Fra affaldshåndtering til grøn økonomi

Europa-Kommissionen foreslog den 2. december 2015 en ny lovgivningspakke om en cirkulær økonomi. Pakken dækker forskellige stadier af et produkts forlængede levetid fra produktion og forbrug til affaldshåndtering og markedet for sekundære råvarer. De foreslåede handlinger skal gavne både miljøet og økonomien og skabe maksimal værdi og udnyttelse af alle råvarer, produkter og affald for derved at fremme energibesparelser og reducere drivhusgasemissionen.

I de seneste årtier har lovgivning om beskyttelse af miljøet udviklet sig fra emnespecifikke reaktioner til mere integrerede og systematiske reaktioner. Lovgivningspakken om cirkulære økonomi er et af de seneste eksempler på sådanne integrerede politiske reaktioner og er så afgjort et stort skridt mod EU’s mål om ”et godt liv, inden for Jordens økologiske grænser”.

Europas miljø: Tilstand og fremtidsudsigter 2015: Synteserapport (SOER2015) understreger den udfordring med hensyn til bæredygtighed, som vi står over for i dag. Vi forbruger og udvinder flere ressourcer, både i Europa og i resten af verden, end jorden kan erstatte på et givet tidspunkt. På den ene side bidrager økonomiske aktiviteter til menneskets velfærd og bekæmpelse af fattigdom. På den anden side forurener de miljøet, opvarmer kloden, skader menneskets sundhed, samtidig med at planetens evne til at forsyne os svækkes. Klimaændringer og prognosen for befolkningsvæksten bidrager til det påtrængende behov for omfattende og umiddelbar handling.

Selv om ingen lande hidtil har opnået både ”at leve godt” og inden for deres økologiske grænser, er der dog opmuntrende tegn. EU er begyndt at bryde forbindelsen mellem økonomisk vækst og forbrug af energi og materialer. Europæerne genanvender en større del af deres kommunale affald og sender mindre til deponering. Miljøindustrien (f.eks. arbejde med vedvarende energi, spildevandshåndtering, kontrol med luftforurening osv.) er vokset betydeligt i de sidste ti år og har skabt arbejdspladser trods den seneste recession.

Mindskelse af afhængigheden af råvarer

En cirkulær økonomi tilstræber at reducere ”tilstrømningen” af nye ressourcer, især ikke-vedvarende ressourcer, at bruge, genbruge og valorisere ressourcerne i økonomien mest muligt og at minimere ”udstrømningen” af emissioner og affald.

Budskabet er klart: potentielle affaldsreduktioner kan generere stor gevinst for økonomien og menneskets sundhed. Fortsat brug af allerede udvundne ressourcer ville ikke blot mindske afhængigheden af råvarer (udvundet i indlandet eller importeret), men også booste konkurrenceevnen samtidig med at presset på miljøet mindskes. En foreløbig analyse foretaget af Det Europæiske Miljøagentur (EEA) viser, at de europæiske lande allerede griber til handling for at forbedre ressourceeffektiviteten, hovedsageligt af økonomiske hensyn knyttet til ressourceafhængighed.

Affaldsforebyggelse, genanvendelse og bedre affaldshåndtering generelt har afgørende betydning for minimeringen af strømme ind og ud af økonomien. En lukning af materialekredsløbet er imidlertid ikke tilstrækkelig til at forhindre yderligere konsekvenser for miljøet og menneskets sundhed og velfærd. Strategierne i forbindelse med den cirkulære økonomi skal omfatte mere end affaldshåndtering og lette omlægningen til en grøn økonomi. Vi er nødt til at gentænke den måde vi producerer, forbruger og bortskaffer produkter på.

Økodesign - slip potentialet løs

Økodesign er først og fremmest afgørende når man skal øge produkters genanvendelsespotentiale og  levetid.. Vi kan designe produkter på en sådan måde, at de er nemme at reparere, at vi kun skal udskifte de ødelagte, og at komponenterne er nemme at sortere, så de kan genanvendes optimalt.

Det er også nødvendigt, at vi overvejer sundheds- og miljøaspekterne i forbindelse med de materialer, vi bruger i vores produkter. Økodesign kan desuden hjælpe med at erstatte materialer med høj miljøbelastning med bedre alternativer. Det er for eksempel tydeligt, at eksponering for farlige kemiske stoffer er et alvorligt helbredsproblem. Vi kan indføre cyklusser med rene materialer for at forhindre menneskers eksponering for farlige stoffer og for at beskytte økosystemer mod kemisk forurening.

På samme måde kan der anvendes biobaserede materialer, f.eks. træ, afgrøder eller fibre, til en lang række produkter og energiforbrug. Potentialet til at skifte til biobaserede materialer bør imidlertid analyseres i lyset af associerede økosystemer og indvirkningen på sundheden. Den træforarbejdende industri har f.eks. sine begrænsninger, og brug af træ til energi kan forværre luftkvaliteten.

Investeringer i fremme af innovation

Økoinnovation og forskning, der fremmer innovative løsninger, er afgørende for et skift til en cirkulær økonomi. Innovation er ikke kun begrænset til produktionsprocesser. Man kan også fremme og støtte nye forretningsmodeller. Der er allerede mange eksempler på innovative løsninger, der yder en service snarere end sælger produkter. Man behøver f.eks. ikke at eje en bil for at opfyldes ens transportbehov. Sådanne kollaborative virksomhedsmodeller, der fokuserer på at yde en service, kan have gavn af nye finansieringsmekanismer, da investeringer og fortjeneste følger et andet tidsmønster.

Offentlige midler i Europa støtter allerede økoinnovation, men de kan spille en endnu større rolle, end de gør i dag. Investeringer i infrastruktur, forskning og byer kan alle geares til at fremme omlægningen til en grøn økonomi. Et solidt tilsagn om bæredygtighed, bakket op af utvetydige økonomiske og lovgivningsmæssige rammer sender det rette signal til alle aktører.

Det er klart, at det at bevæge sig mod en grøn, cirkulær økonomi vil gavne nogle grupper og sektorer, mens andre sættes under pres. Politikerne er nødt til at tage højde for kapitalovervejelser, både i Europa og globalt, og tilbyde støtteforanstaltninger for at fremme og lede den nødvendige socio-økonomiske omstilling.

Hans Bruyninckx

Administrerende direktør for EEA

Leder offentliggjort i EEA's nyhedsbrev nr. 2016/1, marts 2016