Nyheder

Forurening, overforbrug og klimaændringer truer Europas vandresiliens

Skift sprog

Nyheder Udgivet 18/11 2024 Sidst ændret 18/11 2024

4 min read

Photo: © Stefano Scagliarini, My City /EEA

Topics: Vand- og havmiljø

Forurening, forringelse af levesteder, virkninger af klimaændringer og overforbrug af ferskvandsressourcer lægger pres på Europas søer, vandløb, kystvand og grundvand som aldrig før. Ifølge den hidtil mest omfattende vurdering af de europæiske vandområders sundhedstilstand, som Det Europæiske Miljøagentur (EEA) har offentliggjort i dag, er Europa ikke på rette spor med hensyn til at opfylde sine mål om at forbedre vandområdernes sundhedstilstand i henhold til EU's regler. Bedre vandforvaltning er afgørende for at forbedre vandresiliensen, lette presset på vandområderne og sikre, at Europas borgere, natur og industri har tilstrækkeligt med vand af god kvalitet.

This product has been translated for convenience purposes only using the services of the Centre of Translation for the bodies of the EU. While every effort has been made to ensure accuracy and completeness, we cannot guarantee it. Therefore, it should not be relied upon for legal or official purposes. The original English text should be considered the official version.

Landbruget udgør den største belastning for både overflade- og grundvandet, ifølge EEA's rapport "Europe's state of water 2024: the need for improved water resilience". Dette skyldes vandforbrug samt forurening fra intensiv brug af næringsstoffer og pesticider, som det fremgår af medlemsstaternes egen overvågning. Landbruget er langt den største nettoforbruger af vand i Europa, og uden handling vil efterspørgslen efter kunstvandede landbrugsområder sandsynligvis stige som følge af klimaændringerne.

EEA's rapport viser, at Europas vandområder og vandøkosystemer trods visse fremskridt stadig er alvorligt påvirket af kemikalier, primært i form af luftforurening fra kulfyret energiproduktion og diffus forurening med næringsstoffer og pesticider fra landbruget. Forringelse af levesteder er også et udbredt problem. Klimaændringerne, der forstyrrer vejrmønstrene og øger presset på vandressourcerne og vandforvaltningen, gør ikke udfordringen med at beskytte vandøkosystemerne lettere.

Kun 37 % af Europas overfladevandområder var i "god" økologisk tilstand – et mål for vandøkosystemers sundhedstilstand – i henhold til EU's vandrammedirektiv, og kun 29 % var i "god" kemisk tilstand, i perioden 2015-2021, ifølge data fra EU's medlemsstater.

Europas vand har det ikke godt. Vores vandområder står over for en række hidtil usete udfordringer, som truer Europas vandforsyningssikkerhed. Vi er nødt til at forstærke indsatsen for at genoprette sundheden i vores værdifulde vandløb, søer, kystvande og andre vandområder. Kun derved kan vi bevare denne livsvigtige ressource for kommende generationer.

Leena Ylä-Mononen
Administrerende direktør for EEA

Begrænsede fremskridt til dato

Det er lykkedes medlemsstaterne at undgå en yderligere forringelse af tilstanden i EU's farvande ved at tage fat på en del af den kemiske forurening og forbedre udsigterne for nogle arter, f.eks. muslinger og krebsdyr, men ingen generel forbedring er konstateret siden den sidste overvågningscyklus.

Europas grundvand klarer sig bedre end overfladevandet: 77 % af grundvandet er i god kemisk tilstand, mens 91 % – hvad angår forsyning – rapporteres at være i god kvantitativ tilstand. Der er dog stadig problemer med forurening fra pesticider og næringsstoffer. Grundvand er en vigtig kilde til vores drikkevand – en forudsætning for vores miljø, landbrug og industri.

Fristen i EU's vandrammedirektiv for at opnå en god tilstand for overfladevand og grundvand var 2015 og allersenest 2027. Med det nuværende tempo vil dette ikke kunne lade sig gøre.

Vejen frem

Europas vandresiliens kan blive bedre. Et reduceret vandforbrug og en forbedret produktivitet er nøglen til at tackle vandstress i landbruget, industrien og i hjemmet. Opstilling af mål, med fokus på at spare vand eller reducere efterspørgslen, kan være med til at fremme handling og lette overvågningen af fremskridt i retning af vandresiliens. Der er også brug for up to date og mere rettidig information om vandmængde og -kvalitet for at forbedre vandressourceforvaltningen.

Presset skal lettes. Forurening skal forebygges i overensstemmelse med målene i EU's handlingsplan for nulforurening. På kort sigt er det nødvendigt at begrænse anvendelsen og forhindre udledningen af skadelige stoffer og næringsstoffer.

Naturgenoprettelse eller genetablering af forbindelser mellem vandløb og flodsletter og genoprettelse af vådområder og tørvemoser kan føre til sundere, biologisk mangfoldige ferskvandsøkosystemer, som kan levere vand af god kvalitet og samtidig lagre kulstof og afbøde virkningerne af ekstreme vejrforhold.

Om rapporten

EEA's rapport er den hidtil mest omfattende vurdering af de europæiske vandområders sundhedstilstand. Den dækker mere end 120 000 overfladevandområder og 3,8 millioner km² grundvandsforekomster i hele EU og Norge. Rapporten er baseret på data indberettet fra 19 EU-medlemsstater og omfattende 85 % af overfladevandområderne og 87 % af grundvandsforekomsterne i EU-27.

Alle nøgleresultater og indberettede data om EU's medlemsstater og Norge kan findes i WISE-ferskvandsinformationssystemet.

EEA's rapport supplerer også Europa-Kommissionens kommende vurdering af den 3. vandområdeplan og den 2. risikostyringsplan for oversvømmelser, hvor der vil blive gjort status over gennemførelsen af vandrammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet i EU.