Hvert et åndedrag - Luftkvalitet i Europa

Anna har hørt om London-tågerne i 1950'erne, der dræbte 2 000 mennesker om ugen. Fra sin barndom kan hun huske tv-aviser, hvor man viste døde fisk og døende træer, da offentligheden første gang blev opmærksom på "syreregn" i 1970'erne.

Det, at hun er mor, og et astmaanfald for nylig har fået hende til at tænke over luftforureningen igen. Rent faktisk er udledningerne af mange af de forurenende stoffer i luften faldet betydeligt over hele Europa, siden Anna var barn. Den luft, som hun og Johan indånder, er langt renere end tidligere, og luftpolitikken er en af de største succeshistorier for EU's miljøindsats. EU's politik har navnlig ført til en drastisk reduktion i emissionerne af svovl, den vigtigste komponent i "syreregn".

Til gengæld har man ikke været så opmærksom på kvælstof – som også er en vigtig bestanddel i "syreregn" – og dette stof forårsager derfor fortsat store problemer. En betydelig andel af Europas befolkning bor stadig i byer, hvor EU's grænseværdier for luftkvaliteten, som er indført for at beskytte menneskers sundhed, regelmæssigt overskrides. Hvert år dør langt flere i Europa på grund af luftforurening end ved trafikulykker.

Det europæiske mål om at opnå en luftkvalitet, der ikke skader menneskers sundhed eller miljøet, er stadig ikke nået. EEA's analyse viser, at 15 af de 27 EU‑medlemsstater ikke vil kunne opfylde et eller flere af deres juridisk bindende 2010-mål om at reducere de skadelige luftforurenende stoffer.

To forurenende stoffer, fine partikler og ozon ved jordoverfladen, anerkendes nu generelt som de mest betydningsfulde med hensyn til deres indvirkning på helbredet. Langtidseksponering og spidseksponering kan medføre en række forskellige sundhedsvirkninger lige fra mindre irritation af åndedrætssystemet til for tidlig død.

Fine partikler, en betegnelse, der anvendes til at beskrive en række forskellige småpartikler fra kilder som udstødning fra biler og brændeovne, påvirker lungerne. Eksponeringen kan medføre skader på mennesker i alle aldre, men personer med hjerte- og åndedrætsproblemer er udsat for en særlig risiko.

Ifølge de seneste data fra EEA kan op til 50% af Europas bybefolkning siden 1997 have været eksponeret for koncentrationer af fine partikler, der ligger over EU's grænseværdier for beskyttelse af menneskers sundhed. Helt op til 61% af bybefolkningen kan have været eksponeret for ozonniveauer, der ligger over EU's grænseværdier. Det vurderes, at PM_2.5 (fine partikler) i luften har nedsat den statistiske forventede levealder i EU med mere end otte måneder.

EEA har bemærket, at selvom emissionerne af disse to vigtige luftforurenende stoffer er faldet siden 1997, har de målte koncentrationer i den luft, vi indånder, ligget på stort set samme niveau. Indtil videre har vi ikke fundet ud af, hvorfor der er sket et fald i koncentrationerne i det omgivende miljø, men det kan skyldes en kombination af flere forskellige faktorer: Stigende temperaturer som følge af klimaændringer kan påvirke luftkvaliteten, måske modtager vi forurening fra andre kontinenter eller naturlige emissioner af ozondannende stoffer fra f.eks. træer.

Anna planlægger at tage en dag på landet med Johan. Før hun forlader sin lejlighed, logger hun ind på IRCEL, en statslig webtjeneste, hvor man kan finde en mængde oplysninger om luftkvaliteten rundt om i Belgien. Ved at kigge på kortene kan Anna se målinger og prognoser for fine partikler, ozon, kvælstofdioxid, svovldioxid samt mange andre stoffer. Disse oplysninger vises på nettet og hentes fra målestationer rundt om i landet.

Forbedringer af overvågningen og tilgængeligheden af oplysninger om luftforurening er endnu en af de senere års succeshistorier. F.eks. sendes lokale oplysninger om ozonniveauerne nu videre til EEA's "Ozone web"-tjeneste (¹), der giver et overblik over situationen rundt om i Europa.

Anna bevæger sig rundt på et kort over Belgien og zoomer ind på en målestation i Bruxelles' centrum, mindre end to kilometer fra, hvor hun bor.

Målingen er foretaget få minutter tidligere og viser høje ozonniveauer i Bruxelles. Prognoserne på webstedet viser faktisk, at niveauerne vil nå over EU's grænseværdier senere på dagen og igen den følgende dag (fig. 1).

Anna forlader sin bopæl og sætter kursen mod den nærmeste metrostation, 10 minutters gang væk. Ude på gaden er det let at se – og lugte – følgerne af byens trafikproblemer.

Biludstødningen i Bruxelles centrum, og i alle større byer, irriterer luftvejene samt øjne og lunger. Anna og Johan går ind på deres lokale station og sætter ud på deres tur ud på landet.

Snart efter går Anna og Johan ind i en nationalpark lige uden for Bruxelles. På et skilt kan de læse, at de besøger et Natura 2000-område – en del af et Europa-dækkende miljønetværk, der er oprettet for at sikre naturlige levesteder og bevare floraen og faunaen.

Fig. 1 / Placeringen af og ozonniveauerne på målestationer for luftkvalitet i Bruxelles søndag den 27. juli 2008. Når ozonmålingerne ligger over de sikre niveauer, vises der en rød trekant, og de lokale myndigheder skal underrette befolkningen og foreslå forholdsregler. Kilde: EEA (2008).

Men hvad er det for en lugt? En traktor spreder gylle på en mark i nærheden. Det er irriterende, synes Anna, men det er også en del af det ægte landliv, som afbildes noget mere romantisk i Johans billedbøger.

Den krasse lugt skyldes de hele 40 forskellige kemiske stoffer, der udsendes fra gyllen. Ammoniak (NH₃), en flygtig kvælstofforbindelse, er et af dem. I meget høje koncentrationer er NH₃ ætsende og kan beskadige luftvejene. Men niveauerne her er ikke farlige for menneskers sundhed. Anna kan drage et lettelsens suk, selv om det lugter fælt.

Kvælstof er et vigtigt næringsstof i naturen. Vores krop udnytter rent faktisk reaktive kvælstofformer til at danne proteiner. Men overskydende kvælstof kan føre til alvorlige miljø- og sundhedsproblemer.

Der dannes "syreregn", når der er store mængder svovl- og kvælstofilter til stede i luften. En af de store succeshistorier inden for luftforureningspolitikken i de seneste årtier har været den massive reduktion af svolvdioxidemissionerne. EEA's 32 medlemslande reducerede svovlemissionerne med 70% mellem 1990 og 2006. Indsatsen over for kvælstof har imidlertid ikke været helt så vellykket.

Mens svovlemissionerne er faldende, er kvælstof nu det vigtigste forsurende stof i vores luft. Landbrug og transport er hovedkilderne til kvælstofforurening. Landbruget tegner sig for mere end 90% af ammoniakemissionerne (NH₃) alene.

Johan har gået usikkert, og pludselig mister han balancen og falder ned i en gruppe brændenælder. Efter at have samlet ham op og børstet ham af, bemærker Anna, at der er brændenælder overalt. Hun husker dem tydeligt fra en nabohave som barn. Dengang voksede nælderne omkring en kompostbunke, der også blev brugt som mødding til hønsemøg. Det var ikke et tilfælde – den brændende plante er tegn på høje kvælstofkoncentrationer i jorden.

"Eutrofiering" er den mest sandsynlige årsag til eksplosionen af brændenælder omkring Johan. Dette fænomen forekommer, når for mange kemiske næringsstoffer (som N) findes i et økosystem enten på landjorden eller i vandet. I vandet fører det til overdreven plantevækst og efterfølgende forrådnelse, hvilket igen har eftervirkninger som f.eks. iltsvind. Fisk og andre dyr og planter kvæles efterhånden, fordi ilten slipper op.

Overfloden af brændenælder her viser, at selvom Natura 2000-området er fredet, er det ikke immunt over for luftbårne kvælstofrester. Hegnet omkring området giver ingen beskyttelse – man vil faktisk kun kunne beskytte området fuldstændig mod luftbårne stoffer ved at opføre et drivhus omkring det.

Luftforurening kender ingen landegrænser, og derfor skal problemet løses internationalt. De Forenede Nationers konvention om grænseoverskridende luftforurening over lange afstande (LRTAP‑konventionen) blev indgået i 1979 og er underskrevet af 51 lande og udgør grundlaget for den internationale kamp imod luftforurening.

Sideløbende har EU udviklet politikker til begrænsning af de enkelte medlemsstaters samlede emissioner ved at indføre juridisk bindende grænseværdier. Direktivet om nationale emissionslofter er et centralt aspekt af EU's politik. Det indeholder lofter eller grænseværdier for fire forurenende stoffer: svovldioxid (SO₂), kvælstofoxider (NO_X), andre flygtige organiske stoffer end metan (NMVOC) og ammoniak (NH₃). Medlemsstaterne skal overholde disse grænseværdier inden 2010.

EEA mener, at der stadig er behov for yderligere reduktioner af emissionerne for at sikre en ordentlig beskyttelse af miljø og sundhed. En EEA-analyse af de nyeste tal for de nationale emissionslofter (²) viser, at 15 medlemsstater forventer, at de ikke når mindst et af deres fire lofter, mens 13 forventer, at de ikke når målene for de to kvælstofholdige forurenende stoffer NO_X og NH₃ (³).

I 2009 planlægger Europa-Kommissionen at fremlægge et forslag om revision af det nuværende direktiv med nationale emissionslofter, herunder strengere krav for 2020. Der vil sandsynligvis for første gang blive foreslået nationale grænser for fine partikler (PM_2.5).

Direktivet med nationale emissionslofter genfindes i direktiver om luftkvalitet, hvori der indføres lofter og grænseværdier for de vigtigste luftforurenende stoffer. Et nyt direktiv om renere luft i Europa (CAFE) blev vedtaget i april 2008. For første gang indføres der juridisk bindende grænseværdier for PM_2.5-koncentrationer (fine partikler), der skal være opfyldt i 2015. Europa-Kommissionen skoser også landene for ikke at have overholdt de tidligere værdier og har indledt traktatbrudsprocedurer, når der ikke er skitseret tilstrækkelige foranstaltninger, der skal forbedre resultaterne.

Senere samme aften ser Anna på nyhederne i tv, at regeringen har udsendt en advarsel om luftkvaliteten på grund af de høje ozonniveauer, der ligger over EU's grænseværdier. Personer med åndedrætsbesvær anbefales at træffe forholdsregler som f.eks. at undgå at dyrke krævende motion, mens ozonniveauet er højt.