All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesGør noget for vores planet, udskriv kun denne side hvis det er nødvendigt. Selv en lille indsats kan gøre en enorm forskel, når millioner af mennesker gør det!
Article
Den europæiske grønne pagt understøttes af en række ambitiøse initiativer, hvoraf handlingsplanen for nulforurening er en vigtig del, idet den indeholder en køreplan, der skal forhindre, at forurening får betydelige konsekvenser for vores sundhed og økosystemer.
Handlingsplanen har mange synergier med andre politiske tiltag inden for rammerne af den europæiske grønne pagt, blandt andet fra jord til bord, handlingsplanen for den cirkulære økonomi, biodiversitetsstrategien, temastrategien for jordbundsbeskyttelse og kemikaliestrategien for bæredygtighed. Et af de vigtigste mål i handlingsplanen er, at forebyggelse af forurening skal indgå i alle relevante politikområder.
Selvom klimaændringer ikke specifikt er omfattet af handlingsplanen for nulforurening, er det klart, at vi lettere kan nærme os målene om nettonuludledning, hvis handlingsplanens mål opfyldes. På samme måde bidrager kampen mod klimaændringer til at mindske udledningsniveauerne.
Handlingsplanen for nulforurening støtter også bredere internationale dagsordener som f.eks. FN's 2030-mål for bæredygtig udvikling. I handlingsplanen anerkendes det, at forurening ikke stopper ved grænserne, og at blandt andet vores forbrugsvaner og affaldshåndtering i Europa påvirker forureningsniveauet på globalt plan.
Planen er meget bredt formuleret og svær at beskrive med få ord, men et af de vigtigste mål er at tilskynde til og arbejde for, at forebyggelse af forurening inddrages i alle relevante EU-politikker. Andre centrale dele af planen omfatter blandt andet håndtering af uligheder i forbindelse med eksponering for forurening, bedre gennemførelse og håndhævelse, kollektive tiltag og ændringer på tværs af samfundet, fremme af en global omstilling til nulforurening og udvikling af en mere integreret tilgang til overvågning af forurening.
I handlingsplanen bekræftes det også, at vi kun kan nå disse mål, hvis de politiske tiltag forhindrer forurening ved kilden. Det vil sige, at metoder til afbødning af miljøforurening og håndtering af skadelige stoffer ved end-of-pipe er mindre bæredygtige end langsigtede foranstaltninger.
Selve planen indeholder en omfattende liste over specifikke foranstaltninger, der skal træffes for at sætte gang i indfrielsen af ambitionen om nulforurening (med tidsrammer for disse foranstaltninger). I planen fastsættes og defineres også ni "flagskibstiltag". Flagskibstiltag nr. 1 indebærer f.eks. at "begrænse uligheder på sundhedsområdet gennem nulforurening".
Den samlede tidsramme for handlingsplanen strækker sig frem til 2050. Planen indeholder imidlertid også en række mål for 2030, som skal gøre det lettere at komme godt i gang med at gennemføre ambitionen om nulforurening.
Vi skal effektivt kunne overvåge fremskridtene med hensyn til at opnå nulforurening, så vi kan forstå, hvor vi klarer os godt, hvor fremskridtene går langsommere, og hvor vi har brug for mere viden. På den måde vil vi være med til at gennemføre ambitionerne i planen i løbet af de kommende år.
Handlingsplanen indeholder et krav om, at EEA og Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) skal udarbejde en overvågnings- og prognosevurdering for nulforurening. Nærmere bestemt er EEA ansvarlig for at udarbejde overvågningsvurderingen. Den første vurdering skal foretages i slutningen af 2022 og en opfølgende vurdering i 2024.
Denne vurdering vil indeholde en integreret analyse af de seneste forureningstendenser, som skal vise, om vores nuværende resultater giver EU gode forudsætninger for at opfylde de specifikke nulforureningsmål for 2030 samt andre aktuelle politiske mål. Der vil også blive set på, om det er muligt at nå de langsigtede mål for 2050.
Vores vurdering senere på året vil fungere som udgangspunkt for at måle kommende fremskridt. Rapporten vil blive baseret på tilgængelige "indikatorer", som informerer os om de seneste tendenser med hensyn til udledninger og konsekvenser af forurening. Ved hjælp af disse oplysninger vil vi kunne foretage en indledende analyse af, om vi er på rette spor med hensyn til at nå de specifikke 2030-mål, og om vores "kurs" på andre områder er i overensstemmelse med de nuværende politiske mål.
Vigtigt er det også, at vi i vores analyse får identificeret de områder, hvor vi ikke har tilstrækkelig viden, og hvor vi er nødt til at levere bedre information og indikatorer, som kan bruges i fremtidige vurderinger. Vi vil også bruge andre informationskilder (såsom landespecifikke vurderinger eller forskning), som skal hjælpe med at identificere nye problemer og give tidlige varslinger om centrale spørgsmål, der skal løses i fremtiden.
En anden vurdering, der skal foretages i 2024, vil bygge på 2022-rapporten og omfatte yderligere tilgængelige indikatorer og oplysninger, som skal hjælpe os med at forstå, hvor langt vi er nået på vejen mod målene om nulforurening. Dette arbejde vil derefter blive brugt af Europa-Kommissionen til at udarbejde politiske indlæg med henblik på at bidrage til og målrette den fremtidige politik vedrørende forurening.
Ambitionsniveauet i handlingsplanen for nulforurening er meget højt, og nogle vil måske sætte spørgsmålstegn ved, om det er muligt at opnå nulforurening. Ved at sætte barren så højt får vi imidlertid et klart billede af behovet for systemiske ændringer og en mere integreret tilgang til bekæmpelse af forurening og dens konsekvenser.
Vi overskrider allerede kapaciteten på planeten. Luft-, jord- og vandforurening har betydelige negative indvirkninger på vores sundhed og økosystemer. Studier såsom IPBES' rapport om vurdering af biodiversitet og økosystemydelser viser, at de nuværende menneskelige aktiviteter har en negativ indvirkning på de økosystemer, som vi er afhængige af, og at dette tydeligvis ikke er bæredygtigt. Vi er derfor nødt til at arbejde hårdt for at nå målene i handlingsplanen for nulforurening, hvis vi ønsker at skabe et mere bæredygtigt samfund.
Ian Marnane
EEA Ekspert inden for miljø, sundhed og trivsel
For references, please go to https://eea.europa.eu./da/articles/interview-2013-hvordan-kan-vi or scan the QR code.
PDF generated on 22/11 2024 20:21
Engineered by: EEAs webteam
Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18
Software version: EEA Plone KGS 23.9.14
Handlinger
Del med andre