Globalt plan
-
Emissionsstandarderne for skibs- og luftfart reguleres af de respektive FN-organisationer (Den Internationale Søfartsorganisation og Organisationen for International Civil Luftfart) og af internationale konventioner, herunder konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, der også er rettet mod andre sektorer end transportsektoren.
- Kyoto-protokollen, der er en del af den internationale rammekonvention om klimaændringer, regulerer drivhusgasemissioner, herunder emissioner fra transport (med undtagelse af international luftfart og søtransport).
EU-plan
- Det vejledende dokument er EU's fælles transportpolitik (2001, revideret i 2006). Dette dokument prioriterer aktiviteterne på transportområdet, herunder de miljømæssige aspekter.
- Derudover omhandler miljøpolitikkerne og -lovgivningen overvågning, nedbringelse af emissionerne og forbedring af luftkvaliteten (f.eks. direktivet om ekstern støj, direktivet om nationale emissionslofter, direktivet om renere luft i Europa, emissionsgrænser for biler og brændstofkvalitet).
Nationalt, regionalt og lokalt plan
- De nationale transportpolitikker beskæftiger sig dels med at indarbejde EU's politikker i de nationale love, dels med at udvikle transportsektoren i de enkelte lande.
- Det regionale og lokale plan har stor betydning for de praktiske beslutninger om arealanvendelse, der igen har stor indflydelse på efterspørgslen på transport samt på det valg af transportmiddel, som de enkelte brugere skal træffe. Hvis nyudviklede boligområder ikke får adgang til offentlig transport, har beboerne reelt ikke noget valg.
For yderligere oplysninger: Generaldirektoratet for Energi og Transport
Handlinger
Del med andre