Fremtiden uvis for Europas havområder uden en hurtig, sammenhængende indsats

Andre vigtige resultater:

• EU's havøkonomi vokser fortsat, og konkurrencen om marine ressourcer som f.eks. fisk, fossile brændstoffer, mineraler eller produktion af og plads til vedvarende energi forventes at stige. Dette vil lægge ekstra pres på allerede overudnyttede marine økosystemer. For at undgå dette skal væksten i denne sektor afkobles fra nedbrydningen og udtømningen af det marine økosystem og holdes inden for grænserne for den bæredygtige anvendelse heraf.
• På trods af EU's og de globale forpligtelser er tabet af biodiversitet i Europas have ikke standset. Et stort antal vurderingen af de marine arter og levesteder viser fortsat en "ugunstig bevaringsstatus". Undersøgelser viser, hvilken udfordrende situation arter som havfugle, havpattedyr (sæler og hvaler) og fiskebestande, som f.eks. torsk, befinder sig i.
• Forvaltningsforanstaltninger rettet mod enkelte marine arter og levesteder har ført til forbedringer i deres tilstand i nogle af EU's havregioner, men denne fragmenterede succes opvejer ikke de samlede virkninger af det omfattende pres fra menneskelige aktiviteter på alle Europas have.
• På de steder, hvor der er indgået regionalt samarbejde, og det er implementeret konsekvent, er de negative tendenser i visse former for pres begyndt at vende, f.eks. niveauerne af næringsstoffer og forurenende stoffer eller indførelsen af ikkehjemmehørende arter.
• Samspillet mellem land og hav samt betydningen af kystområder er vigtige aspekter, når der udarbejdes foranstaltninger til at mindske presset på havmiljøet.
• Ændringer i havtemperaturen og iltindholdet samt forsuring af havene viser, at der sker negative systemiske forandringer i EU's havregioner, som yderligere reducerer de marine økosystemers modstandsdygtighed, herunder modstandsdygtigheden over for klimaændringer.Gennemførelse af tidligere politikker i EU og på regionalt plan er med til at indkredse de erfaringer, der kan drages med henblik på at genoprette de marine økosystemer, og disse bør anvendes, når der udarbejdes tiltag og løsninger til at opnå rene, sunde og produktive have.
• Med politisk beslutsomhed, yderligere ressourcer og øget koordinering blandt interessenter og politisk integration kan Europa bevæge sig i retning af en "god tilstand" for sine have inden for rammerne af EU's eksisterende politiske rammer inden 2030. For at nå dette mål skal presset på de marine økosystemer reduceres. Med sin ambition om at beskytte 30 % af Europas have og bringe 10 % under "streng beskyttelse" giver EU's nye biodiversitetsstrategi frem til 2030 nyt incitament til at mindske dette pres.
• At skabe en god tilstand i Europas have bidrager til den bæredygtige blå økonomi og de maritime fysiske planlægningsmål som afspejlet i Den europæiske grønne aftale.