All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesGør noget for vores planet, udskriv kun denne side hvis det er nødvendigt. Selv en lille indsats kan gøre en enorm forskel, når millioner af mennesker gør det!
Ruslands militære aggression mod Ukraine ændrede ukrainernes liv fra den ene dag til den anden. Konsekvenserne af denne uberettigede krig mærkes ikke kun i Ukraine, men også langt ud over Ukraines grænser. Vi vil komme til at leve med dem i mange år fremover, og kommende generationer vil heller ikke gå ram forbi.
2021 var præget af covid-19-pandemien og konsekvenserne af klimaforandringerne. Europa står over for stigende energipriser og sundhedsproblemer, og genopretningen kræver, at der træffes svære beslutninger i 2022. Handler vi for sent og sænker ambitionerne, vil det sandsynligvis medføre højere sociale og økonomiske omkostninger i det lange løb. Det vigtigste er derfor, at vi håndterer de sociale uligheder ved overgangen til bæredygtighed for at sikre en bedre fremtid for os alle.
Det Europæiske Miljøagentur samarbejder med en lang række lande, herunder landene på Vestbalkan. Hvordan fremmer dette samarbejde EU's arbejde på miljøområdet, og hvordan gavner det Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Kosovo? Vi satte os ned sammen med Luc Bas, chef for koordinerings-, netværks- og strategiprogrammet, for at tale om, hvordan EEA samarbejder med disse lande om at forbedre miljøet.
Ud over at levere pålidelig information om vores miljø og klima arbejder Det Europæiske Miljøagentur (EEA) på at forbedre sine egne miljøpræstationer som organisation. Vi interviewede Melanie Sporer, som koordinerer EEA's indsats på dette område ved hjælp af EU's miljøledelses- og miljørevisionsordning (EMAS).
For EU er det en topprioritet at tilpasse sig til virkningerne af klimaændringerne. Hvad får byerne til at træffe vigtige foranstaltninger til at afbøde disse virkninger og gøre bycentrene mere modstandsdygtige og bæredygtige? Ivone Pereira Martins er Miljøagenturets ekspert i bæredygtige byer. Vi satte os ned sammen med hende for at finde ud af, hvad agenturet gør for at fremme dette livsvigtige arbejde.
Luftforurening, støjforurening og konsekvenserne af klimaforandringerne er centrale risici for europæernes almene sundhed og trivsel. Vi har talt med Catherine Ganzleben, leder af gruppen luftforurening, miljø og sundhed, Alberto González, EEA-ekspert i luftkvalitet, og Eulalia Peris, EEA-ekspert i støjforurening, for at høre mere om, hvad EEA gør for at udbrede kendskabet til dette vigtige arbejdsområde.
Vores fælles strategi viser retningen for vores rejse. Den indfører en ny måde at arbejde sammen og skabe viden på — mere fleksibel, mere lydhør, mere proaktiv, mere direkte anvendelig — som passer til de udfordringer, vi vil stå over for, og den viden, vi vil få brug for i de kommende ti år.
Vi ved, at plastikforurening og plastikaffald er et stort miljøproblem. I de senere år er der kommet nye plastikprodukter på markedet, som hævdes at være bedre for miljøet. I en ny briefing fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) vurderes disses miljømæssige fordele. For at få mere at vide talte vi med Almut Reichel, som er ekspert i bæredygtig ressourceanvendelse og affald hos EEA.
Tidligere i denne måned offentliggjorde Det Europæiske Miljøagentur rapporten "Europas miljø – tilstand og fremtidsudsigter 2020" (SOER 2020). I rapporten blev det konkluderet, at Europa ikke vil nå sine 2030-mål uden presserende handling i løbet af de næste ti år for at imødegå det alarmerende tab af biodiversitet, de tiltagende konsekvenser af klimaændringerne og overforbruget af naturressourcer. Rapporten pegede på en række centrale løsninger, som kan hjælpe Europa tilbage på sporet, så målene nås. Vi har sat os ned sammen med Tobias Lung, EEA's SOER koordinations- og vurderingsekspert, for at drøfte betydningen af SOER 2020.
Året 2019 vil blive husket som et vendepunkt for handling på klima- og miljøområdet i Europa. Millioner af europæere og andre i hele verden demonstrerede og krævede, at de politiske beslutningstagere greb til handling. Evidensbaserede videnskabelige vurderinger, herunder Det Europæiske Miljøagenturs rapport "Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter" (SOER 2020), understregede omfanget af udfordringerne og det akutte behov for at handle. Disse krav om handling er nu ved at blive omsat til en politisk køreplan. Den europæiske grønne pagt, som Europa-Kommissionen har fremlagt, er en lovende start for dette kritiske årti, som vi netop har taget hul på.
Den forgangne sommers hedebølger og ekstreme vejrforhold har slået nye klimarekorder i Europa. Det understreger endnu en gang vigtigheden af, at vi tilpasser os til klimaændringerne. Vi satte os ned sammen med Blaz Kurnik fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der er ekspert i klimaændringers virkninger og tilpasning til klimaændringer, for at drøfte EEA's nye rapport fra tidligere på måneden om, hvordan klimaændringerne påvirker landbruget i Europa.
Ursula von der Leyen, den nyvalgte formand for Europa-Kommissionen, har fastlagt sit teams politiske prioriteter for de kommende fem år. En europæisk grøn aftale om en mere ambitiøs indsats over for klima- og biodiversitetskriserne er det centrale punkt på hendes dagsorden. EU's politikker har længe tacklet miljøforringelser og klimaforandringer — med nogen succes og visse fiaskoer. Støttet af voksende krav om handling fra offentligheden giver denne nye politiske periode — med en ny Kommission og et nyt Europa-Parlament — en unik mulighed for at opskalere og fremskynde en grøn og fair omstilling af Europa.
Hvordan vil Europas miljø se ud om 25 år? Vil vi nå vores fælles vision om "et godt liv i en ressourcebegrænset verden"? Vil vi være i stand til at begrænse den globale opvarmning og skabe klimaresistente byer, der er omgivet af sund natur? Som valget til Europa-Parlamentet for nylig viste, er det noget, europæerne i stigende grad bekymrer sig om. Europas næste generation opfordrer også til en hurtig indsats. Hvordan vil deres krav om en bæredygtig fremtid påvirke udformningen af Europas miljøpolitikker og socioøkonomiske politikker? I anledning af vores 25-års jubilæum gør vi os nogle tanker om, hvordan Europas miljøviden og -politik har udviklet sig i de seneste 25 år, og hvordan vi, EEA og dets netværk, kan støtte bestræbelserne på at opnå bæredygtighed i de næste 25 år.
Plastaffald er fortsat et kæmpestort og voksende problem. Men hvad gør Den Europæiske Union ved problemet? Ioannis Bakkas, EEA’s ekspert i affaldsforebyggelse, giver et kort overblik over EEA's rapport om forebyggelse af plastaffald i Europa, som blev offentliggjort tidligere på måneden.
Vores planets miljø og klima står over for hidtil usete udfordringer, som tilsammen truer vores velfærd. Det er dog ikke for sent at gøre en målrettet indsats. Opgaven kan synes uoverskuelig, men vi har endnu mulighed for at vende nogle af de negative tendenser, minimere skaderne ved at tilpasse os, genoprette livsvigtige økosystemer og i langt højere grad beskytte det, vi stadig har. Skal vi opnå langsigtet bæredygtighed, er vi nødt til at betragte miljø, klima, økonomi og samfund som en uadskillelig helhed.
Den Europæiske Union (EU) har nogle af de mest ambitiøse miljø- og klimamål i verden, som dækker en lang række politikområder, lige fra luftkvalitet, affald og vandkvalitet til energi og transport. På grundlag af data fra medlemsstaterne bidrager Det Europæiske Miljøagentur til at overvåge fremskridt og identificere de områder, hvor der er behov for en yderligere indsats. Siden agenturet blev oprettet for 25 år siden, har man udviklet sit data- og videnarbejde for at støtte udformningen af politik i Europa.
Europa-Kommissionen har for nylig vedtaget en pakke med lovforslag til fremme af bæredygtig finansiering i EU. Kommissionens forslag bygger på henstillinger fra ekspertgruppen på højt plan om bæredygtig finansiering, der består af eksperter fra civilsamfundet, finanssektoren, den akademiske verden og europæiske og internationale institutioner. Vi har talt med Det Europæiske Miljøagenturs (EEA) repræsentant i ekspertgruppen, Andreas Barkman, som beskæftiger sig med strategisk rådgivning om klimaændringer og energispørgsmål.
Den Europæiske Union har forpligtet sig til arbejde for en række klima- og energimålsætninger, som skal reducere drivhusgasemissioner, forbedre energieffektivitet og sætte skub i brugen af vedvarende energikilder. Hvordan følger EEA med i EU-medlemsstaternes fremskridt i retning af disse mål? Vi har spurgt Melanie Sporer, EEA's ekspert i afbødning af konsekvenser af klimaforandringer og energi, om hun vil forklare, hvilken rolle EEA spiller i forbindelse med denne opgave. Hun forklarede også, hvordan den årlige udvikling er beskrevet i den seneste rapport om tendenser og fremskrivninger.
Oversvømmelser, kraftige vinde, hedebølger, tørke ... Klimaændringer og klimarelaterede ekstreme vejrbegivenheder giver anledning til stigende bekymring ikke kun i Europa, men overalt i verden. Mange lokalsamfund er berørt af sådanne ekstreme begivenheder og skal træffe foranstaltninger til at forhindre og minimere skaden. Hvordan kan lokalsamfundene tilpasse sig klimaændringer og forberede sig på og tackle klimarelaterede katastrofer? Vi interviewede Sergio Castellari, der er EEA's ekspert i virkninger af, sårbarhed over for og tilpasning til klimaændringer.
For de fleste mennesker er tanken om en cirkulær økonomi stadig et abstrakt eller måske ligefrem fjernt begreb. Selv om "grønnere adfærd" er et emne, der bliver mere og mere populært i hele verden, er mange mennesker stadig ikke klar over de store ændringer, der skal ske i vores måde at leve på for at sikre en bæredygtig fremtid og vores velfærd på lang sigt.
For references, please go to https://eea.europa.eu./da/themes/policy/articles/articles_topic or scan the QR code.
PDF generated on 26/11 2024 21:57
Engineered by: EEAs webteam
Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18
Software version: EEA Plone KGS 23.9.14
Handlinger
Del med andre