næste
forrige
emner

Article

Landene på Vestbalkan indgår i et vigtigt partnerskab med EEA om at håndtere miljø- og klimaudfordringer

Skift sprog
Article Udgivet 31/01 2022 Sidst ændret 16/03 2023
5 min read
Photo: © Perry Wunderlich, REDISCOVER Nature/EEA
Det Europæiske Miljøagentur samarbejder med en lang række lande, herunder landene på Vestbalkan. Hvordan fremmer dette samarbejde EU's arbejde på miljøområdet, og hvordan gavner det Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Kosovo? Vi satte os ned sammen med Luc Bas, chef for koordinerings-, netværks- og strategiprogrammet, for at tale om, hvordan EEA samarbejder med disse lande om at forbedre miljøet.

Hvorfor er landene på Vestbalkan så vigtige for EEA? Hvilken merværdi giver samarbejdet?

Disse lande er EU-tiltrædelses- eller -førtiltrædelseslande. For at kunne blive fuldgyldigt medlem af EU skal der gennemføres en række politikker, og miljøområdet er et af de største politikområder med en omfattende lovgivningspakke.

Vestbalkan er desuden vores nabo, og vi ved alle, at miljøet ikke stopper ved grænsen, så et tæt samarbejde om miljøspørgsmål er også i EU's interesse.

Endelig har landene på Vestbalkan via samarbejdet i Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (Eionet) adgang til en omfattende ekspertpulje, der hjælper dem med at håndtere de miljøudfordringer, de står overfor. Til gengæld bidrager eksperter fra disse lande med deres knowhow til netværket.

På hvilke områder er samarbejdet især vigtigt for EEA's arbejde?

Vores samarbejde vedrører i vid udstrækning overvågning, rapportering og vurdering. Landene på Vestbalkan leverer regelmæssigt data til EEA inden for områder som f.eks. luftemissioner eller vandkvalitet, så vi kan behandle og vurdere dataene. Disse data danner grundlag for at træffe informerede beslutninger.

Regionen står over for en række udfordringer, navnlig med hensyn til forurening af luft, vand og jord, som kun kan håndteres ordentligt, hvis der foreligger solide og pålidelige data og oplysninger. Regionen er også særlig sårbar med hensyn til klimaforandringer. Desuden er der meget uberørt natur, som kræver effektiv beskyttelse. Ved at stille ekspertise og kapacitetsopbygning til rådighed søger EEA også på dette område at bidrage til at løse problemerne.

Hvordan fungerer samarbejdet i praksis?

Landene på Vestbalkan er integreret i Eionets arbejde i deres egenskab af "samarbejdslande". I praksis betyder det, at vi opretholder et nationalt Eionet netværk i landene. Disse netværk forvaltes af nationale knudepunkter (NKP'er), som er udpeget i de relevante institutioner. Vi arbejder tæt sammen med NKP'erne, og de indbydes regelmæssigt til NKP/Eionet-møder, hvor vi drøfter og træffer beslutninger om de mere strategiske aspekter af vores arbejde. Det nationale netværk består desuden af nationale referencecentre, som hver især dækker et specifikt miljøområde.

De nationale referencecentre i medlems- og samarbejdslandene indkalder regelmæssigt til møder for at drøfte de mere tekniske aspekter af samarbejdet i Eionet. Derudover identificerer vi ofte en række temaområder, hvor der er behov for specifik bistand, i samarbejde med landene på Vestbalkan og andre interessenter, såsom Europa-Kommissionen. Temaerne drøftes indgående med hjælp fra EEA's eksperter, de europæiske temacentre og andre relevante partnere i netværket. De vigtigste områder, vi arbejder inden for, er typisk støtte til rapportering om luftkvalitet, vandkvalitetsspørgsmål, biodiversitet, affald og klimarelaterede spørgsmål.

Som et konkret eksempel har vi netop offentliggjort landeprofiler om affaldshåndtering for Vestbalkan, som vi også udarbejder for EU-landene. 

Hvor ligger de største udfordringer, hvis vi skal forbedre samarbejdet om at løse miljøproblemerne?

Europa deler mange miljøudfordringer på tværs af grænserne, f.eks. luft- og vandforurening og håndtering af konsekvenserne af klimaforandringerne. For at kunne løse disse problemer er der behov for tilstrækkelige data og oplysninger.

Vi har set, at overvågningsinfrastrukturen i nogle lande er ved at blive forældet. Det kan vi specifikt se i forbindelse med overvågningen af luftkvaliteten. Landene på Vestbalkan er en del af det europæiske luftkvalitetsindeks, men der er ganske enkelt ikke overvågningsstationer nok i nogle områder. Vi forsøger at løse problemet med hjælp fra andre interessenter i regionen. Der er også datamangler inden for andre områder, som vi skal være opmærksomme på.

Samarbejdet med landene på Vestbalkan blev indledt for 20 år siden. Hvor langt er vi nået?

Vi har samarbejdet med disse lande under forskellige finansielle førtiltrædelsesinstrumenter. I årenes løb er landene på Vestbalkan blevet en integreret del af Eionet, og alle lande leverer regelmæssigt de nødvendige data til EEA.

EEA udarbejder hvert år en oversigt over medlems- og samarbejdslandenes resultater. Landene på Vestbalkan har i årenes løb gjort tydelige fremskridt og klarer sig generelt lige så godt som EEA's medlemslande, idet nogle af landene opfylder op til 100 % af kravene med hensyn til dataenes aktualitet og kvalitet. Landene på Vestbalkan er også blevet integreret i EEA's rapport om miljøsituationen (SOER), som udarbejdes hvert femte år.

Hvordan passer dette samarbejde ind i EU's europæiske grønne pagt? Bestræber landene på Vestbalkan sig også på at nå disse mål?

Landene på Vestbalkan tiltrådte ”den grønne dagsorden for Vestbalkan", som i vid udstrækning er på linje med den grønne pagt, og som der er bred tilslutning til blandt landene. 

EEA er i øjeblikket ved at udarbejde et projektforslag under instrumentet til førtiltrædelsesstøtte (IPA III). Forslaget vil være i fuld overensstemmelse med den grønne dagsorden og tager fat på en lang række temaer, såsom dekarbonisering, cirkulær økonomi, forurening/oprensning, bæredygtige fødevaresystemer og biodiversitet. Med dette forslag sigter EEA mod at hjælpe landene på Vestbalkan med at nå de mål, der er fastsat i den omtalte "grønne dagsorden for Vestbalkan"

Hvordan ser du samarbejdet udvikle sig i de kommende år? Er fuldt EEA-medlemskab en mulighed?

Medlemskab af EEA er åbent for "tredjelande", som det fremgår af grundforordningen. Faktisk har EEA allerede fem medlemslande, som ikke er en del af EU.

I den forbindelse ser vi klart muligheder for medlemskab af EEA, når landene teknisk set er klar. Det er i høj grad en politisk proces, som EEA har ringe indflydelse på, men vi er stærkt engageret i at opretholde og styrke vores forbindelser i de kommende år, jf. "EEA og EIONET-strategien 2021-2030".

Luc Bas

Chef for koordinerings-, netværks- og strategiprogrammet, EEA

Interview offentliggjort i EEA's nyhedsbrev for december 2021

Permalinks

Geographic coverage

Temporal coverage

Topics