PRESSEMEDDELELSE - Bruxelles, den 29. november 2005

Det brænder på i Europa: Klimaændringer topper listen over miljømæssige udfordringer

Politiske beslutningstagere, virksomheder og enkeltpersoner må handle nu på en række miljømæssige udfordringer, eller betale en høj pris senere

De fire varmeste år, der har været målt nogensinde, var 1998, 2002, 2003 og 2004. Ti procent af de alpine gletschere forsvandt alene i løbet af sommeren 2003. Med den fart vil tre fjerdedele af gletscherne i Schweiz være smeltet inden 2050. Europa har ikke oplevet klimaændringer i denne størrelsesorden i 5 000 år, afslører en ny rapport udarbejdet af Det Europæiske Miljøagentur (European Environment Agency (EEA)), der har hovedsæde i København.

'European Environment - State and Outloook 2005', en femårsrapport der dækker 31 lande, indeholder en oversigt over miljøet i Europa og peger på, hvilke udfordringer vi står overfor. Heraf er klimaforandringer bare én. Andre områder, der giver grund til bekymring, er biodiversitet, marine økosystemer, land- og vandressourcer, luftforurening og sundhed. For første gang indeholder rapporten en analyse for hvert land, med præstationsindikatorer og sammenligninger for alle de lande, der er med i rapporten, dvs. EU-25 plus Bulgarien, Island, Liechtenstein, Norge, Rumænien, Tyrkiet og Schweiz.

Ifølge rapporten steg gennemsnitstemperaturen i Europa med 0,95 °C i løbet af det 20. århundrede. Det er 35 % mere end den globale gennemsnitsstigning på 0,7 °C, og temperaturen vil fortsat stige. EU har erkendt dette og har sat sig som mål at begrænse den globale temperaturstigning til 2 grader over de før-industrielle niveauer.

'Hvis vi gennem flere årtier undlader at foretage os noget effektivt, vil den globale opvarmning forårsage nedsmeltning af polarisen i nord og ørkenspredning fra syd. Kontinentets befolkning kunne som konsekvens blive koncentreret i midten. Selv om vi begrænser den globale opvarmning til EU's mål om en stigning på max. 2 °C, vil vi komme til at leve under atmosfæriske forhold, som mennesker aldrig tidligere har oplevet. Det er nødvendigt med større nedskæringer i emissionerne,' siger Jacqueline McGlade, EEA's administrerende direktør.

EU's lovgivning på miljøområdet har virket, hedder det i rapporten. Vi har fået renere luft og vand, udfaset nogle ozonnedbrydende stoffer og fordoblet graden af affaldsgenbrug. Vi har også fået mindre forurenende biler - uden den enorme forbedring, som katalysatoren har medført i løbet af de sidste 20 år, ville emissionerne af enkelte stoffer have været ti gange så høje som i dag. Og dog har det taget 10-20 år, før virkningen af disse tiltag skulle vise sig, fremgår det af rapporten.

Denne positive udvikling er nu i fare på grund af ændringer i private forbrugsmønstre. Europæerne lever længere, og flere af os lever alene, hvad der stiller større krav til boligarealer. Mellem 1990 og 2000 blev der bygget på mere end 800 000 hektar i Europa. Det svarer til et område tre gange større end Luxembourg. Hvis denne tendens fortsætter, vil vores byområder blive fordoblet i løbet af godt et århundrede. At håndtere byudviklingen er af afgørende betydning, hvis vi skal beskytte vores naturforekomster, hedder det i rapporten.

Vi rejser længere og oftere og forbruger dobbelt så mange af planetens naturlige ressourcer som gennemsnittet for verdens befolkning. Transport er den hurtigst voksende bidragsyder til drivhusgasemissioner og vil fortsat være det i den nærmeste fremtid. Lufttrafikken forventes for eksempel at blive fordoblet frem til 2030. Dermed sætter vi også vores tydelige fodspor uden for Europa ved at opbruge naturressourcer og skade det globale miljø.

Eurobarometer-undersøgelser viser, at over 70 % af Europas befolkning ønsker, at beslutningstagerne skal lægge lige så stor vægt på miljøhensyn som på økonomiske og sociale hensyn. For at tage hensyn til disse synspunkter understreges det i rapporten, at beslutningstagere skal samarbejde både på europæisk, nationalt og lokalt plan. De skal integrere miljømæssige hensyn i politikken inden for sektorer som transport, landbrug og energi og opstille rammer, som enkeltpersoner og virksomheder kan handle ud fra.

'Vi har brug for politiske beslutningstagere, der er fremsynede. Der er behov for en gradvis overgang fra afgifter på arbejde og investeringer hen imod afgifter på forurening og ineffektiv areal- og materialeudnyttelse. Vi har også brug for reformer, der kan ændre den måde, subsidierne anvendes på til transport, boligbyggeri, energi og landbrug. Vi har brug for subsidier, der fremmer bæredygtige fremgangsmåder og effektiv teknologi', siger prof. Jacqueline McGlade.

'Med de nødvendige, indbyggede incitamenter vil sådanne reformer føre til øget investering, mere innovation og større konkurrencedygtighed. Vi har allerede set dette i praksis i en del lande og inden for visse sektorer. Høje benzinafgifter i Europa og strenge miljøkrav har medført, at europæerne i de sidste årtier har fået biler, der er næsten dobbelt så brændstofbesparende som biler, der kører på amerikanske veje. Vi har set, hvad prisen for ikke at handle betyder for folks liv og for miljøet. Vi har eksempelvis set det ved et kollaps i fiskebestanden, ved brug af asbest i bygninger, ved syreregn og bly i benzin. Det betaler sig at handle nu for at sikre femtiden', siger prof. Jacqueline McGlade.

Bemærkninger til redaktøren:

Om Det Europæiske Miljøagentur (EEA): EEA har hovedsæde i København. Agenturet har som formål at hjælpe med at opnå betydelige og målelige forbedringer af miljøet i Europa gennem tilvejebringelsen af opdateret, målrettet, relevant og pålidelig information til politiske beslutningstagere og offentligheden.

EEA har også til opgave at udarbejde en omfattende oversigt over miljøets tilstand inden for Europa hvert femte år. 'European Environment - State and Outlook 2005' indeholder:

• En samlet vurdering af Europas miljø med afsnit om:
  • Miljø og livskvalitet
  • Landområder
  • Klimaforandringer
  • Luftkvalitet og sundhed
  • Ferskvandsressourcer
  • Hav og kyster
  • Jord
  • Biodiversitet og økosystemer
  • Miljø- og økonomisektoren
  • Fremtiden
• En række kerneindikatorer, som er et lille antal indikatorer, der er stabile, og som kan bruges til at måle virkningen af en politik, f.eks. fremgang i retning af Kyoto-målene. Et eksempel på kerneindikatorer er drivhusgasemissioner. Indikatorerne giver opdateret og relevant information om tendenser og udvikling inden for miljøet.
• Landeanalyser baseret på ni af kerneindikatorerne. Analysen er underbygget af oplysninger, som landene selv har fremlagt, og gør det muligt at sammenligne miljøresultaterne for de enkelte lande i et 'scorecard'.
  
  Landeanalyserne er udarbejdet i samarbejde med det enkelte land og EEA, så der på landsbasis opnås yderligere synsvinkler på scorecardanalyserne. Valget af indikatorer er EEA's ansvar og afspejler ikke nødvendigvis landenes prioriteringer. For at opnå større forståelse af temaerne på landsbasis stammer nogle af de tal, der er medtaget her, fra nationale kilder og er således muligvis ikke fuldt sammenlignelige med data indsamlet af Eurostat, EEA eller andre internationale institutioner. EEA påtager sig ansvaret for det endelige resultat.
• Find ud af hvordan dit land klarer sig ved at læse del C i rapporten.
• Lande omfattet af rapporten: De 25 EU medlemsstater (Østrig, Belgien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Holland, Polen, Portugal, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Slovenien, Slovakiet, Spanien, Sverige, England) samt Bulgarien, Island, Liechtenstein, Norge, Rumænien og Tyrkiet.

Web links