Grøn infrastruktur: Et bedre liv takket være naturlige løsninger

Hvad er grøn infrastruktur, og hvorfor er den vigtig?

I Europa-Kommissionens meddelelse om grøn infrastruktur beskrives den som et værktøj til at skabe økologiske, økonomiske og sociale goder ved hjælp af naturbaserede løsninger. Den hjælper os med at forstå de goder, som naturen giver vores samfund, og med at mobilisere investeringer, der bibeholder og styrker disse goder. Med andre ord er grøn infrastruktur et netværk af naturlige og delvis naturlige områder og grønne områder, der leverer økosystemtjenester, som understøtter menneskers trivsel og livskvalitet.

Grøn infrastruktur kan levere flere funktioner og goder inden for samme fysiske område. Goderne kan være af miljømæssig art (f.eks. bevarelse af biodiversitet eller tilpasning til klimaændringer), social art (f.eks. afdræning eller etablering af grønne områder) og økonomisk art (f.eks. jobskabelse og højere ejendomspriser). Kontrasten i forhold til løsninger baseret på grå infrastruktur, der typisk opfylder enkelte behov såsom afdræning eller transport, gør grøn infrastruktur tiltalende, fordi den har potentiale til at tackle flere problemer samtidig. Der er stadig behov for den traditionelle grå infrastruktur, men den kan ofte styrkes ved hjælp af naturbaserede løsninger.

Grøn infrastruktur kan f.eks. bruges til at mindske afstrømningen af regnvand, som trænger ind i kloaksystemer og ender i søer, floder og vandløb, på grund af naturlig tilbageholdelse og absorption i vegetation og jordbund. Blandt fordelene ved grøn infrastruktur kan i den forbindelse nævnes øget kulstofbinding, bedre luftkvalitet, afbødning af varmeø-effekten, samt flere faunahabitater og rekreative områder. Grønne områder bidrager også til det kulturelle og historiske landskab, idet de giver lokaliteter en særlig identitet, og til omgivelserne i byområder og bynære områder, hvor mennesker lever og arbejder. Undersøgelser viser, at løsninger, der bygger på grøn infrastruktur, er mindre bekostelige end løsninger med grå infrastruktur, og medfører en lang række sidegevinster for den lokale økonomi, den sociale struktur og miljøet generelt.

Hvori består de største problemer for udviklingen af grøn infrastruktur?

Grøn infrastruktur er et forholdsvis nyt og komplekst begreb, og der findes ingen bredt anerkendt definition. Desuden er der mangel på kvantitative analyser og indikatorer. De politiske beslutningstagere har derfor problemer med at integrere grøn infrastruktur i det politiske landskab. Der er dog visse egenskaber ved grøn infrastruktur, der går imod denne tendens. Eksempelvis har faunapassager og naturlige vandledningssystemer, såsom grønne tage, typisk klart definerede funktioner, og der er truffet foranstaltninger til vurdering af deres effektivitet.

De økonomiske argumenter til fordel for grøn infrastruktur kan desuden virke komplicerede, men ud over at den indebærer flere fordele som beskrevet ovenfor, er den ofte billigere og mere robust og bæredygtig. Så i stedet for at vælge grå standardløsninger med f.eks. dæmninger og rørledninger til afbødning af oversvømmelser, skal planlæggerne først se på fordelene ved at genoprette oversvømmelsesområder eller vådområder.

Endelig er grøn infrastruktur forankret i EU's biodiversitetsstrategi. Den er imidlertid mere end blot et middel til sikring af biodiversiteten. Den kan yde et væsentligt bidrag til gennemførelsen af EU's politiske mål for regional udvikling og udvikling af landdistrikterne, klimaændringer, katastroferisikostyring, landbrug og skovbrug samt miljøet.

Hvad kendetegner EU's politik for grøn infrastruktur, og hvad bliver der gjort for at tackle ovennævnte udfordringer?

I EU's strategi for grøn infrastruktur slås der til lyd for fuld integration af grøn infrastruktur i EU's politikker, så den bliver et standardelement ved territorial udvikling i hele EU. I strategien anerkendes det desuden, at grøn infrastruktur kan bidrage til en lang række af EU's politikker, hvis målsætninger kan nås i kraft af naturbaserede løsninger. Desuden omfattes brugen af grøn infrastruktur inden for rammerne af Europa 2020-vækststrategien.

Derudover sigtes der i biodiversitetsstrategien mod frem til 2020 at "bibeholde og forbedre økosystemer og økosystemtjenester ved at etablere grøn infrastruktur og retablere mindst 15 % af de skadede økosystemer". Desuden opfordres medlemsstaterne til at kortlægge og vurdere tilstanden af økosystemer og økosystemtjenester på deres nationale territorier. Denne indsats vil bidrage til vurderingen af økosystemtjenesternes økonomiske værdi og fremme integrationen af denne værdi i EU's og medlemsstaternes revisions- og rapporteringssystemer senest i år 2020.

Grøn infrastruktur anerkendes også andre steder inden for EU's politikområder, navnlig i det syvende miljøhandlingsprogram, regionalpolitikken for 2014-2020, vandrammedirektivet, nitratdirektivet og oversvømmelsesdirketivet samt EU's strategi for tilpasning til klimaændringerne.

Alle disse initiativer vil forhåbentlig føre til bedre anvendelse af grøn infrastruktur som et politisk værktøj og til praktiske løsninger på lokalt plan.

Hvordan bidrager EEA til dette arbejde?

EEA har forsket i grøn infrastruktur til støtte for de politiske beslutningstagere og offentligheden. I 2011 offentliggjorde vi rapporten om grøn infrastruktur og territorial samhørighed, hvori det understreges, hvor vigtigt det er at udvikle værktøjer til registrering og vurdering af grøn infrastruktur, og hvori der fremlægges input til national og regional prioritering og opstilling af mål. Dele af rapporten er indarbejdet i EU's meddelelse om grøn infrastruktur.

I EEA's undersøgelse om fysisk analyse af grøn infrastruktur i Europa vurderes grøn infrastruktur som et økologisk og fysisk middel, der skal fremme økosystemers sundhed og modstandsdygtighed, sikre fortsat biodiversitet og gavne befolkningen ved at fremme levering af økosystemtjenester inden for bl.a. afbødning af klimaændringer, sikring af vigtige habitater for flora og fauna og etablering af forbindelser mellem habitater.

Der vil snart foreligge en opfølgende EEA-rapport om udforskning af naturbaserede løsninger og grøn infrastrukturs rolle med hensyn til at afbøde konsekvenserne af naturkatastrofer, der skyldes vejret og klimaændringerne. I rapporten, som bygger på tidligere rapporter, påvises det, hvordan grøn infrastruktur bidrager til at afbøde negative konsekvenser af ekstreme vejr- og klimarelaterede hændelser, som hører til blandt de værste naturkatastrofer i Europa og resten af verden målt i både menneskeliv og penge. I rapporten fokuseres der på bestemte slags hændelser, som med stor sandsynlighed vil blive forstærket af igangværende klimaændringer, dvs. jordskred, laviner, oversvømmelser og stormfloder. Endelig berører rapporten de grønne infrastruktur- og økosystemtjenester, der bidrager til regulering af det globale klima.

Gorm Dige

Interview offentliggjort i EEA's nyhedsbrev nr. 2015/3, september 2015.