Luftforureningen i Europa er stadig for høj – og forsat den største miljømæssige sundhedsrisiko

Yderligere tiltag for at mindske luftforureningen til WHO's vejledende niveauer ville forhindre disse 253 000 relaterede dødsfald og nedbringe antallet af mennesker, der lever med et svækket helbred på grund af luftforureningsrelaterede sygdomme såsom diabetes og astma.

EEA's vurdering i briefingen "Harm to human health from air pollution in Europe: burden of disease 2023" præsenterer ud fra estimater for 2021 de seneste oplysninger om de sundhedsskadelige konsekvenser af tre centrale luftforurenende stoffer: fine partikler, nitrogendioxid og ozon.

Antallet af dødsfald på grund af luftforurening er fortsat for højt

Mellem 2005 og 2021 faldt antallet af dødsfald i EU, der skyldes fine partikler (PM_2,5), et af de mest skadelige luftforurenende stoffer, med 41 %. Alligevel er luftforurening fortsat den største miljømæssige sundhedsrisiko for europæerne (efterfulgt af andre faktorer som eksponering for støj, kemikalier og de voksende sundhedsvirkninger af klimarelaterede hedebølger), som forårsager kronisk sygdom og relaterede dødsfald, især i byer og byområder.

Ifølge de seneste estimater fra EEA kunne mindst 253 000 dødsfald i EU i 2021 tilskrives eksponering for fine partikler (PM_2,5), der lå over WHO's anbefalede koncentration på 5 µg/m³. Forurening med nitrogendioxid var årsag til 52 000 dødsfald, og kortvarig eksponering for ozon var årsag til 22 000 dødsfald i EU. Luftforurening giver også dårligt helbred og medfører betydelige omkostninger for sundhedsvæsenet. De koncentrationer, som WHO anbefaler, er baserede på det forureningsniveau, hvor der er klare beviser for tilknyttede sundhedsvirkninger, hvis det overskrides.

De tal, som EEA offentliggør i dag, minder os om, at luftforurening stadig er det største miljømæssige sundhedsproblem i EU. Den gode nyhed er, at luftforureningspolitikken fungerer, og at vores luftkvalitet forbedres. Men vi er nødt til at gøre det endnu bedre og bringe forureningsniveauerne længere ned. Derfor skal EU hurtigt vedtage og implementere forslaget til et revideret luftkvalitetsdirektiv, der sigter mod at tilpasse EU's standarder for luftkvalitet, så de ligger tættere på WHO's anbefalinger.

Virginijus Sinkevičius
EU-kommissær med ansvar for miljø, hav og fiskeri

Selvom vi de sidste år har gjort store fremskridt for at mindske luftforureningen, viser vores seneste data og vurdering, at luftforureningens indvirkning på vores sundhed stadig er for høj og er årsag til dødsfald og sygdomme. Den gode nyhed er, at myndighederne på europæisk, nationalt og lokalt niveau gør noget for at reducere udledningen med tiltag som at fremme offentlig transport eller cykling inde i byerne og at opdatere lovgivningen.

Leena Ylä-Mononen
Administrerende direktør for EEA

Virkningerne af de vigtigste luftforurenende stoffer på sygdomme

Som noget nyt er omfanget af sundhedsbyrden i relation til specifikke sygdomme, som luftforurening bidrager til, med i dette års vurdering. Den samlede sundhedsbyrde, som er forbundet med hver af disse sygdomme, afhænger ikke kun af de relaterede dødsfald, men også af den sundhedsbyrde, som det er at leve med virkningerne af sygdommen på daglig basis.

For nogle sygdomme som iskæmisk hjertesygdom og kræft er størstedelen af sundhedsbyrden knyttet til de relaterede dødsfald. Men for andre sygdomme som diabetes og astma giver det også en betydelig sundhedsbyrde at leve med disse sygdommes invaliderende helbredsvirkninger, typisk over mange år eller årtier. Når vi ser på luftforureningens virkning på helbredet, er det derfor vigtigt ikke kun at fokusere på de relaterede dødsfald, men også på de langsigtede virkninger, som sygdommene kan have på de europæiske borgeres livskvalitet i dagligdagen, når de skal leve med de langsigtede virkninger af sygdomme som astma.

Når man ser på eksponering for fine partikler (PM_2,5), skyldes den største sundhedsbyrde fra de nævnte luftforureningsrelaterede sygdomme iskæmisk hjertesygdom efterfulgt af slagtilfælde, diabetes mellitus, kronisk obstruktiv lungesygdom, lungekræft og astma. For nitrogendioxid og de tre undersøgte sygdomme var den største sundhedsbyrde forbundet med diabetes mellitus, efterfulgt af slagtilfælde og astma.

Sammen med briefingen offentliggjorde EEA også landespecifikke faktablade med detaljerede oplysninger om sygdomsbyrden på landeniveau. Resultaterne af EEA's briefing blev fremlagt på det fjerde Clean Air Forum 2023 i Rotterdam.

Luftkvalitet-app: tjek luftdata hvor som helst i EU

EU-borgerne kan se luftkvalitetsdata i realtid via forskellige platforme, blandt andet Air Quality Index-appen. Den seneste udgave af appen har nye funktioner, hvor brugerne nu kan tjekke luftkvaliteten hvor som helst i EU baseret på oplysninger fra mere end 3 500 luftkvalitetsovervågningsstationer i Europa, der opdateres hver time, sammen med modeller af luftkvaliteten i hele Europa. Appen findes på 24 europæiske sprog og indeholder en række funktioner, der gør det muligt for brugerne at vurdere og fortolke luftkvaliteten i deres lokalområde.

Bemærkning til redaktører

EEA's briefing "Harm to human health from air pollution in Europe, burden of disease 2023" er en del af pakken Air quality in Europe 2023.

EEA har siden 2014 overvåget antallet af dødsfald, som kan tilskrives luftforurening. EEA bruger anbefalingerne for sundhedspåvirkninger i WHO's retningslinjer for luftkvalitet fra 2021.

Ligesom tidligere år bør de sundhedsmæssige virkninger fra forskellige luftforurenende stoffer ikke lægges sammen, for dermed at undgå dobbelttælling på grund af overlappende data. Dette gælder både dødelighed og sygdom.