EEA fylder 25: vi bygger på erfaringer for at opnå bæredygtighed i Europa

Politik: fra enkelte spørgsmål til systemiske tiltag

Miljøbevidstheden og dens indvirkning på den politiske beslutningstagning begyndte med identificering af enkeltspørgsmål, såsom syreregn, kemisk forurening af vandområder eller hurtig nedgang i bibestanden , og disses virkning på menneskets sundhed og økonomien. I 1970'erne begyndte EU's medlemsstater at koordinere deres indsats og i stigende grad tilpasse deres politikker som følge af den voksende erkendelse af, at grænseoverskridende miljøproblemer, såsom luft- og vandforurening, kræver en fælles indsats.

I denne periode, der spænder over næsten 50 år, udvidede EU-landene gradvist anvendelsesområdet for deres kollektive indsats og øgede deres ambitionsniveau. Efterhånden som man fik større indsigt i miljøproblemerne, stod det klart, at det var nødvendigt at integrere miljøhensyn i de overordnede politiske rammer — både i Europa og på verdensplan. I Den Europæiske Union er klima- og energipolitikkerne nu tættere afstemt, og mobilitetspolitikkerne er blevet en del af en større langsigtet vision for en klimaneutral økonomi i 2050.

I alle politiske drøftelser stod det stadig mere klart, at det var afgørende for udformningen og gennemførelsen af effektive politikker, at have pålidelige oplysninger om miljøet.

Viden: dybere og bredere forståelse

Det Europæiske Miljøagentur blev oprettet i 1994[1] for at levere uafhængige og pålidelige oplysninger om Europas miljø til støtte for den politiske beslutningsproces i Europa. Beslutningen blev truffet, da en fælles indsats forudsætter en fælles forståelse af det pågældende problem. Og uden omfattende og sammenlignelige data er det umuligt at formulere fælles politikker og overvåge fremskridtene.

Sideløbende med et stigende behov for politikker blev der over tid tilføjet nye opgaver til vores arbejdsområde. Den tidsmæssige og geografiske dækning af vores vidensbase voksede også. I dag omfatter EEA's viden tematisk analyse af enkeltspørgsmål, lige fra luftkvalitet, badevandskvalitet, ændringer i arealdække og affaldsforebyggelse, til drivhusgasser og kuldioxidemissioner fra nye biler og varevogne, til mere tværgående og systemiske analyser af klima og energi, fødevaresystemet, og sociale sårbarheder som følge af en ulige eksponering for forskellige miljøpåvirkninger. Endelig supplerer vi hvert femte år disse vurderinger med vores rapport "Europas miljø — Tilstand og fremtidsudsigter" (SOER), som vil blive offentliggjort i december i år. Vores vurderings- og vidensarbejde vil fortsat blive udviklet i takt med de nuværende og kommende politiske behov.

Data og teknologi: at favne forandringer og undersøge muligheder

I tidligere tider blev miljøoplysninger indberettet ved hjælp af trykt materiale, som blev sendt, eller senere faxet, til agenturet. I dag kan medlemsstaterne sende enorme mængder af data direkte til Reportnet — vores elektroniske rapporteringsplatform. Efter en kvalitetskontrol gøres disse data tilgængelige for alle brugere, både mennesker og maskiner.

En stigende andel af de indsamlede data kommer med geospatiale oplysninger, så vi kan se ændringer over tid og på tværs af kontinentet. Vi kan nu zoome ind på et kort og se de beskyttede områder i EU's Natura 2000-net, og få oplysninger om de beskyttede arter, der lever der. Nogle af dataene indberettes og gøres tilgængelige i realtid. Tusindvis af overvågningsstationer i hele Europa, hvor koncentrationerne af de vigtigste forurenende stoffer måles i luften, er nu forbundet til det samme netværk, og alle disse oplysninger er tilgængelige via det europæiske luftkvalitetsindeks — den fælles platform, vi har med Europa-Kommissionen.

Digitaliseringen og internettet har gjort dét, der var utænkeligt for 25 år siden, til almindelige værktøjer i dag. Denne revolution inden for miljøoplysninger er langt fra slut. Faktisk giver Den Europæiske Unions Copernicus jordobservationsprogram utallige muligheder for at overvåge udviklingen af Europas miljø, og dette med en nøjagtighed og detaljeringsgrad, der var utænkelig for 25 år siden. Copernicus satellitdataene supplerer observationer på jorden for at give os fuld indsigt i, hvad der sker, hvor og hvorfor, inden for områder lige fra skovtæthed til byspredning.

I betragtning af omfanget af den teknologiske udvikling og udviklingen inden for dataindsamling i de seneste 25 år, kan vi være sikre på, at teknologien — det være sig i form af kunstig intelligens, telemåling eller stadigt stigende behandlingsmuligheder — fortsat vil forme vores viden, og hvordan den tilgås.

Netværk af mennesker: erfaringer, ekspertise og engagement

Det Europæiske Miljøagentur er ikke kun et videnscenter, der forbinder videnskabsverdenen og den politiske verden. Det er også en netværksorganisation, der samler hundredvis af aktører — miljøagenturer og ministerier, offentlige forvaltninger og forskningsorganisationer — i Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (Eionet). Det, der startede som et netværk af 12 EU-lande og dusinvis af medarbejdere, omfatter i dag 33 medlemmer og 6 samarbejdslande i hele Europa og hundredvis af højt engagerede medarbejdere med en bred vifte af ekspertiseområder. Eionet har medvirket til at etablere og sikre regelmæssige datastrømme fra hele Europa. Ud over sin centrale rolle i forbindelse med data fungerer Eionet i dag også som et vidensnetværk, der indsamler og deler erfaringer og ekspertise fra sine medlemsorganisationer. Denne fælles ekspertise og erfaring i EEA/Eionet bliver også brugt af partnere og til projekter uden for EU, herunder de europæiske naboskabslande og programmet om bioovervågning af mennesker, Human Biomonitoring for Europe (HBM4EU).

I de sidste 25 år har miljø, politik, viden, data, teknologi og EEA/Eionet alle forandret sig, og det vil de fortsat gøre. Midt i denne fortsatte vækst, innovation og forandring er der én ting, der forbliver uændret: agenturets og dets netværks engagement med hensyn til at forbedre miljøet og dermed livskvaliteten i og uden for Europa.

Da vi i år markerer 25-året for oprettelsen af EEA, er det sammen med disse partnere, at vi vil gøre os tanker om vores hidtidige og fremtidige bidrag, og om hvordan vi sammen bedst kan håndtere forandringer og bidrage til at opnå langsigtet bæredygtighed i Europa.

Den arv, vi efterlader, behøver ikke at være en miljøforringelse, vi ikke var i stand til at stoppe, men et vendepunkt, hvor vi vendte forringelsen ved at tage afgørende skridt. Når tusindvis af elever og studerende går på gaden, og størstedelen af europæerne giver udtryk for deres bekymring over miljøet og klimaændringerne, er det på tide at gøre kraftigere tiltag.

Hans Bruyninckx

EEA's administrerende direktør

Denne leder er offentliggjort i juni 2019-udgaven af EEA's nyhedsbrev 02/2019