Eksponering for luftforurening har fortsat store konsekvenser for sundheden og miljøet i Europa

På trods af udfordringerne med at reducere vores eksponering for luftforurening bekræfter dataene en tendens til, at den anslåede indvirkning på sundheden ved langvarig eksponering for tre væsentlige luftforurenende stoffer (fine partikler, nitrogendioxid og ozon) forbedres, hedder det i EEA's briefing "Harm to human health from air pollution in Europe: burden of disease status 2024".

Mellem 2005 og 2022 faldt antallet af dødsfald i EU på grund af fine partikler (PM_2,5) med 45 % og holdt sig dermed på rette spor med hensyn til at nå det reduktionsmål på 55 %, der er fastsat i EU's handlingsplan for nulforurening i 2030.

Det er gode nyheder for alle borgere, at vi har strengere EU-regler for luftkvalitet på plads fra i dag, men der er stadig for mange mennesker i hele Europa, især i byerne, der påvirkes negativt af dårlig luftkvalitet, og det medfører sygdom og for tidlige dødsfald, som i vid udstrækning kan forebygges ved at reducere niveauerne af disse forurenende stoffer i miljøet. Luftforurening har også større negative konsekvenser og skader vores økosystemers sundhed, hvilket gør det endnu vigtigere at forstærke indsatsen for at rense vores luft.

Leena Ylä-Mononen
Administrerende direktør for EEA

Nye EU-regler for luftkvalitet

Det reviderede luftkvalitetsdirektiv, som træder i kraft i dag, bringer EU's grænseværdier for luftkvalitet tættere på WHO's standarder og understøtter en yderligere reduktion af luftforureningens sundhedsmæssige konsekvenser i de kommende år.  Luftforurening er dog fortsat den største miljømæssige sundhedsrisiko for europæerne (efterfulgt af andre faktorer som eksponering for støj, kemikalier og de voksende sundhedsvirkninger af klimarelaterede hedebølger) og forårsager kroniske sygdomme og relaterede dødsfald, især i byer og byområder.

Ifølge de seneste estimater fra EEA kunne mindst 239 000 dødsfald i EU i 2022 tilskrives eksponering for forurening i form af fine partikler (PM_2,5) over WHO's anbefalede koncentration på 5 µg/m³. 70 000 dødsfald kan tilskrives eksponering for forurening med ozon (O₃), og 48 000 dødsfald kan tilskrives eksponering for forurening med nitrogendioxid (NO₂).

Disse dødsfald kunne have været undgået, hvis WHO's vejledende værdier havde været opfyldt i 2022. Nøgleoplysninger for hvert land findes i et separat bilag til denne pressemeddelelse, herunder oplysninger om indvirkningen på sundhed og økosystemer på nationalt plan.

Ud over for tidlige dødsfald er konsekvenserne af at leve med sygdomme relateret til luftforurening betydelige. Det er afgørende, at disse konsekvenser tages i betragtning, når man vurderer den samlede sundhedsbyrde af luftforurening samt de fordele, der vil være ved renere luft i Europa, fastslås det i EEA's briefing.

Luftforureningens indvirkning på naturen

Luftforurening har også en negativ indvirkning på vores natur. I en separat EEA-briefing "Impacts of air pollution on ecosystems in Europe" ser man på, hvordan vegetationen udsættes for væsentlige luftforurenende stoffer, og hvordan dette påvirker afgrødeudbyttet og medfører økonomiske tab.

EEA's briefing viser, at kvælstof i luften, som aflejres i økosystemer, øger næringsstofbelastningen (eutrofiering), hvilket fører til ændringer i økosystemets struktur og funktion (ændringer i de plantearter, der kan vokse i et område). Navnlig lå 73 % af økosystemerne i EU over den kritiske belastningsgrænse med hensyn til eutrofiering i 2022.

Handlingsplanen for nulforurening indeholder et mål om at reducere det areal af økosystemer, hvor kvælstofdepositionen overstiger den kritiske belastning med 25 % senest i 2030 i forhold til niveauerne i 2005. Det er i øjeblikket usandsynligt, at dette mål vil blive nået, da det faldt med 13 % mellem 2005 og 2022. 

Ca. en tredjedel af Europas landbrugsjord var udsat for koncentrationer af jordnær ozon, som overskred den tærskelværdi, der er fastsat for beskyttelse af vegetationen i henhold til EU-reglerne. Det medførte skader på afgrøderne, reducerede udbytter og anslåede økonomiske tab på mindst 2 milliarder euro. Ozon skader skove og planter ved at reducere vækstraten, sænke udbyttet og påvirke biodiversiteten. I 2022 overskred 62 % af det samlede skovareal i de 32 EEA-medlemslande de kritiske niveauer, der er fastsat for at beskytte skovene mod ozon. Betydelige fald i udledningen af svovldioxid (SO₂) i løbet af de seneste årtier har i overvejende grad løst problemet med forsuring.

Baggrund

EEA's briefinger: "Harm to human health from air pollution in Europe: burden of disease status 2024" og "Impacts of air pollution on ecosystems in Europe", er en del af EEA's luftkvalitetspakke i Europa 2024.

EEA har siden 2014 overvåget antallet af dødsfald, som kan tilskrives luftforurening. EEA bruger anbefalingerne for sundhedspåvirkninger i WHO's retningslinjer for luftkvalitet fra 2021. Ligesom tidligere år bør de sundhedsmæssige virkninger fra forskellige luftforurenende stoffer ikke lægges sammen for at undgå dobbelttælling på grund af overlappende data. Dette gælder både dødelighed og sygdom.

Ud over disse to briefinger er der også udgivet opdaterede faktaark om luftforurening for hvert land. Disse faktaark giver en oversigt over nøgledata vedrørende luftforurening og luftkvalitet, herunder forureningstendenser over tid og de sundhedspåvirkninger, der hænger sammen med konsekvenserne af forurening i hvert land.

Det reviderede luftkvalitetsdirektiv (direktiv (EU) 2024/2881) træder i kraft i dag, den 10. december 2024, efter at det blev vedtaget den 23. oktober 2024. Direktivet indfører nye luftkvalitetsstandarder, der skal være opfyldt i 2030, og som ligger tættere på WHO's anbefalinger, og en forpligtelse til at overvåge yderligere forurenende stoffer som ultrafine partikler, sort kulstof og ammoniak.

Yderligere information om det reviderede direktiv findes i nyhedsmeddelelsen og videoen af Europa-Kommissionen.