næste
forrige
emner

Omlægning til bæredygtighed

Skift sprog
Webside Sidst ændret 23/11 2023
3 min read
Det Europæiske Miljøagentur (EEA) konkluderede i sin femårige flagskibsrapport SOER 2020, at fremtidsudsigterne for miljøet i Europa er bekymrende trods de senere årtiers forbedringer. De miljømæssige udfordringers globaliserede og systemiske karakter indebærer, at opnåelsen af EU's langsigtede mål for bæredygtighed forudsætter grundlæggende ændringer i centrale samfundssystemer, især dem, der vedrører fødevarer, energi, mobilitet og det byggede miljø.

Opnåelse af sådanne ændringer kræver langt mere end trinvise effektivitetsforbedringer. Det kræver snarere langsigtede, omfattende ændringer i dominerende praksis, politikker og tankegang, der til gengæld forudsætter ny viden. Det vil kræve, at man sætter sig ud over den kortsigtethed, der på nuværende tidspunkt dominerer den politiske og økonomiske tænkning, og i stedet vælger langsigtede, integrerede, globale perspektiver.

Indledning

Behovet for grundlæggende omlægninger af Europas samfundssystemer afspejler en anerkendelse af både omfanget af den ændring, der skal til for at opnå langsigtet bæredygtighed, samt udfordringens systemiske karakter. Globale megatrends som spredning af vestlige forbrugsmønstre og tilhørende ressourceefterspørgsel lægger stort pres på økosystemerne. At forene den anslåede vækst i den globale økonomi med begrænsede miljømæssige grænser kan kun opnås gennem grundlæggende ændringer i centrale produktions- og forbrugssystemer. Der er imidlertid store hindringer for at opnå disse ændringer, eftersom de systemer, der tegner sig for en stor del af belastningen på miljøet også - på komplekse måder - er knyttet til fordele og interesser som arbejdspladser, investeringer, livsstil og værdier. Tiltag vil derfor sandsynligvis udløse komplekse og usikre kompromisser, der skaber modstand hos dem, der bærer udgifterne.

Forskningen på dette område er i hurtig vækst og fokuserer på de globale kræfter, der kræver omlægninger, de centrale systemers karakteristika og funktion samt de processer og forvaltningsmæssige tiltag, der kan katalysere og styre systemiske ændringer. Den relevante litteratur understreger betydningen af ikke blot innovative teknologier men også ny praksis og adfærd, understøttet af en ændring af  overbevisninger og værdier. Kompleksiteten og usikkerheden ved systemiske ændringer understreger også behovet for en omhyggeligt gennemtænkt politiksammensætning samt åbne forvaltningsformer, der kan tilpasses. I erkendelse af at en stor del af den viden, der er brug for til tackling af de komplekse udfordringer i det 21. århundrede, er spredt ud over samfundet, er regeringerne ofte nødt til at inddrage virksomheder og civilsamfund som aktive partnere.

EU-politikker om emnet

EU's syvende miljøhandlingsprogram indeholder visionen om, at

”I år 2050 lever vi et godt liv, inden for Jordens økologiske grænser”.

Som uddybet her og i andre EU-politikker forudsætter den vision vidtrækkende ændringer i produktions- og forbrugssystemerne. For eksempel fastsættes der i køreplanen frem mod en lavemissionsøkonomi et mål om at have reduceret EU's emission af drivhusgasser med 80 % i 2050, mens strategien for den cirkulære økonomi har store forbedringer inden for reduktion af affald og affaldshåndtering som mål i 2030. På globalt plan består FN's mål for bæredygtig udvikling af en lang række mål for både den samfundsøkonomiske og den miljømæssige dimension inden for bæredygtighed.

EEA's aktiviteter

EEA tackler spørgsmålet om omlægning til bæredygtighed på flere niveauer og bruger en kombination af analytiske tilgange. Dette arbejde omfatter:

  • Analyse af globale megatrends og begrænsede ressourcer, herunder følgerne på europæisk, regionalt og nationalt plan.
  • Analyse af centrale europæiske sociotekniske og socioøkologiske systemer såsom fødevarer, energi, mobilitet og bysystemer og deres følger for miljøet og naturressourcerne.
  • Vurdering af, hvad omlægning til bæredygtighed betyder i teori og praksis, idet der trækkes på akademisk forskning og dokumentation fra casestudier i hele Europa.
  • Udvikling af viden om fremadrettede vurderinger og vurderinger af bæredygtighed, herunder analyse af tendenser, kræfter der skaber forandring, systemiske risici og nye spørgsmål, der er relevante for miljøet og bæredygtighed.
  • Kapacitetsudvikling og deling af fremadrettet information inden for det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (Eionet) og netværk med europæiske og internationale interessenter og forskningsnetværk.

Relevante links

Planetary Boundaries Research Network

Sustainability Transitions Research Network

Future Earth

European Strategy and Policy Analysis System

Permalinks

Geographic coverage

Temporal coverage

Handlinger