næste
forrige
emner

Vand- og havmiljø

  • filtrering, fortynding og opbevaring af vand
  • forhindring af oversvømmelse
  • vedligeholdelse af klimabalancen på lokalt og globalt plan
  • bevarelse af biodiversiteten

Begge økosystemer bidrager med en lang række varer og ydelser samt naturressourcer, muligheder for handel, transport samt rekreation. Det kræver et lige så bredt perspektiv at beskytte disse goder. Politikker vedrørende vand- og havmiljøet bør integreres med politikkerne vedrørende tilpasning til klimaændringer og biodiversitet. De bør også integreres med politikker vedrørende de forskellige sektorer, der er involveret, f.eks. landbrug, turisme, energi og transport.

Europas ferskvandsressourcer er under stigende pres, og dets kystområder og have er blev ændret betydeligt gennem århundreder af menneskelig aktivitet. Dette har forårsaget miljøændringer i kyst- og havøkosystemerne, f.eks. vandforurening og eutrofiering (eller næringsstofberigelse), tab af biodiversitet, landskabsforringelse og kysterosion.

Belastninger såsom arealanvendelse, vandindvinding og klimaændringer kan ændre de naturlige strømningsforløb i vandområderne. Endvidere overstiger vandforbruget i nogle områder ofte den mængde, der er til rådighed, og vandsituationen er derfor presset. Vi må blive bedre til at udnytte og forvalte hav- og ferskvandsressourcerne, hvis vi fortsat skal nyde godt af de livsnødvendige ydelser, vi får fra vandets økosystemer.

Beskyttelse af vand- og havressourcer — og sikring af deres miljømæssige kvalitet — er en hjørnesten i EU's miljøpolitik. Vandrammedirektivet, der blev indført i 2000, og havstrategirammedirektivet fra 2008 er rammer til forvaltningen af vandøkosystemerne som helhed. De fastsætter målsætningen om at opnå en god miljøtilstand for vores ferskvands- og havressourcer gennem en økosystembaseret, eller holistisk, tilgang.

Europas vandområder er meget renere i dag end for 25 år siden takket være investeringer i kloakeringssystemer for at mindske forureningen fra byspildevandsrensning. Vandrammedirektivets mål for 2015 blev imidlertid kun overholdt for 53 % af overfladevandområderne i Europa. Resten er stadig i en ringe økologisk tilstand (River Basin Management Report 2012).

På trods af den stærkt forbedrede spildevandsbehandling, mindre overfiskning og den øgede dækning af beskyttede havområder er havstrategirammedirektivets mål for 2020 for god miljøtilstand i kyst- og havområder også fortsat en udfordring.

 

EU's politikker

Beskyttelse af Europas fælles vand- og havmiljøer, ressourcer og økosystemer mod forurening, overindvinding og strukturændringer vil kræve en koordineret indsats på EU-plan.

Vandrammedirektivet fastlægger rammerne for vandbeskyttelse og vandforvaltning i EU. I 2010 udarbejdede EU-medlemsstaterne 160 vandområdeplaner for perioden 2009-2015, der havde til formål at beskytte og forbedre vandmiljøet. Det andet sæt vandområdeplaner for perioden 2016-2021 blev færdiggjort i 2016/2017.

I 2012 offentliggjorde Europa-Kommissionen En plan for at beskytte Europas vandressourcer (KOM(2012)673). Den fokuserer på politiske tiltag, der vil forbedre anvendelsen af den nuværende vandlovgivning i praksis, og på at integrere vandpolitiske mål med andre politikker. Planen bygger på vandpolitikker i relation til effektiv udnyttelse af vandressourcerne og bæredygtig vandforvaltning inden for samme tidshorisont som EU's 2020-strategi frem til 2050.

Foruden vandrammedirektivet og beskyttelsesplanen er der fire vanddirektiver til at sikre en god tilstand af Europas vande:

Derudover støttes vandrammedirektivets målsætning af oversvømmelsesdirektivet (2007/60/EF), som tilskynder til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelser.

Støttet af vandrammedirektivet samt habitatdirektivet og fugledirektivet er havstrategirammedirektivet en integreret, økosystembaseret indsats, som har til formål at opnå en god miljøtilstand for mange specifikke miljøaspekter.

Som fastsat i havstrategirammedirektivet fandt tre vigtige skridt i dets gennemførelse sted i 2012: (1) Medlemsstaterne fremlagde rapporter om deres indledende vurdering af deres havområders nuværende miljøtilstand (artikel 8 i havstrategirammedirektivet); (2) medlemsstaterne beskrev, hvad god miljøtilstand betyder for havområderne i relevante havregioner og subregioner (artikel 9 i havstrategirammedirektivet); og (3) medlemsstaterne fastsatte miljømål og dertil knyttede indikatorer med henblik på at styre deres fremskridt hen imod opnåelsen af en god miljøtilstand senest i 2020 (artikel 10 i havstrategirammedirektivet). 

Andre vigtige EU-politikker, der omfatter en sammenhængende tilgang til havspørgsmål med forbedret koordinering mellem forskellige politikområder, er den integrerede havpolitik (IMP), den integrerede kystzoneforvaltning (ICZM), direktivet om maritim fysisk planlægning(2014/89/EU) og den fælles fiskeripolitik.

Europas vandområder er ikke kun af interesse for EU. I årtier har der været et stærkt regionalt og internationalt samarbejde gennem følgende organisationer og konventioner:

EEA's Eionet-struktur skaber også et solidt grundlag for at fastlægge en harmoniseret politik og gennemførelsesramme blandt EEA's ikke-EU-medlemslande og nabolandene.

 

EEA's aktiviteter

Det er EEA's opgave at formidle aktuelle, målrettede, relevante og pålidelige oplysninger om vand- og havspørgsmål. Dette støttes af det europæiske temacenter for ferskvand, kyst- og havområder (ETC/ICM).

EEA støtter gennemførelsen og vurderingen af de eksisterende og kommende vand- og havpolitikker i EU. Det bidrager til en omfattende videnbase med henblik på bevarelse, styrkelse og genopretning af de europæiske vand- og havøkosystemer. Dette giver et solidt grundlag for den politiske beslutningstagning i form af rapporter, data, indikatorer og vurderinger, der alle er tilgængelige på EEA's websted og online informationsplatforme (WISE-Freshwater, WISE-Marine).

Vandinformationssystemet for Europa (WISE) er et partnerskab mellem Europa-Kommissionen (Generaldirektoratet for Miljø, Det Fælles Forskningscenter og Eurostat) og EEA. WISE er en omfattende portal til viden om ferskvand. Datacentret for vand, der er en vigtig del af WISE, leverer data og anden information, som er indsamlet af EU-institutioner, til interessenter. Viewere og interaktive kort i WISE giver adgang til en bred vifte af oplysninger, der vises i deres geografiske sammenhæng.

WISE-Marine er ved at blive udviklet som en webbaseret portal for udveksling af oplysninger om havmiljøet på EU-plan. Dens fokus på havmiljøets tilstand på EU-plan vil supplere lignende dækning på regionalt og nationalt plan, f.eks. regionale havkonventioner og medlemsstaternes havinformationssystemer. WISE-Marine vil levere data og information i overensstemmelse med fælles standarder og bidrage til en bedre beslutningstagning om bevaring og bæredygtig udnyttelse af havmiljøet.

Foruden EEA's miljøvurderingsrapporter (SOER), der offentliggøres hvert femte år, offentliggør EEA også en række rapporter med vurderinger af de europæiske vand- og havmiljøers tilstand: State of Europe’s seas (2015), European bathing water quality (2016, 2017), Seafood in Europe (2016), Rivers and lakes in European cities (2016), European water policies and human health (2016), The Arctic environment (2017) og en briefing om vandpriser (2017).

EEA's rapporter vurderer kritiske aspekter vedrørende vand med henblik på den politiske beslutningstagning, f.eks. effektiv ressourceudnyttelse og vandøkonomi, økologisk og kemisk status, hydromorfologi (eller vandområders fysiske karakteristika), sårbarhed og biodiversitet.

ETC/ICM offentliggør også tekniske rapporter, der kan tilgås på dets websted.

Kommende initiativer

EEA vil fortsat formidle information og vurderinger, hvor der vil være større fokus på den økosystembaserede tilgang og bæredygtig vandforvaltning og udnyttelse af Europas have. WISE vil fortsat huse den videnbase, der er nødvendig for at overvåge Europas fremskridt hen imod en god miljøtilstand i dets ferskvands- og havmiljøer.

Relevante links

 

Permalinks

Geographic coverage

Topics

Handlinger