Klimaændringer i Europa: Katastrofeberedskab og forberedelser til en usikker fremtid

Hvad forstås der ved tilpasning til klimaændringer og katastroferisikoreduktion?

Klimaændringer har allerede haft en lang række virkninger i Europa og andre steder i verden, og samfundene skal være i stand til at tackle dem. Tilpasning til klimaændringer og katastroferisikoreduktion omfatter en bred vifte af midler til forvaltning af klimarisici og opbygning af modstandsdygtige samfund. Tilpasningsstrategien tager primært fat på vejr- og klimarelaterede farer såsom tørke og oversvømmelser og fokuserer på fremtiden, mens katastroferisikoreduktion fokuserer på nutiden ved at tackle eksisterende risici fra alle farer. Med andre ord har de to tilgange en forskellig tidsramme. Med risikoreduktion reagerer vi på øjeblikkelige udfordringer eller udfordringer på kort sigt, mens tilpasning mere handler om det langsigtede, nemlig at forberede sig på en usikker fremtid i et klima i forandring.

Hvorfor er dette vigtigt, og hvad er de største udfordringer på området?

I de seneste år har der været fokuseret mere og mere på katastroferisikoreduktion og tilpasning til klimaændringer på grund af den øgede hyppighed og intensitet af ekstreme vejr- og klimarelaterede begivenheder, der også ofte har store menneskelige, økonomiske og samfundsmæssige omkostninger. Det har vi f.eks. set med oversvømmelser og skovbrande i Europa og på det allerseneste med orkanerne i Vestindien og USA. Der er to vigtige mål med tilpasningen til klimaændringer og katastroferisikoreduktion, nemlig at mindske vores sårbarhed over for klimaændringer og øge vores modstandsdygtighed over for dem. Begge tilgange står over for tilsvarende udfordringer såsom ufuldstændig og usikker viden og begrænsede ressourcer.

Tages der nogen internationale initiativer?

På globalt plan og EU-plan er det en prioritet at forbedre sammenhængen mellem og integrationen af politikker og praksis vedrørende tilpasning til klimaændringer og katastroferisikoreduktion. Det videnskabelige og politiske fokus på at integrere de to størrelser førte til konkrete skridt på globalt FN-niveau i 2015 med godkendelsen af Sendai-rammen for katastroferisikoreduktion og Parisaftalen om klimaændringer. Tilpasning til klimaændringer og katastroferisikoreduktion er også blandt de vigtigste mål for FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling.

Hvad gør EU for at støtte katastroferisikoreduktion og tilpasning til klimaændringer?

EU har indført forskellige politikker for at tackle katastroferisikoreduktion og tilpasning til klimaændringer såsom EU's civilbeskyttelsesordning, EU's handlingsplan for Sendai-rammen for katastroferisikoreduktion 2015-2030 og EU-strategien for tilpasning til klimaændringer. Endvidere integreres både tilpasning og risikoreduktion i EU's politikker og strategier på forskellige områder, herunder f.eks. beskyttelse af kritisk infrastruktur, miljø, finansiering, landbrug, fødevaresikkerhed og kystforvaltning. På nationalt plan er der også allerede mange gode initiativer på vej, herunder nye forsikringsmodeller, bynetværk og naturbaserede løsninger. Vi vil fremlægge nogle af disse initiativer i vores kommende rapport om emnet.

Hvad er EEA's rolle inden for katastroferisikoreduktion og tilpasning til klimaændringer?

I kraft af vores netværk, Eionet, har vi adgang til en stor vidensbase om nationale politikker og foranstaltninger vedrørende katastroferisikoreduktion og tilpasning til klimaændringer. Vi udarbejder regelmæssigt omfattende vurderinger af, hvilke virkninger klimaændringerne har i Europa, hvordan forskellige regioner forventes at blive berørt, og hvilke sårbarheder de har. Denne viden deles med beslutningstagerne på EU-plan og nationalt plan. Men i de kommende uger vil vi offentliggøre en ny rapport, der er den første af sin art, da den samler disse to "tidsrammer". Rapporten har til formål at bidrage til EU-, nationale, regionale og lokale strategier og planer med bedre sammenhæng mellem katastroferisikoreduktion og tilpasning til klimaændringer. Mere konkret undersøges det i rapporten, hvordan offentlige politikker og risikohåndteringspraksis kan fremme denne sammenhæng, og i hvilket omfang overførsel af viden og erfaring fra lokale metoder og værktøjer kan fremme læring og kapacitetsopbygning til gensidig fordel.

Sergio Castellari

Projektleder – Virkninger af klimaændringer og sårbarhed

Interview offentliggjort i EEA's nyhedsbrev nr. 3/2017 den 15. september 2017