Interview – Vurdering og håndtering af Europas klimarisici

Hvad er EUCRA-rapporten?

Marianne: EUCRA er den første Europa-dækkende vurdering nogensinde, som dækker de klimaændringsrisici, der berører kontinentet. Rapporten bygger i vid udstrækning på eksisterende videnskabelig viden, herunder vurderingsrapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) og relevant viden fra Det Fælles Forskningscenter og Copernicus-Klimaændringstjenesten. 

Hvad er nyt og unikt ved rapporten?

Julie: I forhold til andre rapporter indeholder EUCRA forskellige nye elementer, bl.a. en systematisk vurdering af en lang række klimarisici for Europa, som er underbygget af et uafhængigt risikovurderingspanel, og et styrket fokus på sammensatte, kaskadevirkende, tværsektorielle og grænseoverskridende risici og ikke-klimatiske risikofaktorer.

Den tager også tydeligt hensyn til fordelingsmæssig retfærdighed i forbindelse med virkningen af klimaændringerne og tilpasningen til dem. For hver af de 36 største klimarisici, der vurderes i EUCRA, har vi også bestræbt os på at identificere risikoejerskabet og det presserende behov for handling. Vi har også konsulteret mange forskellige interessenter i løbet af vurderingsprocessen, herunder en dedikeret arbejdsgruppe i Kommissionen, hvor over 20 generaldirektorater var repræsenteret. 

Hvad var din rolle i projektet?

Julie: Jeg startede i EEA i august 2022, få måneder efter at EUCRA-projektet var gået i gang. Jeg var en del af kerneteamet, der koordinerede projektet. Det er svært at finde de rette ord til at beskrive, hvor kompleks koordineringen af dette projekt var. Det omfattede ca. 100 forfattere, dels fra det europæiske territoriale samarbejde om tilpasning til klimaændringer og LULUCF, dels fra Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter og andre organisationer samt de utallige udvekslinger med interessenter.

Hans-Martin: Jeg har været involveret i EUCRA-projektet siden den første kontakt med Europa-Kommissionen i begyndelsen af 2022. Den oprindelige idé med EUCRA var en akademisk udgivelse skrevet af tekniske eksperter. Lige fra starten foreslog jeg en tilgang med en langt stærkere inddragelse af interessenter for at gøre rapporten relevant og nyttig for de politiske beslutningstagere.

Siden da har det været både fornøjeligt og hårdt arbejde at færdiggøre projektet. Men den omfattende omtale i medierne og af de politiske interessenter på højeste niveau efter lanceringen af rapporten er et bevis på, at vores indsats var det hele værd. 

Marianne: Jeg er også utrolig glad for at have været en del af EUCRA's kerneteam næsten lige fra starten. Min rolle har været at planlægge kommunikationsaspekterne af EUCRA, som bestod i at koordinere med vores eksterne partnereog samarbejde med kolleger i EEA, som var ansvarlige for forskellige aspekter af den overordnede kommunikation og også udarbejdelsen af rapporten. I den forbindelse sætter vi også stor pris på det gode samarbejde, vi har haft med vores EEA-team i Bruxelles.

Hvad indgik der ellers i kommunikationsplanlægningen for EUCRA?

Marianne: Et af de vigtigste aspekter har været kontakten med vores interessenter – både dem, der er involveret i vurderingen, og dem, vi håber vil bruge rapporten. Et andet område, vi har haft stort fokus på, er det skriftlige og visuelle, og vores kolleger har gjort et fremragende stykke arbejde med at gøre indholdet meget engagerende og letforståeligt.

Tættere på udgivelsesdagen skiftede fokus selvfølgelig over til det eksterne opsøgende arbejde og til at sikre, at rapporten blev godt modtaget af medierne og andre bredere målgrupper. Alt i alt har det været et spændende arbejde, og det er dejligt at se, hvor meget opmærksomhed rapporten nu får.

Hvordan er rapporten blevet modtaget?

Hans-Martin: EUCRA er allerede blevet brugt til at minde beslutningstagerne på forskellige niveauer om, at proaktiv tilpasning til klimaændringer ikke kun er relevant for fjerntliggende regioner, men også er en nødvendighed i Europa. Utallige nye temperaturrekorder og katastrofale ekstreme vejrforhold i Europa i de seneste år har gjort budskabet uomgåeligt. Den store medieinteresse i mange lande har også bragt emnet klimarisici og klimatilpasning ud til de europæiske borgere, som snart skal vælge et nyt Europa-Parlament.

Vi har allerede modtaget en hel del invitationer til at præsentere EUCRA-resultaterne, fra ministertopmøder til rådsarbejdsgrupper og fra centralbanker til nationale miljøagenturer og risikovurderingscentre. Det gør det muligt for os at fremlægge yderligere relevant viden ud over EUCRA, bl.a. fra andre rapporter fra EEA, Climate-ADAPT og Det Europæiske Klima og Sundhedsobservatorium.

Hvad håber du vil være resultatet af dette arbejde?

Julie: I sidste ende håber jeg, at både selve EUCRA-rapporten og den proces, der førte til den, vil bidrage til at gøre Europa mere modstandsdygtigt over for risiciene fra klimaændringerne, og også i forbindelse med andre miljø- og socialpolitiske mål.

Hans-Martin: Jeg håber også, at resultaterne af EUCRA kan styrke den nye Kommissions dagsorden for tilpasning, og at de er nyttige til at fastsætte prioriteter, både med hensyn til sektorer, systemer i fare og geografiske områder. Et første skridt blev allerede taget, da Kommissionen vedtog en meddelelse om klimarisici og modstandsdygtighed og Europa-Parlamentet afholdt en plenardebat om EUCRA, begge allerede dagen efter offentliggørelsen af EUCRA.

Hvad mere vil EEA arbejde med inden for dette emne i nærmeste fremtid?

Hans-Martin: EEA offentliggør flere vigtige produkter om tilpasning til klimaforandringer i næste måned, herunder om tilpasning i byer, og om klimaændringer og sundhed med fokus på vand. Vi overvejer selvfølgelig også, om der skal komme en anden udgave af EUCRA. Men i de kommende uger og måneder vil vi fokusere på at udbrede resultaterne af EUCRA-rapporten til en bred vifte af interesserede aktører.