Interview – Hvilken rolle spiller biomasse for Europas ambitioner om bæredygtighed?

Hvad er biomasse, og hvorfor er det vigtigt for miljø- og klimamålene?

Biomasse er et begreb, der anvendes i mange forskellige sammenhænge. I vores seneste rapport betegnes biomasse som alle former for vegetation, der danner økosystemer, binder kulstof og giver nærings-og råstoffer til en lang række biobaserede materialer. Disse materialer anvendes inden for mange forskellige områder, bl.a. byggeri, energi og transport samt møbel- og tekstilbranchen. Biomasse kan også genbruges og genanvendes, så biobaserede materialer og produkter udnyttes bedst muligt i forhold til deres økonomiske og miljømæssige værdi.

Der er stor konkurrence om biomassen, fordi én og samme type biomasse kan have flere slutanvendelser og funktioner, også inden for natur- og biodiversitetsområdet. Biomasse fjerner CO₂ fra atmosfæren og lagrer kulstof både i levende biomasse og biomasseprodukter. Biomasse erstatter fossile og mineralbaserede materialer med biobaserede materialer og produkter, hvilket kan mindske udledningen af drivhusgasser. Biomasse skal også genoprettes for at beskytte naturen og biodiversiteten, så vi kan bevare mangfoldigheden i Europas landskaber.

Ifølge den europæiske grønne pagt skal biomassen udfylde flere forskellige funktioner i forbindelse med fødevare- og energisikkerhed, naturbeskyttelse, forureningsbekæmpelse og modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Hvordan disse funktioner i sidste ende vil understøtte hinanden eller konkurrere med hinanden, er stadig uvist og afhænger i høj grad af, hvilke incitamenter der indføres, og hvordan tiltagene gennemføres.

Hvad var formålet med EEA's rapport om biomasse?

Ideen til rapporten kom fra diskussioner mellem EEA's medarbejdere, som arbejder med forskellige emner inden for agenturet. Vi fandt ud af, at vi ser på biomasse ud fra forskellige perspektiver inden for de forskellige tematiske arbejdsområder. Vi fandt også ud af, at vi faktisk ikke ved, hvor meget biomasse der skal til for at nå målene i den europæiske grønne pagt, og om den konstant stigende efterspørgsel efter biomasse kan tilgodeses på en bæredygtig måde i EU.

Derfor besluttede vi at indsamle fakta om, hvor biomassen kommer fra, og hvordan den bevæger sig, og målet var at øge bevidstheden om biomassens mange roller og funktioner. Målet var også bedre at forstå sidegevinster og kompromiser og se dem i sammenhæng med EU's politikker samt at forstå forholdet mellem økosystemer, kulstofbinding og produktion og forbrug af biomasse. EEA's rapport om biomasse indeholder fakta og analyser og kan derved bruges til at fremme drøftelser mellem forskellige aktører om en række af de emner, der vedrører biomasse.

Hvordan anvendes biomasse på nuværende tidspunkt i EU-27? Hvad er de vigtigste tendenser?

Det meste af EU's biomasse produceres inden for EU, og de to hovedkategorier, vi fokuserer på i vores rapport, er biomasse fra landbrug og træbiomasse fra skove.

Ifølge de seneste data om biomassestrømme i EU fra Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) bruges mere end halvdelen af biomassen fra landbrug til dyrefoder og strøelse, og kun ca. 13 % bruges til plantebaserede fødevarer til konsum. Mindre anvendelsesområder omfatter blandt andet biobrændstoffer, fibre og materialer. For næsten en femtedel af biomassen fra landbrug er anvendelsen ukendt, hvilket betyder, at der mangler vigtig viden for at kunne analysere fodaftrykket fra de forskellige anvendelser.  

Træbiomasse bruges som materiale til byggerier, møbler og andre træprodukter, til papir og emballage og som energikilde. Når det kommer til forbruget af vedvarende energi i EU udgør biomasse størstedelen. Biomasse tegnede sig for mere end halvdelen af EU's vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug i 2021. I næsten alle medlemslande var der mellem 2000 og 2020 en betydelig stigning i brugen af fast biomasse, især træbiomasse, til fremstilling af bioenergi. Forskellige typer træbiomasse bidrager til bioenergi gennem forbrænding.

Hvad er de vigtigste udfordringer i forbindelse med forvaltning af biomasse?

Den største udfordring er, at videnskabelig forskning viser, at der ikke vil være tilstrækkelig biomasse til rådighed fra EU til at udfylde alle de planlagte funktioner inden for rammerne af den europæiske grønne pagt fremover. Forsyningen med biomasse er stadig begrænset af faktorer som landareal, vegetationsvækst, klimaforandringer og global handel. Da der er stigende og konkurrerende efterspørgsel efter biomasse inden for en række forskellige sektorer, blandt andet til naturbeskyttelse, er vi nødt til at lave prioriteringer for brugen af biomasse. Det betyder, at de berørte aktører bliver nødt til at forstå og drøfte forskellige afvejninger mellem, hvordan politiske mål kan nås, og hvordan de bruger den biomasse, der er til rådighed nu, samtidig med at de sikrer den fremtidige forsyning.

Forskellige typer produktion og anvendelse af biomasse har ikke den samme indvirkning på økosystemerne, og der er derfor behov for en mere holistisk tilgang til biomasseforvaltning. Dette skyldes også, at tilstanden i de økosystemer, der leverer biomasse, generelt er dårlig og fortsat forringes, og at der i de senere år har været en nedadgående tendens med hensyn til de kulstofdræn i skovene, som vi er så afhængige af for at nå klimamålene for 2030 og 2050. For at gøre biomassepuslespillet endnu mere kompliceret, er primærproduktionssektorer som landbrug og skovbrug allerede konfronteret med konsekvenserne af klimaændringerne, som udgør en endnu større trussel for kulstofdræn og biomasseproduktionen.

Politiske tiltag inden for arealanvendelse og arealforvaltning, navnlig dem, der vedrører skove og landbrug, vil give resultater i de kommende årtier. I forbindelse med planlægningen for 2030, 2050 og videre frem skal der træffes beslutninger allerede nu.

Hvordan påvirker klimaændringerne produktionen af biomasse, f.eks. afgrøder og skove, i EU-27?

Klimaændringerne har påvirket biomasseproduktionen fra land- og skovbrug i EU, såvel gennem ændrede klimazoner – herunder også ændringer i temperaturer og nedbør – som gennem ændrede vækstsæsoner og hyppigere og mere alvorlige ekstreme hændelser. Disse konsekvenser har påvirket europæisk landbrug og skovbrug både positivt og negativt, og det samme forventes at ske i fremtiden.

Undersøgelser, der ser på langsigtede klimatendenser for europæiske afgrøder, har vist tegn på et ringere høstudbytte for majs, hvede og andre kornsorter i Sydeuropa på grund af stigende temperaturer, faldende nedbør og sæsonforskydninger. I andre dele af Europa har ændringer i temperaturer og nedbør haft en positiv indvirkning på visse afgrødearter.

Alvorlige og hyppige tørkeperioder i EU har haft en negativ indvirkning på skovenes vækst og stabilitet. Sådanne hændelser har medført tab af levesteder, migration af lokale arter og spredning af invasive fremmede arter samt bidraget til skovbrande. Undersøgelser, der ser nærmere på fremtidige klimaændringers indvirkning på skovene, er ikke entydige og viser store variationer mellem lande, regioner og arter. Dette skyldes, at den måde skovene reagerer på klimaændringerne på kan være kompleks og mangesidet. Skove med en rig biodiversitet er typisk mere modstandsdygtige over for virkninger af klimaændringer end monotypiske skove.

Findes der eksempler på politiske mål vedrørende biomasse?

I forbindelse med den europæiske grønne pagt er der for nylig blevet vedtaget en stor mængde tematisk og horisontal lovgivning, som er relevant for produktion og forbrug af biomasse, og en del af den er stadig under udarbejdelse. Udfordringen er at sikre, at både EU's og de nationale tiltag for biomasse er sammenhængende og nøje gennemtænkt.

Overordnet set er biomasse på mange måder nødvendig for at opnå dekarbonisering, da den kan erstatte kulstofintensive fossile brændstoffer eller byggematerialer. Dette øger imidlertid efterspørgslen efter høstet biomasse, hvilket igen kan føre til ændringer i arealanvendelsen og skade økosystemerne. Samtidig indebærer målene for fjernelse af kulstof, at naturen anerkendes som en løsning, og de opfordrer til øget kulstofbinding i skove og andre økosystemer på land. Dette kan påvirke tilgængeligheden af biomasse som erstatning for kulstofintensive materialer og produkter.

Visse aspekter ved produktionen af biomasse er desuden knyttet til politiske mål for biodiversitet og bevarelse af økosystemer, som opfordrer til at anvende færre eksterne input, mindre intensiv praksis og mindre skadelige kemiske stoffer, samtidig med at der fokuseres på naturbaserede løsninger. Disse strategier forventes generelt at gavne kvaliteten og mængden af biomasseressourcer, der efterlades i naturen, men de forventes også at føre til en reduktion i nettoproduktionen af biomasse til anvendelse inden for bioøkonomien. Overgangen til en cirkulær økonomi kan desuden mindske efterspørgslen efter primære biomassematerialer og øge tilgængeligheden af sekundær biomasse, for eksempel gennem genanvendelse.

Som vi kan se, er der nogle udfordringer, når det kommer til anvendelse af biomasse i forbindelse med målene i den europæiske grønne pagt. Én bestemt anvendelse af biomasse kan være til gavn for et enkelt politisk mål, men kan opfattes som værende til skade for et andet politisk mål. Vores rapport har til formål at bidrage til den politiske debat ved at fremlægge fakta og analyser.

Som næste skridt vil vi søge at nå ud til de forskellige aktører og vores Eionet-netværk med resultaterne af rapporten for bedre at forstå behovet for viden og information, og hvordan EEA kan bidrage yderligere til at løse puslespillet med biomassen.