in Europe" (2018). Man kan også tjekke oplysningerne om støjforurening i Miljøagenturets støjviser eller de landespecifikke faktablade om støj.

Hvad mere gør EU for at afhjælpe problemet?

Lande, regioner og byer træffer en række forskellige foranstaltninger for at afhjælpe støjproblemerne. Det omfatter f.eks. støjdæmpende asfalt på vejene, støjsvage dæk på offentlige befordringsmidler, mere infrastruktur til elbiler i byerne, fremme af aktiv transport som at gå og cykle, omlæggelse af gader til fodgængerzoner osv. En lang række byer og regioner har også anlagt såkaldte rolige områder, hvor man kan undslippe bystøjen. Det er oftest grønne områder, såsom parker eller naturreservater.

Mange af disse foranstaltninger har også vist sig at bidrage til at mindske luftforureningen. Vi kan se, at en måde til både at øge virkningen af de støjdæmpende foranstaltninger og optimere omkostningerne og indsatsen kunne være at udarbejde kombinerede strategier til at dæmpe støjen og sænke luftforureningen fra trafikken. Hvis der ikke træffes støjforanstaltninger for at løse støjproblemerne, er det på grund af byvæksten og det stigende behov for mobilitet usandsynligt, at antallet af personer, der udsættes for støj, vil falde mærkbart i fremtiden. Det er mere sandsynligt, at der kan opnås en betydelig reduktion af personer, der udsættes for skadelige støjniveauer, ved at anvende ikke blot enkeltstående foranstaltninger, men en kombination af forskellige foranstaltninger, herunder teknologiske forbedringer, ambitiøse støjpolitikker, bedre by- og infrastrukturplanlægning samt ændringer i folks adfærd.