Det fælles miljøinformationssystem (SEIS)

Baggrund: I februar 2008 foreslog Kommissionen i sin meddelelse "Udvikling af et fælles miljøinformationssystem (SEIS)" en løsning på udfordringerne med at håndtere miljøoplysninger i Europa. Siden da er SEIS blevet udviklet af Kommissionen, EEA og de 39 lande i Eionet (Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet) i fællesskab. Faktisk har vi arbejdet med implementeringen af SEIS siden 2009, og systemet ligger ligeledes til grund for det flerårige arbejdsprogram for 2014-2018 og vores daglige arbejde.

Mål: Målet med SEIS er at oprette et forbedret europæisk miljøinformationssystem. Systemet er en vigtig drivkraft bag udvidelsen af vores videnbase og indeholder et væld af oplysninger fra Eionet og andre netværk og partnere, videnskabelige aktiviteter, som inddrager borgerne, crowdsourcing og nye initiativer til indsamling af miljøoplysninger såsom Copernicus. Målet understøttes af et netværk af offentlige informationsudbydere, som udveksler deres miljødata og -oplysninger. SEIS bidrager til at forenkle, strømline og modernisere disse udbyderes eksisterende systemer og processer og gøre dem webbaserede. Det er et decentralt, men dog integreret system, der forbedrer kvaliteten, tilgængeligheden og forståelsen af samt adgangen til miljøoplysninger.

Med SEIS introduceres også en fornyet tilgang, fra at individuelle lande eller regioner indberetter data til bestemte internationale organisationer, til at de opretter onlinesystemer med tjenester, der stiller oplysninger til rådighed for flere brugere — både mennesker og maskiner. Et sådant skift sker trinvist, så det sikres, at SEIS forbliver en drivkraft

bag adgangen til miljøoplysninger og indlemmes i den videnbaserede økonomi.

De syv SEIS-principper: SEIS er baseret på syv principper. Oplysningerne skal:

1. forvaltes så tæt på kilden som muligt
2. indsamles én gang og udveksles til mange forskellige formål
3. være lettilgængelige, så indberetningsforpligtelserne let kan overholdes
4. let kunne tilgås af alle brugere
5. kunne danne grundlag for sammenligninger i en relevant geografisk størrelsesorden og kunne inddrage borgerne
6. være fuldt tilgængelige for offentligheden, også på nationalt niveau på det eller de relevante nationale sprog
7. understøttes af almindelige, gratis, åbne software-standarder.
    

Et vigtigt tværgående mål med SEIS er at give adgang til miljøoplysninger samt at maksimere brugen af dem. Oplysninger udarbejdes ofte med et bestemt formål for øje, men kan normalt også bruges i mange andre sammenhænge. Anvendelsen af SEIS-principperne gør dette lettere. For eksempel bruges oplysninger om oversvømmelser til at afbøde de potentielle virkninger af oversvømmelsen, men sådanne oplysninger er også yderst værdifulde for forsikringsselskaber og huskøbere, når de skal vurdere risikoen ved en given ejendom.

Teknologiske muligheder:  SEIS skal naturligvis drage fordel af og fremme udviklingen af moderne informations- og kommunikationsteknologier (IKT'er). IKT'er gør det stadigt lettere at udveksle oplysninger, hvad enten det er mellem enkeltpersoner, lukkede grupper eller hele web-fællesskaber. Eksempler på IKT'er omfatter sensorer, satellitter, interaktive korttjenester, webtjenester og mobile applikationer. IKT'er er særligt værdifulde, når det handler om at frembringe realtidsdata, som kan bruges til at træffe beslutninger her og nu – lige fra nationale regeringer, der skal håndtere nødsituationer, til borgere, der bruger informationstjenester om lokale vejr- eller trafikforhold i dagligdagen.

Reducerede omkostninger: Yderligere fordele ved SEIS er nedbringelsen af den administrative byrde for de offentlige myndigheder og de besparelser, der er forbundet med øget effektivitet. Eksempelvis er man begyndt at erstatte de menneskelige ressourcer, der i dag anvendes til informationsudveksling, med automatiserede elektroniske systemer.

Tre søjler: Et funktionsdygtigt SEIS skal bygges op omkring tre søjler: indhold, infrastruktur og samarbejde. For det første skal systemet kunne identificere de typer af indhold (data), der er påkrævet, samt de potentielle indholdskilder. For det andet er der behov for en effektiv, webbaseret teknisk infrastruktur, der udnytter de mest avancerede IKT'er fuldt ud, herunder webtjenester (hvor maskiner kommunikerer indbyrdes uden behov for at inddrage dyre eller mindre effektive menneskelige ressourcer). For det tredje er der behov for en samarbejds- og forvaltningsstruktur til at styre menneskelige ressourcer, input og netværk.

Mange anvendelsesområder: Anvendelsen af de syv principper og tre søjler i SEIS bliver stadig mere relevant og nødvendig for alle netværk, der er baseret på informationsudveksling, herunder EEA's Eionet.

EEA er i øjeblikket i gang med at modernisere sit eget informationssystem på basis af principperne i SEIS. EEA stiller forbundne data til rådighed som en del af en semantisk datatjeneste, vedligeholder interaktive og samarbejdsbaserede korttjenester og fremmer generelt webbaserede og opdaterede oplysninger om miljøets aktuelle situation via sin hjemmeside.

Andre relevante SEIS-relaterede tiltag omfatter:

Copernicus – implementering af overvågningstjenester, der giver adgang til jordobservationsdata

INSPIRE – forbedret adgang til og standardisering af miljødata med henblik på bedre integration

ENI – udbredelse af SEIS til alle EU's nabolande

GEO/GEOSS – oprettelse af et globalt system af jordobservationssystemer

UN-GGIM – levering af data og information til brug i forbindelse med FN's mål for bæredygtig udvikling