Industri

Skift sprog

Webside Sidst ændret 05/05 2022

6 min read

Topics: Industri

I løbet af de seneste tiår er den europæiske industris miljøpræstationer blevet bedre. Ændringerne skyldes blandt andet strengere miljøregler, bedre energieffektivitet, en generel tendens til udfasning af visse tunge og mere forurenedne produktionstyper i Europa, og virksomhedernes deltagelse i frivillige ordninger, der mindsker deres miljøpåvirkning. Trods disse forbedringer er industrien fortsat ansvarlig for en væsentlig miljøbelastning i form af den forurening og det affald, sektoren skaber.

Industri

Menu

Europas industrisektorer tilfører mange vigtige økonomiske og samfundsmæssige fordele: De frembringer varer og produkter og skaber beskæftigelse og skatteindtægter. Europas største industrianlæg tegner sig imidlertid for en væsentlig del af den samlede udledning af luftforurenende stoffer og drivhusgasser ud over andre vigtige miljøpåvirkninger, herunder udledning af forurenende stoffer til vand og jord, affaldsproduktion og energiforbrug.

EU-politikker

Industri er en central del af Europas økonomi, men er også en kilde til forurening. Miljølovgivningen har i mange år begrænset de skadelige virkninger af denne forurening for folkesundheden og miljøet. Følgende aktuelle EU-politikker anvendes til at begrænse industriforurening:

Ddirektivet om industrielle emissioner definerer ca. 50 000 store industrianlægs forpligtelser til at undgå eller minimere forurenende emissioner til atmosfæren, vandet og jorden. Disse anlæg forpligtes ligeledes til at mindske deres affald. For visse aktiviteter, dvs. store fyringsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg, aktiviteter med brug af opløsningsmidler og fremstilling af titandioxid, er der i direktivet fastlagt grænseværdier gældende for hele EU for udledning af visse forurenende stoffer.
Direktivet om mellemstore fyringsanlæg vil fra 2018 regulere udledningen af svovldioxid (SO₂), nitrogenoxider (NO_X) og støv fra forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mindst 1 MW og mindre end 50 MW.
Rammedirektivet om miljøvenligt design indeholder regler for forbedring af energieffektiviteten af produkter såsom husholdningsapparater, informations- og kommunikationsteknologi eller elementer til byggeri.
Det europæiske emissionshandelssystem reducerer drivhusgasemissionerne fra over 12 000 kraftværker og industrianlæg i 31 lande samt fra flytrafikken. Emissionshandelssystemet dækker ca. 45 % af EU's drivhusgasemissioner.
Vandrammedirektivet foreskriver, at medlemsstaterne gradvist skal reducere vandforureningen fra en gruppe forurenende stoffer defineret som "prioriterede stoffer". Det foreskriver endvidere, at medlemsstaterne skal standse eller udfase emissioner, udledninger og tab af farligere forurenende stoffer defineret som "prioriterede farlige stoffer".
Byspildevandsdirektivet beskytter miljøet mod skadelige virkninger af emissioner fra byspildevand og visse andre industrisektorer.

Offentlighedens adgang til information om forurening fra industrien er blevet betydeligt bedre de seneste årtier. Især det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) rummer information om forurenende emissioner og overførsler fra større industriaktiviteter. Det indeholder årlige oplysninger fra over 30 000 industrianlæg i 33 europæiske lande om de udledte mængder af forurenende stoffer til luft, vand og jord samt overførsler fra virksomhedernes område af affald og forurenende stoffer i spildevand.

Bæredygtighedsinitiativer

Der er desuden blevet indført bæredygtighedskriterier, med henblik på mindskelse af industriens miljøpåvirkninger. Eksempler på sådanne tiltag i industrien er den udbredte indførelse af miljøledelsespraksis gennem EU's ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og ISO14001.

Frivillige tiltag indenfor virksomhedernes sociale ansvar blev indført for at opfylde samfundsmæssige og miljømæssige målsætninger ud over det, som loven kræver. Som eksempel kan nævnes den kemiske industris program for ansvarlig omhu ("Responsible Care"), det globale e-bæredygtighedsinitiativ (Global e-Sustainability Initiative, GeSI), og "Materials Stewardship Policy" (materialeforvaltningspolitik), som Det Internationale Råd for Minedrift og Metal har lanceret, samt erhvervsnetværket "CSR Europe".

På politisk plan vedtog Europa-Kommissionen en strategi for virksomheders sociale ansvar, og på internationalt plan giver ISO 26000-standarden om social ansvarlighed vejledning i, hvordan virksomheder og organisationer drives på socialt ansvarlig vis.

EEA's aktiviteter

Det Europæiske Miljøagentur (EEA) støtter gennemførelsen og evalueringen af EU's politikker for industriforurening. Agenturet støtter ligeledes udformningen af langsigtede strategier til begrænsning af sektorens virkning på miljø og sundhed.

Oplysninger om industrielle emissioner

Miljøagenturet støtter EU i udformningen af langsigtede strategier til mindskelse af industriens pres på miljøet ved at forsyne politikerne med evalueringer og information. Blandt vores kerneaktiviteter og -produkter kan nævnes tilgængeliggørelse af data, der rapporteres af de europæiske lande som led i deres rapporteringsforpligtelser i henhold til EU-retten.

De to vigtigste rapporteringsforpligtelser, der vedrører industrivirksomheder og industriforurening, er opgørelser over oplysninger om emissioner fra store fyringsanlæg (LCP) og oplysninger, der indgår i det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Industrivirksomheder indberetter også om andre miljøfaktorer, bl.a. om emissioner af drivhusgasser, affaldsdannelse eller ressourceforbrug.

Miljøagenturet støtter EU i udformningen af initiativer til mere strømlinet rapportering af industrielle emissioner. Heri indgår initiativer til harmonisering og forenkling af rapporteringen af industrielle oplysninger for medlemsstater og virksomheder på tværs af EU-retlige områder.

Vurderinger og rapporter

Miljøagenturet udgiver en lang række evalueringsrapporter om miljøpåvirkningerne fra Europas industrisektor. Dette omfatter bidrag til Miljøagenturets såkaldte SOER-rapport "Europas miljø – tilstand og fremtidsudsigter", der udkommer hvert femte år, samt til specifikke rapporter.

Miljøagenturet er ved at udarbejde en række indikatorer for industriforurening. Agenturet udarbejder også landeprofiler for at beskrive situationen i medlemslandene.

Ud fra de foreliggende datakilder, dvs. det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer, belyser Miljøagenturet hvert år specifikke spørgsmål med en række briefinger om forurening fra industrien.

Fremtidsudsigter

En omlægning til en grønnere industrisektor i Europa kræver en integreret tilgang, som styrker kontrollen med forurening ved kilden, og giver incitamenter til at ændre driftspraksis og indføre nye innovative teknologier.

Politikerne prioriterer det højt at forbedre Europas videnbase om industriforurening. I overensstemmelse med Århus-konventionen er der i det syvende miljøhandlingsprogram fastsat en målsætning om at oplyse mere bredt og effektivt om gennemførelsen af lovgivningen om forureningsbekæmpelse. Direktivet om industrielle emissioner kræver, at medlemsstaterne fremsender bedre konsoliderede informationer om industrianlæg.

Den fulde gennemførelse af en skærpet lovgivning vil bidrage til bedre kontrol med industriens emissioner.

Direktivet om industrielle emissioner vil sikre strengere kontrol med, hvordan industrien kan drive virksomhed, end det tidligere IPPC-direktiv (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening). Disse kontroller vil blive baseret dels på princippet om bedste tilgængelige teknik (BAT), der dækker en bredere vifte af industrielle aktiviteter end IPPC-direktivet, dels på gennemførelsen af emissionsgrænseværdierne i direktivet om industrielle emissioner, især værdierne for store fyringsanlæg, som er strengere end dem, der er fastsat i direktivet om store fyringsanlæg (2001/80/EF).
Direktivet om mellemstore fyringsanlæg vil sikre betydelige årlige nedbringelser af emissionerne af de primære luftforurenende stoffer SO₂, NO_X og PM.

Med hensyn til drivhusgasemissionerne blev det europæiske emissionshandelssystem udformet som et centralt redskab til fremme af indførelsen af lavemissionsteknologi i industrisektoren. I 2020 vil mængden af emissioner fra sektorer, der er omfattet af emissionshandelssystemet, være 21 % lavere end i 2005. Inden 2030 skulle de være 43 % lavere i henhold til konklusionerne fra Det Europæiske Råd af oktober 2014.

På længere sigt skitseres det i Kommissionens køreplan til et ressourceeffektivt Europa, hvordan Europas økonomi kan blive bæredygtig inden 2050. Heri foreslås måder til at øge ressourceproduktiviteten og afkoble væksten fra ressourcebruget og samtidig undgå afhængighed af en bestemt teknologi, og der anvises en vej til nedbringelse af drivhusgasemissionerne til 80 % under 1990-niveauet inden 2050. Pakken om cirkulær økonomi indeholder et handlingsprogram med foranstaltninger til at dække hele cyklussen fra produktion og forbrug til affaldshåndtering og markedet for sekundære råstoffer. Yderligere oplysninger findes på EEA’s website under "Ressourceeffektivitet og affald ".