Europæerne trues i stadig højere grad af hedebølger og spredning af smitsomme sygdomme på grund af klimaforandringer

Behovet for at imødegå klimaforandringernes indvirkning på menneskers sundhed anerkendes i stadig højere grad, og ifølge EEA-rapporten er tiden nu inde til at gå fra planlægning til handling og øge bevidstheden blandt offentlige og private sundhedspersoner for at gøre den europæiske befolkning mere modstandsdygtig (se "Climate change as a threat to health and well-being in Europe: focus on heat and infectious diseases").

EEA-rapporten har fokus på høje temperaturers indvirkning på befolkningen, idet høje temperaturer har medført det største antal dødsfald relateret til naturfarer, der er set i Europa. På grund af klimaforandringerne forventes antallet af dødsfald at stige væsentligt, medmindre der iværksættes tilpasningsforanstaltninger. Klimafølsomme smitsomme sygdomme, der er en anden stigende trussel, forventes at spredes yderligere i nordlig retning og forårsage en højere sygdomsbyrde i Europa. Rapporten er baseret på viden, der er udviklet for Det Europæiske Klima- og Sundhedsobservatorium, som giver adgang til en lang række relevante data, værktøjer, publikationer og andre ressourcer vedrørende klimaforandringers indvirkning på menneskers sundhed. 

Handling for at beskytte sårbare grupper mod hedebølger

Stadig hyppigere, langvarige og intense hedebølger i kombination med en aldrende befolkning og stigende urbanisering betyder, at sårbare befolkningsgrupper udsættes for høje temperaturer, især i Syd- og Centraleuropa. Placeringen af mange skoler og hospitaler i byområder, der oplever varmeøeffekten, som yderligere forstærker høje temperaturer, gør det nødvendigt at tilpasse disse bygninger meget hurtigt. De stigende temperaturer påvirker også arbejdsmiljøet og medfører et årligt tab på 16 timer pr. arbejdstager i meget eksponerede sektorer. Det største tab ses i Sydeuropa. 

Hvis man skal mindske indvirkningen af hedebølger på sundheden, vil det være nødvendigt at gennemføre en lang række løsninger, herunder effektive sundhedsrelaterede handleplaner for hedebølger, anlæggelse af flere grønne og overdækkede områder i byerne, passende bygningsdesign og -opførelse samt tilpasning af arbejdstider og -betingelser, så befolkningen bliver mindre eksponeret. 

Klimaforholdene bliver mere gunstige for smitsomme sygdomme

De forandrede klimaforhold bliver mere gunstige for fremkomst og overførsel af klimafølsomme smitsomme sygdomme som malaria, denguefeber og vestnilfeber og øger risikoen for overførsel til hidtil uberørte områder af Europa, f.eks. de nordlige egne. Den forventede forlængelse af smittesæsonen og større spredning af moskitoarter, der er bærere af malaria og dengue, kombineret med et stigende antal rejseimporterede sygdomstilfælde, øger sandsynligheden for lokale udbrud. 

Personer, der arbejder i landbrug, skovbrug eller akutberedskab, kan have større risiko for at få en af disse sygdomme, mens ældre, små børn og immunsvækkede personer kan blive hårdere ramt, hvis de får en sygdom. 

De stigende havtemperaturer er også i stadig højere grad gunstige for den farlige Vibrio-bakterie, der findes i fisk og skaldyr, især langs kysterne i Østersøen. Eksponering for denne bakterie kan medføre alvorlig sygdom. Effektiv overvågning af arter, der bærer eller overfører disse sygdomme, og sygdomsovervågning kan bidrage til udvikling af varslingssystemer og målrettet bekæmpelse af bærerarter eller vaccination. 

Forebyggelse og koordinering er afgørende

Monitorering og overvågning af klimarelaterede trusler er en effektiv foranstaltning og den hyppigst nævnte i nationale sundheds- og klimatilpasningsstrategier. Det er af afgørende betydning at udvikle systemer til tidlig varsling: Risikoen for sygdomsoverførsel kan mindskes ved hjælp af hurtige, velorganiserede og effektive handlinger, der er led i sundhedsrelaterede handleplaner for hedebølger, og udbredelse af relevante oplysninger til befolkningen. 

På lokalt plan er inddragelsen af social- og sundhedsvæsnet i planlægningen af klimatilpasningsforanstaltninger fortsat lav i hele Europa. Ifølge rapporten kræver tilpasningen til de eksisterende og nye sundhedstrusler fra klimaforandringer, at sundhedssektoren bliver bedre forberedt gennem øget bevidsthed, større viden og større inddragelse af offentlige og private sundhedspersoner. Det vil også være hensigtsmæssigt at forbedre sundhedsfaciliteternes evne til at modstå ekstremt vejr og at sikre, at sundhedsvæsnet har tilstrækkelig kapacitet i de situationer, hvor der er øget behov for patientpleje og diagnosticering.