næste
forrige
emner

Press Release

Natur eller erhvervsliv – ja tak til begge dele!

Skift sprog
Press Release Udgivet 17/11 2010 Sidst ændret 16/12 2016
Det Europæiske Miljøagentur (EEA) offentliggjorde i dag sin fjerde rapport om miljøets tilstand og fremtidsudsigter (SOER2010) – en samlet vurdering af, hvordan og hvorfor miljøet i Europa ændrer sig, og hvad vi gør ved det. Rapporten konkluderer, at en fuldt integreret strategi, som skal gøre Europa til en ressourceeffektiv grøn økonomi, ikke bare vil give et sundere miljø, men også vil styrke velstanden og den sociale samhørighed.

Der er ingen hurtige løsninger, men myndigheder, virksomheder og borgere må gå sammen for at finde innovative måder at udnytte ressourcerne bedre på. Kimene til fremtidige tiltag er der: Opgaven bliver at få dem til at slå rod og blomstre.

Prof. Jacqueline McGlade, administrerende direktør for EEA

Miljøagenturets nye vurdering viser en stadig hurtigere stigning i den globale efterspørgsel efter naturressourcer til fødevarer, beklædning, boliger og transport. Den øgede belastning af den naturlige kapital øger presset på økosystemerne, økonomien og den sociale samhørighed både i og uden for Europa. Rapporten bekræfter imidlertid, at en fornuftig miljøpolitik fortsat vil bidrage til et bedre miljø i Europa uden at undergrave Europas vækstpotentiale.

"Vores forbrug af naturressourcer rokker ved økosystemernes stabilitet. Det gælder både Europa og resten af kloden. Klimaændringerne er hidtil det mest synlige tegn på denne ustabilitet, men en række globale tendenser peger i retning af øget risiko for økosystemerne i fremtiden. Den aktuelle økonomiske krise burde give os noget at tænke på", sagde prof. Jacqueline McGlade, administrerende direktør for EEA.

En fuldstændig overgang til en ressourceeffektiv grøn økonomi kræver fuld hensyntagen til alle miljøressourcer – biodiversitet, landarealer, kulstof, vandløb, havmiljøet og luften, vi indånder – når der skal træffes afgørelser om produktion, forbrug og global handel.

"Der er ingen hurtige løsninger, men myndigheder, virksomheder og borgere må gå sammen for at finde innovative måder at udnytte ressourcerne bedre på. Kimene til fremtidige tiltag er der: Opgaven bliver at få dem til at slå rod og blomstre", slutter McGlade.

 

"Tilstand og fremtidsudsigter 2010" fremhæver desuden vores øgede indsigt i sammenhængene mellem klimaændringer, biodiversitet, ressourceforbrug og menneskers sundhed – og hvordan vi med værktøjer som arealforvaltning, grønne afgiftsreformer, forureningsforebyggelse, forsigtighedsforanstaltninger og ressourceregnskab kan forvalte dem med den naturlige kapital som grundlag.

Vigtigste resultater og anbefalinger

  • Klimaændringerne: EU har gjort fremskridt når det gælder om at begrænse udledningerne og øge brugen af vedvarende energi. EU-27’s udledninger i 2009 var 17 % under 1990-niveauet og dermed meget tæt på målet om at mindske udledningen med 20 % inden 2020. Men tendensen er ikke positiv i alle sektorer. EU-27's udledninger fra transporten steg med 24 % fra 1990 til 2008.
  • Tilpasning til klimaændringerne: Selv om Europa opfylder alle sine mål for begrænsning af udledningerne, og verdens ledere enes om slagkraftige foranstaltninger under de igangværende klimaforhandlinger i Cancun i Mexico, vil Europa stadig skulle tilpasse sig til de nuværende og forventede virkninger af klimaændringerne. En dedikeret forvaltning af den naturlige kapital kan være med til at håndtere disse udfordringer.
  • Biodiversitet, økosystemer og menneskers sundhed: Natura 2000-nettet af beskyttede områder, der nu udgør omkring 18 % af EU's areal, har været med til at beskytte truede arter og bevare grønne områder til rekreativ brug. Lovgivningen om luft- og vandkvalitet har mindsket presset på biodiversiteten og på mennesker. På den anden side har intensiveret arealudnyttelse, tab af levesteder og overfiskeri forhindret EU i at opfylde målsætningen om at standse forringelsen af biodiversiteten inden 2010.
  • Integrerede løsninger med et globalt perspektiv: Ved at fremhæve de mange sammenhænge mellem forskellige problemer af både miljømæssig og anden art tilskynder rapporten os til at styrke den tværpolitiske integrerede indsat for at håndtere disse udfordringer, så vi hurtigere kan opnå forbedringer og øge de positive sidegevinster (f.eks. modvirke klimaændringer og forbedre luftkvaliteten på samme tid).
  • Ressourceeffektivitet: At sikre fødevarer, energi og vand er hoveddrivkræfterne bag arealudnyttelsen, eftersom der ofte opstår modstridende behov (f.eks. for fødevarer, foderstoffer og brændsel). Regnskabsprincipper og prissætning, der tager fuld højde for virkningerne af ressourceanvendelsen, er afgørende for at virksomheder og forbrugere kan ledes i retning af en mere effektiv ressourceudnyttelse.
  • Inddragelse af borgerne: Politik alene kan ikke standse eller vende udviklingstendenserne for miljøet. Vi må sørge for, at flere borgere bliver engageret i at mindske deres påvirkning af miljøet. Dette kan opnås ved at inddrage dem i indsamling af data og gennem sociale medier.

 

Bemærkninger til redaktøren:

"Tilstand og fremtidsudsigter" er EEA’s flagskibsrapport. Den udkommer hvert femte år og har til formål at informere om miljøsituationen samt tendenser og fremtidsudsigter for miljøet i Europa, herunder årsager, påvirkninger og mulige tiltag. "Tilstand og fremtidsudsigter 2010" består af fire hoveddele: (i) temavurderinger om centrale miljøspørgsmål (klimaændringer, biodiversitet, luftforurening, havmiljø, forbrug osv.), og hver del ledsages af relevante fakta og tendenser, (ii) en vurdering af globale megatendenser med relevans for Europas miljø, (iii) landevurderinger og (iv) et integreret sammendrag.

Alle rapporterne om "Tilstand og fremtidsudsigter" er tilgængelige på www.eea.europa.eu/soer.


Om Det Europæiske Miljøagentur (EEA):

EEA har hovedsæde i København. Agenturets formål er at støtte en bæredygtig udvikling og bidrage til en markant og målelig forbedring af miljøet i Europa ved at formidle aktuelle, målrettede, relevante og pålidelige oplysninger til de politiske beslutningstagere og offentligheden.

EØS-medlemsstater: Østrig, Belgien, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Island, Irland, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz, Tyrkiet og Det Forenede Kongerige

 De seks Vestbalkanlande er samarbejdslande: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Kroatien, Montenegro og Serbien

Kontaktoplysninger

Medieforespørgsler:

 

Ms Gülçin Karadeniz

Pressesekretær

Telefon: +45 3336 7172

Mobiltlf.: +45 2368 3653

gulcin.karadeniz@eea.europa.eu

Ms Iben Stanhardt

Pressesekretær

Telefon: +45 3336 7168
Mobiltelefon: +45 2336 1381

Iben.stanhardt@eea.europa.eu

Permalinks

Handlinger