Emissioner fra luftfart og skibsfart i søgelyset

Årets TERM-rapport har set på virkningerne af luftfart og skibsfart – hvorfor netop disse sektorer?

Vi besluttede at profilere luftfart og shipping som en del af vores TERM-rapport  for at fremhæve de typer problemer, de to sektorer er fælles om at skabe hvad angår drivhusgasemissioner og luftforurening. Luftfartsaktiviteter, herunder fly, men også selve lufthavnene, belaster miljøet på en række punkter, herunder med drivhusgasemissioner, luftforurenende stoffer, støjforurening, vandforbrug og affaldsproduktion. Hertil kommer, at drivhusgasemissionerne fra international luftfart inden for EU er mere end fordoblet siden 1990.

Skibsfart medfører også betydelige emissioner af drivhusgasser og luftforurenende stoffer, støj og vandforurening. Den globale skibsfarts CO2-emissioner kan komme til at udgøre 17 % af alle CO2-emissioner inden 2050, hvis der ikke træffes yderligere tiltag. Mens vejtransportens emissioner af visse forurenende stoffer generelt er faldet (dog ikke CO2), stiger luftfartens og skibsfartens emissioner stadig. Inden 2050 forventes den globale luftfart og skibsfart tilsammen at bidrage med næsten 40 % af de globale CO2-emissioner, medmindre der træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger. Disse sektorer er regelmæssigt blevet vurderet som en del af vores TERM- indikatorer, men kun som en af delsektorerne under transport, og vi tog luftfart op i  Miljørapporten om den europæiske lufttransport fra 2016. Det er således første gang, vi behandler dem specifikt i vores TERM-rapport.

Hvorfor stiger emissionerne fra luftfart og skibsfart?

Vi har set en globalisering af handelen i de seneste årtier, og der har været en kolossal vækst inden for både luftfart og skibsfart, der har ført til konstant stigende emissioner. Antallet af flypassagerer i Europa og globalt er f.eks. tredoblet siden 1990. Endnu et eksempel er den øgede handel med vækstøkonomierne, som medfører længere transportafstande. Vi har også set billigere passagerflyvninger og lavprisselskaber, der øger deres markedsandel. Denne udvikling tegner sig for en stor del af den senere tids vækst inden for passagertransporten i Europa. Lavprisselskabernes flåder er generelt nyere og renere, men andelen af de samlede flyvninger er fordoblet i løbet af ti år.

Hvordan kan luftfart og skibsfart som sektorer blive mere bæredygtige?

Regeringerne spiller en central rolle når det gælder støtte til investeringer i forskning, produktstandarder og tilskud til udvikling af ny teknologi. Foranstaltninger såsom forbedring af brændstofeffektiviteten ved hjælp af lettere materialer eller andre tekniske muligheder vil ikke være tilstrækkelige til at opfylde de europæiske mål for emissioner og bæredygtighed. Offentligheden kan også gøre sit. Vi ser, at der allerede er debat om bæredygtig rejse- og forbrugeradfærd, og den bør fremmes. Det kan medvirke til at ændre livsstil og transportvaner.

Hvad kan de to sektorer lære af andre transportsektorer?

I nogle tilfælde er der alternativer til forbrænding af fossile brændstoffer eller endda til selve forbrændingsmotoren. Lad os tage skibsfart som eksempel. Havnebusser, der er en del af det offentlige transportsystem i København, sejler på biobrændstof. Nogle færger i Norge og i andre lande mindsker allerede deres miljømæssige fodaftryk ved hjælp af batterier. Til skibe, der ligger i havn, kan byerne sørge for en infrastruktur, der gør det muligt at få elektricitet fra land og undgå at lade maskinerne gå i tomgang. Det vil ikke kun nedsætte emissionerne, men også medvirke til at forbedre luftkvaliteten. I modsætning hertil er mindskelse af flytransportens drivhusgasemissioner fortsat en af de vanskeligste udfordringer inden for transportsektoren. Fly vil fortsat være afhængige af fossile brændstoffer inden for en overskuelig fremtid, og efterspørgslen efter lufttransport forventes fortsat at stige.

Hvordan vil denne TERM-rapport blive anvendt af EU? Hvad gør EU på dette område for at reducere emissionerne?

Denne rapport er et indspil til de politiske drøftelser på europæisk, nationalt og lokalt plan om problemet med emissioner fra de to sektorer. Emissionerne fra luftfart og skibsfart reguleres hovedsagelig via internationale organisationer som IMO og ICAO på grund af emissionernes globale karakter. EU gennemfører dog også tiltag. CO2-emissioner fra luftfart har været en del af EU's emissionshandelsordning (ETS) siden januar 2012. En "stopursbestemmelse" udelukker imidlertid på nuværende tidspunkt, at flyvninger til og fra lande uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde hører under ETS anvendelsesområdet med henblik på en global aftale om luftfartsemissioner. For at reducere skibsfartssektorens emissioner af luftforurenende stoffer er der fastlagt grænseværdier for svovldioxid i to dedikerede emissionskontrolområder i EU-farvande. Det ene er i Østersøen, det andet omfatter Nordsøen, herunder Den Engelske Kanal. For at overholde grænseværdierne kan operatørerne f.eks. anvende svovlfattigt brændstof, installere filtre om bord eller indføre alternative brændselsteknologier.

I EEA vil vi fortsat nøje holde øje med emissionerne fra luftfarten og skibsfarten gennem vores opdaterede indikatorer og regelmæssige rapporter og briefinger.

Anke Lükewille

EEA-ekspert i luftforurening

Interview offentliggjort på engelsk i EEA's nyhedsbrev, nr. 2018/1, den 15. marts 2018