Miljø, sundhed og økonomi på én gang

Vores seneste vurderinger tyder på, at den måde vi udnytter naturressourcerne på og den hastighed, hvormed vi gør det, er uholdbare. Vi forbruger flere naturressourcer, end vores planet kan producere, og udleder forurenende stoffer langt over bæredygtige niveauer for god økosystemskvalitet. De kumulative effekter af vore aktiviteter underminerer vores sundhed, vores planets sundhed og dens kapacitet til at brødføde os. Disse udfordringer kan kun imødekommes ved langtidsplanlægning og sammenhængende handling.

Den Europæiske Union har for nylig vedtaget sit syvende miljøhandlingsprogram. Det 7. miljøhandlingsprogram skitserer Europas miljøpolitiks prioriteringsmål frem til 2020 og introducerer en langtidsvision frem til 2050 for at adressere kerneproblemer. Det bygger på forståelsen af, at europæernes økonomiske velstand og velfærd afhænger af den naturskabte kapitals sundhedstilstand.

Det 7. miljøhandlingsprogram er tæt forbundet med andre europæiske politiske rammeprogrammer, som f.eks. Europa 2020-strategien, EU's klima- og energipakke, EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020, Køreplanen for et ressourceeffektivt Europa og Køreplanen for overgang til low carbon-økonomi i 2050.

Sådan defineres ‘et godt liv’

Allerede i titlen Et godt liv i en ressourcebegrænset verden beskriver det 7. miljøhandlingsprogram udfordringen foran os samt vores langsigtede mål. I økonomisk forstand betyder ‘et godt liv’ at have anstændige jobs, der giver tilstrækkelig indkomst, men også at have adgang til serviceydelser og varer. I fysisk forstand betyder det et sundt liv uden sygdom, stress og støj samt adgang til ren luft og rent vand. Men et godt liv indebærer også at træffe valg, der i sidste ende afgør, hvad vi producerer, og hvad vi forbruger.

Forsøg på at imødegå vores ubæredygtige forbrug med lovpakker og kampagner for at øge opmærksomheden om miljøpåvirkningerne af vore valg kan for nogen synes ineffektive, langsomme og urealistiske. Vi kan også vende logikken om og spørge, om det er realistisk at forvente, at vi kan fortsætte i den nuværende retning i det uendelige. Vores data og indikatorer viser, at det kan vi ikke.

Handling allerede undervejs

En række EU-love er allerede på plads til at opnå de prioritetsmål, der er skitseret i det 7. miljøhandlingsprogram, herunder habitat- og fugledirektiverne, havstrategirammedirektivet, luftkvalitetsdirektiverne, vandrammedirektivet og andre foranstaltninger til at håndtere klimaændring, kemikalier, affald mv.

EU-budgettet har øremærket betydelige beløb i perioden 2014-2020 til at støtte de mål, der er forbundet med det 7. miljøhandlingsprogram. Men det er EU's medlemsstater, der spiller den centrale rolle, når det gælder at implementere og forbedre implementeringen af disse direktiver og tiltag. Disse prioritetsmål skal omsættes til konkrete projekter og initiativer på lokalt, nationalt og europæisk plan.

Et nærmere blik på byerne

Med det 7. miljøhandlingsprogram er definitionen af miljøet ikke begrænset til urørte skove og søer langt borte. Det er lige midt i vore samfund: I vore byer, hvor 80 % af europæerne bor.

Det 7. miljøhandlingsprogram tager sigte på mere end grønne områder og søer i byområder og deres nærområder. Dets bredere politiske sigte har til formål at forbedre mobiliteten i byerne, luftkvaliteten i byerne, energieffektiviteten i bygninger, spildevandsbehandlingen etc. i en klart integreret og sammenhængende vision for kvaliteten af de (bymæssige) økosystemer.

Det 7. miljøhandlingsprogram er et signifikant, rettidigt og ambitiøst skridt hen imod EU’s 2050-vision, især i betragtning af, at det blev vedtaget på baggrund af en langvarig krises tilbageslag. Gennemførelsen af programmets mål vil ikke blot give os et sundere miljø, men også gøre vore økonomier, familier og venner sundere. Jeg ser frem til dets implementeringsfase.

Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår.

Hans BRUYNINCKX

Adm. direktør

Leder offentliggjort i nr. 2013/2 af Det Europæiske Miljøagenturs nyhedsbrev, december 2013